Al-hidâya

Hvad tror Muslimer angående Jesus (fred være med ham)

2010-05-09T19:15:00.000+02:00

I Allahs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige,

Muslimer respekterer og ærer Jesus (fred være med ham). De betragter ham som værende en af de største af Guds profeter til menneskeheden. Quranen bekræfter jomfrufødselen og Quranen beskriver Jesus (fvmh)s fødsel som følger:

(Husk) da englene sagde : "O Maria, Gud giver dig visselig glædeligt budskab ved et ord fra Ham; Hans navn skal være Messias, Jesus, Marias søn, æret i denne verden og den kommende, én af de, der står (Gud) nær. Og han skal tale til menneskr i vuggen og som midaldrende og være af de retfærdige. Hun sagde: Min Herre, hvorledes skal jeg få en søn, når ingen mand har rørt mig? Han sagde: Således (skal det være): Gud Skaber, hvad Han vil. Når Han har besluttet en ting, så siger Han blot til den; bliv til! så bliver den til. (Quranen, kapitel 3, vers 45-47)

Jesus blev født mirakuløst på Guds befaling, som også havde skabt Adam uden en far. Gud har sagt:
"Sandelig, med Jesus er det hos Gud ligesom med Adam. Han skabte ham af støv, og så sagde Han til ham: Bliv til, og han blev til. (Quranen, kap. 3, vers 59)

Undervejs i sin mission som profet udførte Jesus mange mirakler. Jesus sagde: "Jeg er visselig kommet til jer med et tegn fra jeres Herre: Jeg vil fremstille for jer af ler (noget) i lighed med en fugl, og så vil jeg indblæse (livsånde) i den, og den vil blive et bevinget væsen med Guds vilje, og jeg vil helbrede de blinde og de spedalske, og jeg vil gøre døde levende ved Guds vilje, og jeg vil meddele jer, hvad I spiser, og hvad I oplagrer i jeres huse." (Quranen, kap. 3: 49)

Muslimer tror på, at Jesus ikke blev kortfæstet. Jesus fjender planlagde at kortfæsteham, men Gud reddede ham og tog ham op til Sig. Og Jesus træk blev lagt over på en anden mand. Jesus fjender tog denne mand og kortfæstede ham i den tro, at han var Jesus. Gud har sagde:

"De har sagt: Sandelig, vi har myrdet Messias, Jesus, Marias søn, Guds sendebud. De myrdede ham ikke, og de kortfæstede ham ikke, men hans lighed blev lagt over på en anden mand (og de myrdede denne mand)" (Quranen, kap. 4, vers 157)

Kilde: Beviser på Islams Sandhed

Hvordan blev vi til?

2009-12-22T14:53:00.003+01:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige,

”Husker mennesket ikke, at vi skabte det tidligere, da det ikke var noget?” {Surâh Mariam, vers 67}

Vi har alle på et tidspunkt spurgt os selv, „hvor er jeg kommet fra og hvordan?“ Enhver af os har ønsket at få svar på denne spørgsmål, og mange har ledt for at få svar på denne spørgsmål. Sandelig så er tegnene klart og svarene der, også for de oprigtig søgende mennesker, men de fleste har forkastet beviserne el. pga. uvidenhed valgt ikke at tro på dem..

”… forkastede dem (Hans tegn) med urette og (falsk) stolthed, medens deres sjæle var overbevist derom.” {Surâh al-Naml, vers 14}

Enhver ved med sin sunde fornuft, at det ikke har skabt sig selv ej heller er et uafhængigt menneke.
Et eksempel: Hvis vi var et uafhængigt menneske havde vi alle valgt at leve som den glædeste, lykkeligste og rigeste menneske, men nej.. Nogen er Herre over dette system. Hvem er os har ikke i en krise situation rækt sine hænder op el. inderst håbet på en mirakel fra Gud der kunne hjælpe os ud af den hårde situation. Konklusionen er den at vi er afhængige af en Skaber, en Skaber og opretholder der kan være med os i glæde og ikke glæde stunde..

Vi må erkende, at vi heller ikke er herre over os selv, ej heller så frie som mange går rundt og bilder sig selv ind. Hvordan det? Hvis vi var herrer over os selv, ville vi vælge og leve evigt og aldrig dø. Som tidligere nævnt, leve tusind gange bedre end et konge og aldrig gå igennem noget som sårer os, el. på nogen måder gør os triste – men er vi det?

Er vi så frie som vi bilder os ind i? Faktum er, at vi bevist bilder os ind i mange ting, såsom at vi selv er herre over de valg vi foretager og er en robin hood hver på sin måde. Men efter en gennemtænkning vil vi alle nå frem til et og samme svar.. Nemlig at vi intet betyder uden en Gud vi inderst alle ved findes, en Gud der kan hjælpe os, vejlede os og være med os når vi behøver at føle os trygge.

Hvem har valgt, at sæden skulle produceres i mandens krop, ligesom ægget hos kvindens krop ikke bevidst er formet gennem hendens vilje og kontrol.. Sandelig det er der kun et svar hertil.. Og det er, at Allâh må være Skaberen.

”Vi har skabt jer, hvorfor tror I ikke? Fortæl Mig (om) menneskets sæd, som I udgyder? Har I skabt det (som bliver til et perfekt menneske?) Eller er det Os, der er Skaberen?” {Surâh al-Waqiah, vers 57-59}

Fra bogen: Til forstandige mennesker, af Harun Yahya - bare redegeret.

Forhindringer på vejen til at elske for Allâhs skyld

2009-10-12T12:37:00.005+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Oh tjener, der har kærlighed til Allâh, vid at det, at elske for Allâhs skuld, er et reb, der holder hjerterne sammen gennem Allâhs lys og retledning. Skyggen, der kommer ud af dette, bliver til gensidig kærlighed, nåde omsorg, besøg hos hinanden og sammenhold for Allâhs skyld. Men hvis en af dem begår en synd, så vil det skygge for hans hjerte og forårsager mærke ridser i forbindelsen med hans broders hjerte og føre til adskillelse, som vil være en passende straf for den synd.

Profeten (Salla Allâhu alayhi wa sallam) sagde: "Der findes ikke to personer, der har gensidig kærlighed til hinanden for Allâhs skyld eller for Islams skyld, hvor en adskillelse finder sted mellem dem, uden at en af dem har begået en synd."

Bukhari, isnaad er hasan.

Derfor, hvis en person møder fremmedgørelse fra sin broder, så lad ham undersøge sig selv, og hvis han opdager, at han har begået en eller anden synd, så lad ham angre hurtigt, så hans broders kærlighed kan blive genoprettet.

Profeten må Allâhs fred og velsignelse være med ham sagde: "Der er ikke to personer, der elsker hinanden for Allâh den Ophøjedes skyld, uden at den bedste af de to personer, er den, hvis kærlighed til den anden er stærkest.."

(Bukhari, isnaad er sahih)

Kilde: Elske og hade for Allâhs skyld, af Shaykh Saleem al-Hilaalee

Lydighed overfor Allâh

2009-08-03T08:38:00.002+02:00

Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige Lovpriset være Allâh Den Almægtige Den Alvidende.

Må Allâhs fred og velsignelse være med Hans sendebud Muhammad, hans familie og alle hans tilhængere.

"...Og den som frygter Allâh, vil Han (altid) give en udvej. Og Han vil forsyne ham fra (kilder) hvor han aldrig vil forvente det. Og den som ligger sin tillid til Allâh, så vil Han være tilstrækkelig for ham.." {At-Talaq 2-3}

Man kan kun skelne den troende fra den ikke troende på hans handlinger (gerninger). Islâm kommer fra grundordet ”aslama” som betyder ”at overgive sig og underkaster sig noget”. I Islam hentydes det til muslimerne, at de skal underkaste sig Allâh (Subhana wa Ta’ala) fuldkommen.

Vi er alene blevet skabt, for at tilbede Allâh alene, og det er meningen med denne liv. Vi skal være lydige og følge de åbenbaringer der er blevet åbenbaret for os, gennem Profeterne og de hellige Skrifter.

Allâh den Ophøjede siger:
”Ej skabte Jeg jinn og mennesket for andet end at de skal tilbede Mig.” {51:56}

Denne verden for en muslim er midlertidigt, den ”rigtige” liv er først i den næste verden, efter dødens indtræf. En muslim tager denne liv som en test som vedkommende er blevet stillet for. Inten kan man bestå eller dumper den. Testen nøgleord er, at tilbede Allâh gennem enes handlinger og ord - at være lydigt med Allâhs påbud og forbuder og være lydig overfor de pligter og krav en muslim bør tage hensyn til. Altså er denne verden en prøvelse der skal beståes, en bro til den næste liv, den hinsidige liv.

Profeten (Salla Allâhu alayhi wa sallam), sagde: "Troen er ikke ved håb, men ved, hvad der befinder sig i hjertet og afspejles i handling.” (Musnad Ad-Daylame)

Mennesket vil blive bedømt efter sine gerninger, både de gode og de dårlige. Allâh den Ophøjede har lovet et godt liv i det hensidige, for de der har frygtet Allâh, anerkendt deres tro på Ham og handlet godt. Og ligeledes har Allâh lovet et smertelig straf, for de der ikke har underkastet sig og handlet dårlig.

Allâh den ophøjede siger:
"...Og den som frygter Allâh, vil Han (altid) give en udvej. Og Han vil forsyne ham fra (kilder) hvor han aldrig vil forvente det. Og den som ligger sin tillid til Allâh, så vil Han være tilstrækkelig for ham.." {At-Talaq 2-3}

”Sig til dem, der er vantro I vil visselig blive overvundet og samlet sammen i helvede. Og slemt er hvilestedet.” {Al-Imran:13}

Vid, at så længe en muslim ikke fuldstændig har underkastet sig og vel at mærke selv er bevidst om, at der stadig mangler noget i fuld underkastelse, vil personen aldrig opnå den fulde fred og ro i tilværelsen.

”Den som udfører gode gerninger, mand eller kvinde – og han er troende, så vil Vi sandelig lade ham leve et godt liv og Vi vil sandelig give dem deres belønning for det bedste af det de gjorde.” {An-Nahl, 97}

Hver ikke bange for andre end Allâh den Ophøjede, og vær bevidst om, at så længe du er blandt de gudsfrygtige (mutaqeena) som adlyder Allâh, vil Allâh ligeledes være tilstrækkelig for dig. Allâh vil give velsignelser i dit liv og lade dit dig være tilfreds med det du har – om det så kun var en dadel. Allâh vil bringe fred og ro i din sjæl, og du vil ikke have brug for at gå efter rigdom og velstand.

Allâh [Subhana wa Ta'âla] har sagt:
"Hvis slaven kommer en håndslængde tæt på Mig, kommer Jeg en armslængde tæt på ham... hvis han kommer til Mig gående, kommer Jeg til ham løbende" (al-Bukhari)

Vi er ikke sikret til hvornår vi lever. Idag er vi levende, imorgen el. om blot et par timer er vi måske døde. Hvorfor ikke udnytte chancen som vi har nu, ved at være adlydende og lave gode gerninger:
”Har I regnet med at Vi har skabt jer forgæves, og at I ikke skal bringes tilbage til os?” {Adh-Dhariyat, 56}

Derfor kære læser, forlad ikke din bøn og de gode gerninger og lad være med at tænke på hvad du tidligere har gjort af synder, for Allâh er sandelig den Nådige Den Mest Barmhjertige for de der oprigtigt søger Hans tilgivelse. Arbejd og stræb efter at adlyde Allâh, sandelig Allâh er tilstrækkelig for dem der adlyder og handler godt.

Hvad siger Quranen og Biblen om svinekød?

2009-04-08T22:52:00.005+02:00

Til de af jer som er mere interesserede i at kende mere til svinens bivirkninger på kroppen fra en biologisk side, vil jeg da anbefale jer at tage en smut forbi denne side: http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=2651&sprog=1&grp=9&menu=13 , hvor Knud Harring (ateist) fortæller os om svinet fra en biologisk side.

”Forbudt for jer er det selvdøde og blod og svinekød, og det, et andet navn end Allahs er påkaldt over (ved slagtning), og det kvalte og det der er dræbt med sten eller stav, og det der er dræbt ved fald…” {Quranen 5:3}

Også i kapitel 1. vers 173, kapitel 6. vers 145 og kapitel 16. vers 115 forbyder Quranen fortæring af svinekød.

"Jeg udbredte dagen lang hænderne til et genstridigt folk, der vandrer en vej som er ond, en vej efter egne tanker, et folk, som uden ophør krænker mig op i mit åsyn, som slagter ofre i haver, lader offerild lue på teglsten, som tager sæde i grave og om natten er på skjulte steder, som spiser svinekød og har væmmelig ting i deres skåle" Esajas' bog 65:2-4

"Svinet, for det har vel klove, helt spaltede klove, men tygger ikke drøv, det skal være jer urent." 3. Mosebog 14:8

”Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent. Deres Kød må I ikke spise, og ved Åslerne af dem må I ikke røre; de skal være eder urene.” [3. Mosebog 11:7-8]

"Ej heller svinet, for det har vel klove, men tygger ikke drøv, det skal være jer urent. Deres kød må ikke spises, og ved ådsler må I ikke røre." 5. Mosebog 14:8

"De, som helliger og vier sig for lundene, følgende en i deres midte, de som æder svinekød og kød fra kryp og mus, deres gerninger og deres tanker skal forgå til hobe, lyder det fra Herren". Esajas's bog 66:17

Kilder: Åben Bøgerne, af Shakir Thoning
blog.tv2.dk/clasen31/entry49976.html

2009-03-21T23:17:00.003+01:00

Profeten Muhammad (Salla'Allâhu alayhi wa sallam) undgik tre ting: formåsløs
diskussion, at tale for meget og at blande sig i ting, der ikke betød noget for
ham. (Baihaqi)

2009-02-10T11:20:00.005+01:00

"I 100 år har Vesten ikke formået at forstå kommunismen. Det var også lige meget - der var ikke noget, der var værd at forstå. I over 1000 år har Vesten ikke formået at forstå Islam. Denne gang er det ikke lige meget: Et system drevet af Gud vil altid være mere subtil, vedvarende og rationel end et system som udelukkende drives af økonomi".
Bryan Appleyard

Den mirakuløse honning

2009-02-06T11:15:00.006+01:00

I Allâhs Navn den Nådige Den Barmhjertige,

Honning består af sukker, som f.eks. glukose og fruktose og af mineraler som f.eks. magnesium, potasium, calcium, natriumklorid, svovl, jern og fosfat. Foruden dette indeholder den B1, B2, B3, B5, B6 og C vitaminer, og små mængder af kobber, jod og zink.

"...Af deres maver kommer en drik, mangfoldig i farve, hvori der er lægedom for mennesker..." {Kapitel Al-Nahl, vers:69}

Videnskabsfolk, som samledes under Verdens Biavler konferencen (World Apiculture Conference) d. 20-26 sep. 1993 i Kina, bekræftede den videnskabelige faktum, at "honning er et lægemidddel for menneskerne" - et faktum som ligeledes står i Qurânen.

Nogle af de fordele ved honning er bl.a.:

At den er let fordøjelig: Da sukkermolekyler i honning kan omdannes til andre sukkerformer (f.eks. fra fruktose til glukose) fordøjes honning let af de sarteste maver, trods den høje indhold af syre. Den hjælper nyrerne og tarmene til at fungere bedre.

Lavt kalorieindhold: Hvis man sammenligner honningen med den samme mængde sukke, giver honningen 40% færre kalorier til kroppen. Selvom den giver megen energi, øger den ikke kroppens vægt.

Optages hurtigt gennem blodet: Når man blander honning med lidt vand, optages den i blodstømmen på 7 min. Den frie sukkermolekyler medfører at hjernen fungerer bedre, da hjernen har det største forbrug af sukker.

Støtter bloddannelsen: Honning keverer en vigtig del af den nødvendige energi yil bloddannelsen. Desuden hjælper den til at rense blodet. Den har en positiv indflydelse på regulering af blodets cirkulationsevne. Ligeledes er den beskyttende mod kredsløbsproblemer og åreforkalkning.

Virker bakteriedræbende: Honningens bakteriedræbende egenskaber kaldes "hæmningseffekten". Eksperimenter med honning viser at dens bakteriedræbende egenskaber fordobles, når den fortyndes med vand. Det er meget interessant at bemærke, at nyfødte bier i bikolonien fodres med fortyndet honning af de bier, som er ansvarlige for opsynet med dem.

Gelé Royal: Gelé Rotal er en substans, der produceres af arbejderbierne inde i bistadet. Denne nærende substans indeholder sukker, proteiner, fedt og mangevitaminer. Bruges ofte ved problemer som skyldes vævs-skader el. fysiske svagheder.

Reflektion

2009-02-01T15:44:00.004+01:00

Kan vi finde en forklaring på det store univers? Findes der en overbevisende fortolkning af hemmeligheden bag eksistensen? Vi erkender, at ingen familie kan fungere ordenligt uden et ansvarligt overhoved, at ingen by kan trives uden en velfungerende forvaltning, og at ingen stat kan overleve uden en form for leder. Vi erkender også, at intet opstår af sig selv. Derudover kan vi se, at universet eksisterer og fungerer på den mest velordnede måde, og at det har overlevet i millioner af år. Kan vi så sige, at alt dette er tilfældigt og vilkårligt? Kan vi tilskrive menneskets og hele verdens eksistens til tilfældet alene?

Mennesket udgør kun en lille del af det mægtige univers. Hvis den enekelte individ kan lægge planer og se visdommen (fordelen) ved dette, må dets egen eksistens og universets overlevelse også bygge på planlægning. Det betyder, at der er en skabende vilje bag vores fysiske eksistensm og en helt usædvanlig kraft til stede, der får tingene til at opstå og bevæge sig inden for en bestemt orden. Derfor må der i verden være en stor kraft i gang, som holder alting i harmoni.

Hold din skade tilbage

2009-01-31T20:53:00.005+01:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den barmhjertige

Abu Musâ Al-Ashaari (Må Allâh være tilfreds med ham) sagde, at Allâhs sendebud (Må Guds frem og Velsignelse være med ham) sagde: "Enhver muslim skal give sadaqa - (almisse)." En ukendt mand spurgte: "hvad så hvis han ikke kan finde noget at give?" Profeten (Allâhs fred og velsignelse være med ham) svarede: "han skal bruge sine hænder for at gør sig selv nyttig og give almisse." Den ukendte mand sagde: "hvad så hvis han ikke kan?" Profeten (Allâhs fred og velsignelse være med ham) svarede: "han skal hjælpe den stærkt nødstedte." Den ukendte sagde: "hvad så hvis han ikke kan?" Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) svarede: "han skal beordre det gode." Den ukendte sagde: "hvad så hvis han ikke kan det?" Allâhs sendebud svarede da: "Han skal holde sin skade tilbage, det er en almisse."
(Bukhari og Muslim

2009-01-06T19:14:00.004+01:00

Allâh Den Ophøjede siger: "O mennesker, vi har skabt jer af hankøn og hunkøn og vi har gjort jer til nationer og stammer for at I skal lærer hinanden at kende, den mest udmærkede af jer hos Allah er den mest retskaffen. Allah er den Alvidende og den mest bekendte (med jer).

{Al-Hujurat aya 13}

Den rene hjerte

2009-01-05T18:57:00.003+01:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Lovpriset være Allâh Den Almægtige Den Alvidende. Må Allâhs fred og velsignelse være med Hans sendebud Muhammad, hans familie og alle hans tilhængere.

”De bedste iblandt jer er dem der har den bedste manér og personlighed” (Bukhari, Abu Dawud)

Allahs sendebud (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) blev hånet på alle måder. Folk spyttede efter ham, kastede skrald på ham, og prøvede med alle metoder for at forvolde ham ondt. Han bad tilgengæld Allâh, om at tilgive dem. De skadede ham og han gengældte det med, at være en god og venlig mand, der bad om vejledning og tilgivelse for dem.

På Uhud-dagen, da Profeten (Må Allâhs fred og vilsignelse være med ham) var ladt tilbage blev han bombarderet med sten af Utbah Ben Abi Waqqas, hvor Profetens tand (tandet mellem hjørnetanden og fortænderne) blev skadet og hans underlæbe såret. Ligeledes også hårdt angrebet af Abdullâh Ben Shihâb Az-Zuhri, der slog ham så voldsomt med sit sværd, at Profeten havde smerter efter mere end en måned. Allâh (Subhana wa Ta’ala) sendte i denne forbindelse et vers ned, der lyder:

”Du har ingen del i denne sag; Han kan vende Sig (nådig) til dem eller straffe dem, thi de er syndere.” {3:128}

Men Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) bad Allâh om at tilgive dem:
"Min Herre, tilgiv mit folk, for de er har ingen viden." (Sahih Muslim)

Anas bin Malik (raa) beretter: "Mens vi sad hos Allâhs sendebud (Guds fred være med ham) en dag, sagde han: "Der vil nu komme en mand ind til jer, som er blandt paradisets folk." Anas sagde: Der kom en mand ind til os, som var fra støtterne, hans skæg dryppende af vand og med fodtøjet under sin venstre arm. han hilste og satte sig. Den næste dag, sagde Allâhs sendebud det samme, og den samme mand kom ind med samme udseende. Den tredje dag, sagde Allâhs sendebud det samme, og manden kom igen ind med samme udseende. Da Allâhs sendebud rejste sig og opløste forsamlingen, fulgte Abdullah bin Amr bin Aas efter manden og sagde til ham: "Jeg har en sag med min far og jeg har sværget ved Allâh ikke at sove hjemme i tre dage. Vil du give mig ly hos dig indtil tre dage er ovre." Manden sagde, at det var i orden. Anas sagde: Abdullah plejede at fortælle, at han overnattede tre dage hos manden uden at se manden rejse sig for at lave nattebøn, undtagen hvis hans søvn blev forstyrret, så gjorde han det, at han nævnte Allâhs navn indtil det blev morgenbøn. Ellers gjorde han intet, ud over altid at tale positivt. Abdullah sagde: De tre nætte gik og jeg var lige ved at se ned på hans gerning, for de var så få. Jeg sagde til ham: Kære bror, den sag mellem mig og min far var ikke et skænderi, men jeg har hørt Allâhs sendebud sige tre gange: "Der vil nu komme en mand ind til jer, som er blandt paradisets folk. "Da det alle tre gange var dig, der dukkede op, ville jeg opholde mig hos dig, så jeg kunne se de gerninger du laver. Men du laver jo ikke så megen tilbedelse, så hvad har gjordt, at Allâhs sendebud har sagt sådan om dig?" Manden sagde: "Det er kun hvad du selv har set." Abdullah sagde: Jeg forlod ham, og mens jeg var på vej væk, kaldte han mig tilbage og sagde: "Det er kun hvad du har set, men mit hjerte bærer aldrig snyd eller misundelse for nogen muslim, på grund af hvad Allâh har givet dem." Abdullah sagde til ham: "Og det er dét som ikke tåles." [Leveret af Ahmad]

Det menneske, som ikke bærer nag og som glemmer hvad andre har gjort eller sagt har et rent hjerte. Faktisk, er det også vejen til at blive elsket af alle, når man ikke bagtaler, mistænker, misunder eller bærer nag i sit hjerte.

Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) sagde:
”Bær ikke nag mod en muslim; vær ikke misundelig på andre muslimer; gå ikke imod en muslim og svigt ham. Oh Allâhs slaver! Vær som brødre overfor hinanden. Det er ikke gangbart for en muslim at efterlade sin broder i mere end tre dage.” (Sahih al-Bukhâri)

Et rent hjerte er et mere sikker vej til paradiset end at lave meget tilbedelse. Hele formålet med tilbedelsen er netop, at tilstræbe sig Allâhs vilje og opnå den rene hjerte. En sand troende skal ønske for sin bror, det han ønsker for sig selv:

”Ingen af jer er (sande) troende indtil han ønsker for sin broder det samme, som han ønsker for sig selv.” (Sahih al-Bukhâri)

Taknemmelighed

2008-12-20T13:05:00.003+01:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Lovpriset være Allâh Den Almægtige Den Alvidende. Må Allâhs fred og velsignelse være med Hans sendebud Muhammad, hans familie og alle hans tilhængere.

Taknemmelig ses, når man accepter Allâhs valg, ligemeget hvad der end rammer en. Uanset om man får, eller mister, og uanset om man opnår sin mål, eller bliver forhindret i dette, så er man her altid klædt med taknemmelighed.

Enhver (sand) troende er klædt med taknemmelighed, i medgang og modgang. Og det at være taknemmelig, er essensen af tilbedelsen, som Allâh (Den Ophøjede) vil belønne en for.

”Og Allâh vil sandelig belønne de taknemmelige” {3:144}

Når en person gør en god gering mod os, føler vi, at det normal at vi går hen til vedkommende og udtrykker vores taknemmelighed over for ham. Omvendt føler vi, at vi er utaknemmelige, hvis ikke vi takker vedkommende. Hvis vi tænker lidt dybere over denne punkt, er de her personer ikke også Allâhs skabninger? Vi føler os utaknemmelig, hvis vi ikke gør gengæld el. takker vedkommende som gjorde os noget godt, og disse er blot Allâhs skabninger – hvordan skulle vi så udtrykke vores inderste taknemmelighed til Allâh, som har skabt os, givet os alt og har ladet os eksister i dette liv?

Mange mennesker er utaknemmelige, hvis Allâhs velsignelser ikke fylder deres øjne og mætter dere maver. De kigger kun op på de som har mere, aldrig ned på de som har mindre end dem. Og de værdsætter ikke altid alle de velsignelser, som Allâh har skænket dem med, før end de mister dem.

De kan samlignes med en person som har fået brækket sin ben. Vedkommende vil altid tænke, hvilket dejlig følelse det vil være, at gå normal igen, og intet smerter mere at skulle have. Han vil huske på de øjeblikke, hvor han var rask, og love sig selv at værdsætte enhver øjeblik så snart han kan gå normal igen. Men lige så snart smerterne er over og vedkommende er blevet rask, glemmer denne person at takke Allâh for denne velsignelse – det at kunne gå normal. Sandelig prøver Allâh dem, og visselig burde der være nogle som tænkte sig om.

Vi skal altid være taknemmelige, ligemeget hvad der end rammer os. Ligeledes altid huske på de velsignelser Allâh har skænket os. Allâh den Ophøjede siger:

”Og den, som takker, takker blot for sig selv” {31:12}

Man behøver ikke at gøre det store, for at vise Allâh sin taknemmelighed. Sandelig en enkelt lille ord som ”Al-hamdulillâh” (takket være Allâh), der kommer inderst fra hjertet, vægtes stort hos Allâh. Eller hvis du har lært noget (en viden) som Allâh har beriget dig med, og som du så videre bringer videre til andre, så de også opnår denne viden.

Man kan også vise sin taknemmelighed, gennem sin handlinger. Handlinger som udføres for Allâhs skyld alene, ikke fordi man føler sig tvunget el. fordi andre skal rose en. Disse handlinger for Allâhs skyld kan rumme mange ting. Det, at du deler lidt af din rigdom, som Allâh har skænket dig til fattige og de der behøver, viser blot din taknemmelighed overfor Allâh.

De bedste blandt folket er de, der gennem deres ord og handlinger takker Allâh. De som er oprigtig troende og er til gavn for menneskeheden.

2008-10-14T11:12:00.000+02:00

Tilfredshed

2008-07-17T17:34:00.000+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Lovpriset være Allâh Den Almægtige Den Alvidende. Må Allâhs fred og velsignelse være med Hans sendebud Muhammad, hans familie og alle hans tilhængere.

En af de bedste gaver som Allâh den Ophøjede kan give et menneske er sjælens rigdom – ens tilfredshed. Tilfredshed giver en person tryghed og accept af Allâhs bestemmelse. Mennesket er oprigtigt klædt med tilfredshed, når han accepterer prøvelser som kan påvirke ham og berøre ham dybt. Såsom mangel på rigdom, sult og tørst.

"Rigdom er ikke at have en masse ejendele, men rigdommen er sjælens rigdom (tilfredshed)." (Bukhari & Muslim)

At være tilfreds, lige meget hvad der rammer os, er en frugt af troen. Allâh prøver os, og ser hvor tålmodige vi bliver, når livets besværligheder rammer os.

Allâh den ophøjede, siger:
"... Og Han har ophøjet nogle af jer over andre i rang for at prøve jer i, hvad Han har skænket jer" {6:165}

Livet er ikke kun leje af rosenblade, men der er selvfølgelig også livets besværligheder. Vi går alle på et tidspunkt igennem disse besværligheder, såsom sygdom, økonomiske tab, bedrageri, tabet af en man holder af, manglende sikkerhed m.f. Det er livets natur, og det er uforanderligt.

"I skal visselig blive prøvet på jeres ejendom og liv....men vær udholdende og retfærdige" {3:186}

"Og det er Ham (Allâh) , der får, hvem Han vil til at le, og det er Ham (Allâh), der får, hvem Han vil til at græde". {53:43}

Dog ligger Allâh (Az-za wa Jal) ingen byrde på os, som vi ikke vil kunne magte, og endda sikrer Allâh os lettelse efter svære tider:

"…Allâh lægger ingen byrde på en person udover dens evne. Og efter hårde tider giver Allâh lettelse" {65:7}

Værdsæt de velsignelser du er blevet beriget med fra Allâh, og sig al-hamdulillâh. Vid, at mange har ikke en lille procentdel af, hvad du har. Vær derfor tilfreds og taknemmelig, både når du går svære og nemme situationer igennem. Du kan vise Allah du er tilfreds gennem dine handlinger og ord. Lykken i dette liv og frelsen i det næste liv, afhænger i allehøjeste grad af vores tilfredshed og de handling vi gør.

Lad os se på Profeten (Allâhs fred og velsignelse være med ham), en dag hvor Omar (Må Allâh være tilfreds med ham) besøgte ham. Af beretningen føler vi hvor tilfreds Profeten var for sin situation, på trods af, at han var den mest prøvede af alle skabninger Allâh har skabt.

Omar bin al-Khattab (må Allâh være tilfreds med ham), sagde: "Jeg kom ind i Profeten (salla Allâhu alayhi wa sallam)s hus og fandt ham liggende på en stråmåtte, og under sit hoved havde han en læderpude udstoppet med fibre. Han havde en kande med vand ved sine fødder, og der hang noget tøj på væggen. Han havde mærker i siden fra den måtte, han lå på. Omar (må Allâh være tilfreds med ham), græd da han så det, og sendebudet (salla Allâhu alayhi wa sallam) spurgte ham: "Hvorfor græder du?" Omar (må Allâh være tilfreds med ham sagde: "O Guds sendebud! Kongen og kejseren nyder godt af det bedste fra denne verden, mens du, Guds sendebud..?!" Han sagde: "Er du ikke glad for, at de kun nyder denne verden, mens vi vil nyde det hinsides?" (Bukhari)

Der er intet at være utilfreds over, sandelig, alt hvad vi går igennem af ond og smerter vil Allâh slette nogle af vores synder. Vi skal tværtimod være glæde for de prøvelser vi møder på vores vej.

Anas bin Malik (raa) berettede: Allâhs Sendebud (saws) sagde: "Hvis Allâh ønsker at vise Sin Barmhjertighed til en af Sine tjenere, vil livets besværligheder komme til ham, men hvis Allâh ikke ønsker noget godt for en person, vil Han stille ham til ansvar på Dommens Dag for hans dårlige gerninger". (Tirmidhi)

Abu Saeed og Abu Hurairah (raa) berettede: Profeten (saws) sagde: "For alle kvaler, sygdomme, bekymringer, uheld, smerter eller sorger som overgår en muslim, ja selv et stik fra en lille torn, fjerner Allâh nogle af vore synder". (Bukhari og Muslim)

Man kan ikke undgå at blive ramt af kriser og prøvelser når Allâh har bestemt det, men de troende er de, der er tilfredse og tålmodige med, hvad der rammer dem, mens andre er oprørske imod dem.

Må Allâh (Subhana wa Ta'ala) beskytte os, og må vi være blandt de der er tilfredse - sandelig disse er dem der sejrer og består!

Hovmod

2008-07-13T17:57:00.001+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Islam kommer fra grundordet "Aslama" som betyder underkastelse, dvs. at være fuldkommen underkastet af Allâh. Derfor er Hovmod ikke noget vi muslimer skal nærme os, men derimod bør vi holde os langt fra dette. En muslim bør være et godt eksempel og have den perfekte moral (akhlaq). Han bør have en karekteristik af et ydmyget menneske:

"Og de (troende) slaver af Den Nådige er disse som går på jorden i ydmyghed og sindighed, og når de tåbelige tiltaler dem (med onde ord), besvarer de dem med milde ord af venlighed." {25:63}

Profeten (Salla Allâhu alayhi wa sallam) var så ydmyg, at hvis en fremmed kom ind i Profetens forsamlinger i moskeen for at tale med ham, ikke ville kunne genkende ham.

At-Tabarani berettede: "Der var en kvinde, som talte absurd til mænd. En dag passerede hun forbi Profeten, som sad på gulvet og spiste brød, hun sagde: "Kig! Profeten sidder og spiser som en slave."

Han skilte sig aldrig fra de andre, og brød sig ikke om at blive behandlet som en ophøjet person. Anas (må Allâh være tilfreds med ham) sagde, "når de så Profeten rejste de sig ikke for ham, for de vidste, at han ikke brød sig om det." (Tirmidhi)

Han holdt sig heller aldrig for fin til at hjælpe andre, ej heller skuffede han nogen når de bad ham om noget, og overkom deres ønsker ved hjælp af Allâh.

Anas bin Malik (må Allâh være tilfreds med ham), sagde: "Engang, mens vi sad sammen med Guds sendebud (salla Allâhu alayhi wa sallam) i hans moske, kom en mand ind på sin kamel, og efter at have fået den til at lægge sig og tøjret den med et reb, sagde han: "Hvem af jer er Muhammad? Gud sendebud (salla Allâhu alayhi wa sallam) sad tilbagelænet sammen med sine venner. Vi sagde: "Det er den hvide mand."

Om man er et rigt el. fattigt menneske har ingen betydning hos Allâh, for alt hvad et menneske er blevet beriget med, er fra Allâh (Az-za wa Jal), det der vægtes er ens fromhed og taqwa.

At være et hovmodigt menneske, vil alene være til skade for os på Dommedagen hvor vi bliver stillet til regnskab herfor:

I en Qudsi hadith, siger Allâh:

"Stolthed er Mit klæder, storhed er Min dragt, hvem end, som konkurrerer mod Mig i noget af dette, vil blive kastet i flammerne."

Profeten (Salla Allâhu alayhi wa sallam) har sagt det tydeligt: "Ingen, som har selv en smule hovmod i sig, vil træde ind i Paradiset!" (Muslim)

Profeten (Salla Allâhu alayhi wa sallam) rådede os til at se på andre, der var under os i status, for på den måde at kunne se den gunst man er blevet beriget med fra Allâh.

Abu Hurairah (raa) udtalte: Profeten (Salla Allâhu alayhi wa sallam) sagde: "Se på en som er under dig i status, se ikke på en som er over dig i status. På den måde vil du ikke se ned på den gunst Allah har skænket dig" (Bukhari og Muslim)

Kære muslim, vil du pga. dit hovmod tabe Paradiset – er det dét værd? Hvad har gjort dig hovmodig, siden du pga. dette vil risikere at miste et så stort og betydningsfuld sted som Paradiset. Tænk at købe hovmodigheden fremfor Paradiset, som ingen øjne har set, ej heller er blevet tænkt hos nogle. Hvad har gjort dig hovmodig? Din uddannelse, dit plads i samfundet el. din rigdom? Hvem har skabt dig og givet dig gunst og status da du intet var – er det ikke Allâh?

"Husker mennesket ikke, at vi skabte det tidligere, da det ikke var noget?" {Surâh Mariam, vers 67}

Vid kære læser, at alle disse ting, som får dig til at være hovmodig kun er som gæst hos dig. Idag er din rigdom og skønhed hos dig, men imorgen er den måske gæst hos en anden. Du er ikke garanteret for at have denne gunst hos dig til evigheden, for sandelig er Allâh Herre og Vogter over alt og alting, og sandelig ved alene Allâh til hvornår du har dit rigdom. Jeg gentager kære læser, er det det værd?

Tilgivelse

2008-07-13T17:50:00.002+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Lovpriset være Allâh Den Almægtige Den Alvidende. Må Allâhs fred og velsignelse være med Hans sendebud Muhammad, hans familie og alle hans tilhængere.

Tilgivelse bæres af enhver oprigtig barmhjertig person, der har en modigt og kærligt hjerte og ønsker alene det gode for dem, som har såret og undetrykt dem, og sandelig vægtes dette stort hos Allâh.

Allâhs sendebud (Må Allâhs fred og velsignelse være over ham) sagde:"Søg den som har afskåret dig, giv dem som har forbudt dig, og tilgiv den som har undertrykt dig". (Hakim & Ahmad)

Allâh (Az-za wa Jal), Herre over himlenes og jordens nøgler, har i flere steder i Qurâ'anen nævnt, at man aldrig skal tvivle på Hans tilgivelse, for sandelig er Allâh Den mest Nådige, Den Barmhjertige. Et af Allâhs Navne og egenskaber er, Den Tilgivende, mest Barmhjertige.

"Oh Mine slaver, som har forsyndet sig, fortvivl ikke om Allâhs Barmhjertighed, sandelig tilgiver Allâh alle synder. Sandelig er Han den mest Tilgivende, Den mest Nådige." {Zumar, 53}
Ligeledes har Allâh bedt os, tjener af Allâh, om at være tilgivende overfor vores medmennesker.

"Og lad dem benåde og tilgive. Ville de da ikke elske at Allâh tilgiver dem? Og Allâh er Tilgivende, Mest Barmhjertige." {24:22}

Hvis Allâh der tilhører himlenes og jordens nøgler tilgiver og har denne Egenskab, burde vi, tjenere af Gud ikke også have denne egenskab? Sandelig er tilgivelse en smuk egenskab at have, og enhver burde have denne egenskab. Allâh belønne de der tilgiver, med sin Egen tilgivelse overfor dem – hvad mere kunne man ønske sig.

At kunne tilgive er ikke nemt ej let, for det kræver et stort hjerte som kan rumme tilgivelse. F.eks. er det ikke let, at tilgive en person som har forvoldt dig mange smerter og været ondt mod dig. Heller ikke så ligetil er det, at hjælpe en person som tidligere har afvist at hjælpe dig, da du havde mest behov for det.

Allâh (Den Ophøjede) siger:
"Den som udfører gode gerninger, mand eller kvinde - og han er troende, så vil Vi sandelig lade ham leve et godt liv og Vi vil sandelig give dem deres belønning for det bedste af det de gjorde." {An-Nahl, 97}

Visselig burde der være blandt folk nogle som tænker sig om. Denne citat bør være nok til at vi alle får åbnet vores hjerter med Nådigt tilgivelse overfor dem som har nedtrykt os, blot for Allâhs skyld.

Profeten (Salla Allâhu alayhi wa sallam) sagde:

"Skal jeg fortælle jer, hvad der vil få Allâh til at sikre jeres fremtid og forhøje jeres darajat (belønning)? De svarede: Sandelig, ja, budbringer af Allâh. Han sagde: Opfør jer venligt overfor dem, som ikke kender jer, tilgiv dem som har undertrykt jer, giv til dem som aldrig har givet jer noget, og bliv brødre/søstre sammen med dem, som har nægtet deres broderskab med dig." (Tirmidhi)

Profeten (Salla Allâhu alayhi wa sallam) var selv den bedste eksempel, han var et godt hjertet mand, hvis hjerte var meget stort og rummede meget tilgivelse. Hans folk bekrigede ham på den ledeste måde, men han gengældte dette ved at være et godt hjertet mand, der tilgav dem. Han bad om vejledning for dem, og bad ligeledes Allâh (Az-za wa Jal) om at tilgive dem. Allâh Den Almægtige siger:

”Og sandelig, hvem end der viser tålmodighed og tilgiver, vil det sandelig være fra de ting abefalet af Allâh.” {42:43}

”Så overse (deres fejl) med nådig tilgivelse.” {15:85}

En historie fortæller at to venner gik i en ørken.. På et tidspunkt i løbet af turen begyndte de at skændes, og den ene ven gav den anden en lussing. Han følte sig såret, men uden at sige noget, skrev han i sandet: "I dag gav min bedste ven mig en lussing." De blev ved med at gå indtil de fandt en oase, hvor de besluttede at bade. Den ven der havde fået lussingen, var ved at drukne, men hans ven reddede ham. Da han var kommet sig, skrev han i en sten: "I dag reddede min bedste ven mit liv". Den ven, der havde givet sin bedste ven en lussing og reddet hans liv, spurgte: "Da jeg slog dig - skrev du i sandet, og nu skriver du i en sten.. Hvorfor?" Den anden ven svarede; "Når nogen gør os ondt, bør vi skrive det i sandet, hvor tilgivelsens vinde kan slette det, men når nogen gør os noget godt, bør vi gravere det i sten, hvor ingen kan slette det."

Vid kære læser, at du kan vinde med din tålmodighed, ved at opføre dig venligt og være et åbenhjertet menneske. Ved dine handlinger giver du et billede af hvem du er, din personlighed. Hvis du møder fjendskab, had og provokationer fra dine slægtninge, venner og familie, så mød dem med kærlighed, tilgivelse og nåde. Sådan en opførsel vil frembringe kærlighed og stramme båndet der er imellem jer, der undviger splittelser. Allâh (Subhana wa Ta'ala) er sandelig Den Nådigiste, Den Mest Tilgivende. Derfor har enhver muslim kun brug for den opførsel, nemlig den som Allâh (Subhana wa Ta'ala) vil have og ønsker af os.

Allâh (Az-za wa Jal), sagde: "Godt og ondt er ikke lige. Skub (I betydningen gengæld) da det onde med det bedste, og se: Den, der var din fjende, vil blive en varmhjertet ven". (Fussilat: 34-35)

Den sande glæde

2008-06-29T23:12:00.001+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertiges

Lovpriset være Allâh Den Almægtige Den Alvidende. Må Allâhs fred og velsignelse være med Hans Sendebud, hans familie og alle hans tilhængere.

Tit hører vi fra mennesker, der klager over at de ikke er glæde i deres liv, selvom de har alverdens goder, såsom penge, børn, godt helbred, hus, tøj, bil og meget andet. De mangler simpelt hen ikke noget, men har alt hvad et menneske kunne tænke sig at eje – dog er de stadig ikke glæde el. tilfredse i deres liv. Med nogle mennesker har det endda nået den niveau, at de søger psykologer. Spørgsmålet er så, hvad der mon er årsaget til, at disse mennesker ikke er glæde.

Jeg læste et afsnit fra bogen (Hvad betyder min tilknytning til Islam) der omhandlede dette emne: Dr. Briel har anerkendt, at psykiske sygdomme aldrig rammer en troende, ligesom den velkendte psykolog Diel karniji der har udtalt at; ”Psykiater er velvidende om at stærk tro og standhaftighed i religion er gode midler i helbredelse af angst, bekymring, depression og psykiske lidelser.”

Sandelig, så er troen en god medicin for hjertets helbredelse. At leve uden tro kan samlignes med, et tomt hus uden lys. Allâh siger i Qurâ’anen:

"Dem, som troede (på Allâhs Enhed – Islamisk Monoteisme), og hvis hjerter finder hvile i Allâhs erindring, Sandelig, i Allâhs erindring finder hjerterne ro” {Qurâ’anen 13:28}

Jeg plejer at bruge den samme metode, som jeg selv blev lært i, da jeg heller ikke kunne finde glæde i mit liv engang.
Det er logisk at tænke; hvis jeg vil "forkælde" min øre, så hører jeg noget jeg kan lide. Hvis jeg vil glæde mine øjne, så ser jeg noget jeg kan lide. Hvis jeg vil ”tilfredstille” min mund, jamen så smager jeg noget jeg kan lide, og sådan kan vi blive ved.. Hvis jeg spurgte dig kære læser; ”hvorfor tilfredsstiller du ikke munden ved at høre noget du kan lide?”, vil du så ikke svare mig; ”Jamen det hører til forkældelsen af smagsansen (munden)?” Det er sandt nok og meget realistisk at svare således. Så er guldspørgsmålet til dig der ikke har smagt glæden i sit liv: Hvorfor leder du ikke efter hvad der behager dit hjerte, og følge det kære ven, så glæden kan blomstre i dit liv?

Hvad betyder det endeligt at tro?
At tro betyder kort sagt; at tro med hjertet, at bekende med tungen og at fuldfører handlingerne med tungen.
Tro og handling kan samlignes som en blomst. Blomsten har brug for vand for at blomstre sig større og være frisk, for foruden vandet visner den og dør. Så vi bør huske at fodre troen i hjertet dagligt, og hele tiden arbejde med troen så den kan vokse sig større og glæden så kan blive fast gruet i vore hjertet.

Vi skal huske at troen har brug for handling. Tro alene i hjertet, som ikke afspilles i handling visner hurtigt og til sidst er resultatet at den dør. Derfor er det vigtigt at man i det daglige liv praktisk husker at arbejde med sin tro.

"Troen er ikke ved håb, men ved, hvad der befinder sig i hjertet og afspejles i handling.” (Musnad Ad-Daylame)

Må Allâh velsigne jer, beskytte jer og må den sande glæde blomstre i jeres hjerte, amin.

Hvordan blev vi til?

2008-05-10T22:11:00.000+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Inspireret af bogen: Til forstandige mennesker, af Harun Yahya

”Husker mennesket ikke, at vi skabte det tidligere, da det ikke var noget?” {Surâh Mariam, vers 67}

Vi har alle på et tidspunkt spurgt os selv, „hvor er jeg kommet fra og hvordan?“ Enhver af os har ønsket at få svar på denne spørgsmål, og mange har ledt for at få svar på denne spørgsmål. Sandelig så er tegnene klart og svarene der også for de oprigtig søgende mennesker, men de fleste har forkastet beviserne, el. pga. uvidenhed valgt ikke at tro på dem..

”… forkastede dem (Hans tegn) med urette og (falsk) stolthed, medens deres sjæle var overbevist derom.” {Surâh al-Naml, vers 14}

Enhver ved med sin sunde fornuft, at det ikke har skabt sig selv ej heller er et uafhængigt menneke.Et eksempel søstre.. Hvis vi var et uafhængigt menneske havde vi alle valgt at leve som den glædeste, lykkeligste og rigeste menneske, men nej.. Nogen er Herre over denne system. Hånden på hjertet min kære søstre, hvem er os har ikke i en krise situation rækt sine hænder op el. inderst håbet på en mirakel fra Gud der kunne hjælpe os ud af den hårde situation. Konklusionen er den at vi er afhængige af en Skaber, en Skaber og opretholder der kan være med os i glæde og ikke glæde stunde..

Vi må erkende, at vi heller ikke er herre over os selv, ej heller så frie som mange går rundt og bilder sig selv ind. Faktisk er det blevet en kendt og berømt ord her i vores senemoderne samfund. Hvordan det? tænker I nu.. Hvis vi var herrer over os selv så var vi ikke så meget for døden. Faktisk så ville vi blive på jorden og nyde det hele tiden. Som tidligere nævnt, leve tusind gange bedre end et konge og glæden skulle ikke kende sine grænser hos os – er vi det?

El. er vi så frie som vi bilder os ind i? En meget kendt og populær fænomen overalt. Hvis vi var så frie som nogle tror, så var vi næppe her hvor vi var. Mange af de valg vi ville foretage os havde vi på et senere tidspunkt ikke tænkt nærmere over el. fortrudt. Men.. Faktum er, at vi bevist bilder os ind i mange ting, såsom at vi selv er herre over de valg vi foretager og er en robin hood hver på sin måde. Men efter en gennemtænkning vil vi alle nå frem til en svar.. En svar på, at vi intet betyder uden en Gud vi inderst alle ved findes, en Gud der kan hjælpe os, vejlede os og være med os når virkelig får brug for en støtter..

Tilbage til vores emne.. Hvem har skabt os? Svaret finder I mange steder i Qurâ’anen:

”Vi har skabt jer, hvorfor tror I ikke? Fortæl Mig (om) menneskets sæd, som I udgyder? Har I skabt det (som bliver til et perfekt menneske?) Eller er det Os, der er Skaberen?” {Surâh al-Waqiah, vers 57-59}

Hvem har valgt, at sæden skulle produceres i mandens krop, ligesom ægget hos kvindens krop ikke bevidst er formet gennem hendens vilje og kontrol.. Sandelig det er der kun et svar til.. Og det er, at Allâh må være Skaberen..

Qiyam ul-layl (nat-bønnen)

2008-03-29T22:10:00.001+01:00

Qiyâm-ul-layl (nat-bønnen)
Du er hermed inviteret til vores månedlige Qiam Al-Layl lørdag d. 12 april i Wakf kl. 23.30-04.30. Arrangementer er åbent.

Programet vil se følgende ud:

- Velkomst (recitation af vers fra Koranen)
- 1. del: Salah Al-Qiyam
- Kort tajweed øvelse (Bilal Jabbari)
- Bror Imran Shah holder oplæg om vores elskede profet Muhammad (SAWS)
- Quiz (Bror Mohammed El-Sayed & bror Abdallah Abu Laban)
- 2. del: Salah Al-Qiyam

Der vil være pauser og forfriskninger undervejs, InshAllah.

Vi håber inshallah, at Allah (swt) vil acceptere vores ibadah. I er meget mere end velkomne til at inivitere andre med til Qiyam Al-Layl.

HUSK du får hasanat for at tage andre muslimer med, vi vil stærkt opfordre Jer til det.
Vi glæder os til at se dig frisk og udvilet, Inshallah. Har du nogle spørgsmål så kontakt os.

Wa Salamu Alaikum
Wissam Farah 27212424
Sumaya Hassouni - sh@munida.dk

Mod

2008-02-11T21:29:00.000+01:00

I Allâhs Navn Den Nådig Den Barmhjertige

Den vigtigste karakteristik en muslim burde have, er mod, som er styrken til at være standhaftig i det gode med venlighed og tålmodighed. Gode handlinger er hadet af de fleste mennesker, og ved at fortælle sandheden bliver man et offer for lidelse, tortur, undertrykkelse, bebrejdelse ydmygelse og degradering. Den som kalder til Islam står over for alle disse forhindringer, og på grund af alt dette, vælger flere af disse mennesker at trække sig tilbage fra deres dawah-forpligtelse, og forlader deres mål, som er at udbringe Islams gode nyheder til menneskeheden.

Det er klart at ens pligt og ansvar er meget udfordrende. De har ansvaret for at Islams budskab når frem, så alle på den klode kan modtage dette budskab. I at udføre dette, skal budskabsfolket, som kalder til Islam, kommunikere dets budskab i de bedst passende manere, for at vinde deres hjerter. De har brug for en stor sjælstyrke. Mange vers i Qurâ’anen og ahadith af profeten Muhammad (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) opfordrer muslimerne til at være standhaftige i venlighed og mod.

Allâh Den Almægtige siger:

”Og sandelig, hvem end der viser tålmodighed og tilgiver, vil det sandelig være fra de ting abefalet af Allâh.” {42:43}

”Så overse (deres fejl) med nådig tilgivelse.” {15:85}

”Kun de tålmidge vil modtage deres belønning uden opgør.” {39:10}

”Og lad dem benåde og tilgive. Ville de da ikke elske at Allâh tilgiver dem? Og Allâh er Tilgivende, Mest Barmhjertige.” {24:22}

”Og de (troende) slaver af Den Nådige er disse som går på jorden i ydmyghed og sindighed, og når de tåbelige tiltaler dem (med onde ord), bevarer de dem med milde ord af venlighed.” {25:63}

Allâhs budbringer sagde:

”Sandelig, hvem end der har e karakteristik af venlighed vil opnå det samme niveau (af retskaffenhed), som dem, der faster og forpligter sig i konstant bøn.”

”Skal jeg fortælle jer, hvad der vil få Allâh til at sikre jeres fremtid og forhøje jeres darajat (belønningsgrad)? De svarede: Sandelig, ja, budbringer af Allâh. Han sagde: Opfør jer venligt overfor dem, som ikke kender jer, tilgiv dem som har undertrykt jer, giv til dem som aldrig har givet jer noget, og bliv brødre/søstre sammen med dem, som har nægtet deres broderskab med dig.”

Tilfredsshed

2008-02-10T15:16:00.000+01:00

”Og Vi vil visselig give de tålmodige deres belønning i overensstemmelse med det bedste de har handlet.” {16:96}

Allâh den ophøjede siger:
”Og Vi vil prøve jer med dele af frygt og sult og mangel på penge, sjæle og frugter, men giv et glædelig budskab til de tålmodige.” {Al-Bakhara, 155}

Anas bin Malik (raa) berettede: Allâhs Sendebud (saws) sagde; “Hvis Allâh ønsker at vise Sin Barmhjertighed til en af Sine tjenere, vil livets besværligheder komme til ham, men hvis Allâh ikke ønsker noget godt for en person, vil Han stille ham til ansvar på Dommens Dag for hans dårlige gerninger”. (Tirmidhi)

Abu Saeed og Abu Hurairah (raa) berettede: Profeten (saws) sagde: “For alle kvaler, sygdomme, bekymringer, uheld, smerter eller sorger som overgår en muslim, ja selv et stik fra en lille torn, fjerner Allâh nogle af vore synder”. (Bukhari og Muslim)

2008-02-06T17:46:00.000+01:00

Profeten (Salla Allâhu ’alayhi wa sallam) sagde: "Og jeres Herre sagde:

"Påkald Mig og jeg vil bønhøre jer! (40:60)

Diskussion

2008-02-03T10:07:00.000+01:00

Satan diskuterede med Allâh, og mente at pga. han var skabt af ild, så kunne han ikke lave sujuud (bøje sig ned i knæ) for Adam, der var skabt af sand og vand. Som vi så læste i al-Qurâ’an så blev satan sandelig taberen, da han havde hovmod som ikke burde ejes af en troende muslim. Den troende underkaster sig og adlyder sin Skaber fuldstændigt, selvom visdommen og hemmeligheden bag ordren ikke er kendt for ham og uden diskussion.

Diskussion med Allâh (Az-za wa Jal) s love er ikke tilladt. Visdommen bag Allâhs love kender kun Allâh (Az-za wa Jal), og er ikke til diskussion. Således er den praktiske underkastelse;

”De sande troendes svar, når de kaldes til Allâh og Hans sendebud for at han kan dømme imellem dem, er at sige: Vi har hørt og vi adlyder! Og disse er de, der består.” {24:51}

”Og så finder de ingen uvilje i deres selv mod det, Du afgør, men underkaster sig fuldstændigt.” {4:65}

”Allâh kan ikke spørges om, hvad Han gør, men de vil blive udspurgt. {21:23}

Viden

2008-02-02T22:19:00.000+01:00

Viden Profeten (Må Allâh fred og velsignelse være med ham) sagde: ”Søgen efter viden er obligatorisk for enhver muslim"

Ibn Majah

"Og da vil Allâh hæve dem af jer, der tror og har fået viden, i rang." {58:11}

Og sig: "Herre giv mig mere viden!" {20:114}

2008-02-02T18:43:00.000+01:00

Bryan Appleyard

Munida inviterer til: Qiyam Al-layl

2008-01-29T19:34:00.000+01:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmjertige

Du er hermed inviteret til vores månedlige Qiam Al-Layl lørdag d. 2. februar i Wakf kl. 20.00-24.00.

Programet vil se følgende ud:

- Velkomst (Bror Mahmoud Jabbari reciterer vers fra Koranen)
- 1. del: Salah Al-Qiyam
- Bror Imran holder oplæg
- Quiz (Bror Mohammed El-Sayed & bror Abdallah Abu Laban)
- 2. del: Salah Al-Qiyam

Der vil være pauser og forfriskninger undervejs, InshAllah.
Vi håber inshallah, at Allah (swt) vil acceptere vores ibadah. I er meget mere end velkomne til at inivitere andre med til Qiyam Al-Layl.
HUSK du får hasanat for at tage andre muslimer med, vi vil stærkt opfordre Jer til det.
Vi glæder os til at se dig frisk og udvilet, Inshallah. Har du nogle spørgsmål så kontakt os.

Wa Salamu Alaikum
Wissam Farah 27212424 & Malak Hamade
Munida – Muslimsk Ungdom I Danmark

2008-01-25T17:59:00.000+01:00

Bare en chance til!?

2008-01-17T21:18:00.000+01:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Mest Barmhjertige

Skrevet af broren Abdullah Sa'ûd, og oversat af søster Amira 01-27-2006 - må Allâh (Subhana wa Ta'âla) belønne dem stort, Amin.

Der er du, foran Allâh ta’âla, hele menneskeheden venter. Helvede er til venstre for dig, Paradis er til højre. Fra den første mand til den sidste, alle er tilstede. Hvad skal der blive af dem, på denne Dag?

Ikke et ord bliver ytret. Alle er nøgne, men i modsætning til andre dage, er alle ligeglade med hinanden. Der er kun et spørgsmål, der kører igennem alles tanker; hvad skal blive mit evige hjem?

I al-Qur’ân står der:

”Og de vil blive stillet foran deres Herre i (linier) på række, (og Allâh vil sige): ”Nu er du sandelig kommer til Os som vi skabte dig i starten. Nej, men du troede Vi ikke havde et aftalt møde for dig (med Os).” [Surah 18, vers 48]

Du står der, rædselsslagen. Som en muslim, bedte du aldrig din bøn. I Ramadhan havde du ikke lyst til at faste. Zakat tænkte du aldrig på. Selvom du havde nok penge til at tage på Hajj, så lød en tur til Caribien mere tiltalende.

Du kigger ned og håber at denne stilhed vil fortsætte forevigt. Så pludseligt, meget uventet, bliver dit navn kaldt. Abdullah, søn af Adam! Dit hjerte slår hurtigere og hurtigere. Du ryster nu. Din tur er kommet.

Det er tid til sandheden; levede du i dette liv, som en sand troende? Troede du på Enheden af Allâh og fulgte du vores Hellige Profets sallallâhu ’alayhi wa sallam levemåde? Hvis dette er korrekt, så er der ingen tvivl om, at Paradis er din evige bolig, men for dem der satte partnere op ved siden af Allâh og forsømte vores Hellige Profets sallallâhu ’alayhi wa sallam vej, så er Helvede deres eneste bolig. Der vil ingen uretfærdighed være på denne dag.

Stille begynder tårerne at trille ned af dit ansigt. Selv før du modtager bogen med dine handlinger, så ved du at du ikke har en chance. Du havde så mange chancer i denne verden til at rette op på dig selv, men du fortsatte med at synde, gang efter gang. Mange beviser blev bragt til dig, som klart beviste Enheden af Allâh, men du afviste hvert tegn, en efter en. Hvordan skal Allâh give dig en chance til? Chancerne fik du i denne verden. Du blev ved med at synde, men blev ikke straffet; nu må du tage straffen for de ustraffede synder du har begået. Så bliver bogen (med handlinger) givet til dig i din venstre hånd. Du har måske bestået alle dine eksamener i skolen, men nu har du dumpet i den vigtigste, Livet.

I al-Qur’ân står der:

"Og Vi har fastgjort menneskenes handlinger til deres nakke, og på Genopstandelsens Dag skal Vi bringe ham en bog, som han vil finde vidt åbent. (Det vil blive sagt til ham): ’Læs din bog’.” (Surah 17, vers 13-14)

Allâh ta’âla siger:

”Og Bogen (ens handlinger) vil blive placeret (i højre hånd for en der tror på Enheden af Allâh, og i den venstre hånd for en der ikke troede på Enheden af Allâh), og du vil se al-Mujrimûn (synderne), frygtende for hvad der er blevet (skrevet) deri. De vil sige: ’Elendighed til us! Hvilken slags Bog er dette, at den ikke efterlader hverken små eller store ting, og er skrevet med numre!’ Og de vil finde i den, alt hvad de gjorde, placeret foran them, og din Herre behandler ingen uretfærdigt.” (Surah 18, vers 49)

Du sænker i knæ og tigger om barmhjertighed. ”Jeg beder dig Allâh, bare en chance til. Bare en chance til!!” Du åbner bogen der er blevet placeret i din venstre hånd. Du ryster mens du åbner den, klar over at alle dine handlinger og synder er blevet skrevet deri. Du er helt klar over, at ingen uretfærdighed er blevet gjort af Allâh.

Du åbner bogen, og hver en detalje er indeni. Lige så snart dine øjne falder på den første synd på den side du har slået op på, begynder du at græde. Du lukker bogen og fortryder. Men der er ingen tid til at fortryde nu. Din chance er væk. Du råber endnu en gang: ”ALLAH! KAN JEG FÅ EN CHANCE TIL!!!??”

I al-Qur’ân star der vedrørende de vildledte:

”Når dem der blev fulgt vil benægte dem der fulgte og de vil se straffen og alle relationer til dem vil blive skåret og de mennesker der fulgte vil sige hvis bare vi kunne vende tilbage, så ville vi benægte dem ligesom de benægtede os på denne måde, så Allâh vise dem deres handlinger som samvittighedsnag mod dem selv og de kommer ikke ud af Helvedesilden.” (Surah 2, vers 166-167)

Varmen fra helvedesilden brænder i dine tanker. Hvordan vil du blive straffet? Hvor lang tid vil du blive straffet? Hver gang du ville gøre noget godt i denne verden, så tog Shaytân dig væk fra den Sande Vej og du blev nemt lokket. Du kan kun beskylde dig selv.

Allâh ta’âla siger:

”Og Satan vil sige når sagen er bestemt: ”Sandelig, Allâh lovede dig et Sandt løfte. Og jeg lovede dig også, men jeg bedrog dig. Jeg havde ingen autoritet over dig udover at jeg kaldte på dig, og du svarede mig. Så bebrejd ikke mig, men bebrejd dig selv. Jeg kan ikke hjælpe dig, ej heller kan du hjælpe mig.” (Surah 14, vers 22)

Hvor bedragende Shaytân var! Hvor stærk var hans hvisken og hvor svag var din Imân.

Uanset hvad han hviskede i dit øre, så fulgte du ham med det samme. Du adlød ikke Allâh og fulgte hvad du troede var den rigtige vej, men du var sandelig på den forkerte vej, trædende på den vej der ville lede dig til uundgåelig destruktion, vejen der ledte dig til Helvedesilden på denne dag. Du tænkte arrogant og levede som om du ville leve i denne verden for altid. Du ignorerede det faktum, at alle der kommer til verden vil på et eller andet tidspunkt dø og blive dømt. Allâh ta’âla siger i al-Qur’ân:

”Enhver sjæl skal smage døden”

Kun sekunder er tilbage. Helvede venter på dig. Din tid er kommet, men alt du kan tænkte på er den ene ekstra chance. Med den ekstra chance, ville du tage tilbage til Jorden og aldrig begå en synd igen. Chancer, mange chancer blev givet i verden, men nu er det for sent. Du bliver kastet ind i den brændende ild.

Mine kære respekterede læsere, vil du ende sådan? Er det liv ens, sammenlignet med dit? Er tilbedelse af Allâh, lave salâh og tilfredsstille Ham ikke en del af din daglige rutine? Dette liv er vores eneste chance og det er tid til at ændre sig. Husk, du får ingen chancer når du først er gået bort. Fortrydelse vil ikke gøre noget for dig, den dag! Profeten sallallâhu ’alayhi wa sallam nævner i en hadeeth:

”Den der fortryder fra en synd er ligesom den der ikke har nogen synd.” (Ibn Majah)

Der er et ekstremt forfærdeligt sted til dem der ikke adlyder Allâh og Hans Profet. Dem der frygtede Allâh og er på Sirât al-Mustaqeem (Den Sande Vej), de vil være de triumferende på den Dag og de vil få deres belønning.

Allâh ta’âla siger I al-Qur’ân:

”Sandelig, al-Muttaqûn (Gudsfrygtige og retskafne mennesker) der frygter Allâh meget (afholder sig fra alle slags synder og onde handlinger som Han har forbudt), og elsker Allâh meget (udfører alle slags gode handlinger som Han har pålagt) vil være i midten af Haver og Floder (Paradis).” (Surah 54, vers 54)

Alt det hårde arbejde du gør I dette liv, kære læsere, vil Allâh ta’âla aldrig lade gå til spilde. I stedet, så vil haver og floder vente på den person og Bogen med handlinger vil blive givet til den persons højre hånd. For dem der ikke tror, siger Allâh ta’âla:

“Den Dag de vil blive slæbt på deres ansigter til Ilden (vil det blive sagt til dem): “Smag du på Helvedes strejf.” (Surah 54, vers 48]

Må Allâh ta’âla gøre os istand til at undgå Shaytân’s vej og følge den rette vej, vist af vores Hellige Profet sallallâhu ‘alayhi wa sallam. Ameen, Ameen wa thuma Amin ya Rab.

2008-01-13T23:34:00.000+01:00

"Og den som vender sig mod Allâh (i lid til Allâh), vil få vejledning i sit hjerte, og Allâh er Vidende om alting"
{Al-Taghabun: vers. 11}

Nyt undervisningskatalog

2008-01-12T17:09:00.000+01:00

Munida har i samarbejde med Det Islamiske Trossamfund fornøjelsen af at tilbyde et helt nyt undervisningsprogram. Vi tilbyder en bred vifte af undervisningskurser for begyndere og øvede i følgende discipliner: Islam, Koran og Arabisk.

Kurserne udbydes på Dansk, Arabisk og Engelsk.

Vi har lagt vægt på, at kurserne har kompetente undervisere, og at der på de respektive kurser tages højde for deltagernes forskellige niveauer.

For at tilmelde dig et kursus skal du skrive navn, alder, kursusnavn og mobilnummer til: tilmelding@munida.dk
Du vil herefter blive kontaktet hurtigst muligt med yderligere informationer. Du kan se undervisningskataloget under menuen 'Undervisning' på: www.munida.dk

En beretning fra pilgrimsrejsen

2008-01-05T17:23:00.000+01:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Mest Barmhjertige

Vore kære brødre og søstre som har været på deres livs bedste rejse, pilgrimsrejsen er vendt hjem fra den spirituelle rejse. De er vendt hjem som nyfødte masha'Allâh, og glæden hos dem er ubeskrivelig efter denne vilsignede rejse.
Må Allâh (Subhana wa Ta'âla) accepetere deres pilgrimsrejse, og må deres plads være i firdaws al-ala, amin.

En ærede bror fortæller med de smukkeste ord en af sine oplevelser:

Jeg er nu kommet retur efter en rejse, som der ikke findes nogen lige af.

Jeg har gået i samme fodspor som vores store profeter Ibrahim (as) og Muhammad (saw).

Hvilken rejse over hele verden kan tilbyde sådan en rejse? Hvem kan tilbyde en sådan autentisk rejse som der ikke hersker nogen som helst tvivl om? Hvem kan tilbyde den tranformation, der sker med almindelige muslimer?

I Islam har vi alle svar og fra Islam kommer alle velsignelser, hvis vi formår at følge og forstå hvad vores Skaber beder os om at gøre i denne verden.

Mine kære brødre og søstre, tag til Hajj før det bliver forsent. Gør det i jeres ungdom og i vi opleve Hajj på en måde i aldrig vil kunne komme til som gammel.

Det vil være et vendepunkt i jeres liv og i vil komme tilbage som nyfødte, hvis i kan overholde alle betingelser for Hajj. Folk kommer til Hajj for forskellige årsager. Men når de står ved Arafah eller ved andre steder så vil Allah ramme dem med noget, som vil få deres kærlighed og ære for Islam til at vokse.

Jeg lyttede til Sheikh Hudhaifi i Medinah til Salah Isha og prøvede at finde ham, jeg kune sige salaam til ham og se hvordan en gudsfrygtig person så ud. Det går jeg udfra han er, hvis Allah har puttet ham i en position til at være Imam i Profetens (saw) Masjid og gjort ham verdenskendt for hans exceptionelle korrekte og smukke måde at recitere Quraan på. Han er en institution indenfor sit område og samtidig er han en Qadi/dommer, der tager sig han de mange forskellige sager, der opstår i den islamiske retslige proces.

Jeg venter ved Fajr-tid udenfor det der hedder Baab al-Janaiz, som er typisk der han kommer udfra. Den ligger lige lidt til venstre for Profetens (saw) grav. Jeg venter og istedet myldre det ud med folk som bærer på lig på vej til Baqia(der hvor mange mange sahabah og ulema er begravet og bl.a. alle Profetens (saw) koner. I mine tanker kører denne hadith når jeg ser alle disse mennesker,
Berettet af Abu Huraira (Radi Allah Anhu): Allah´s Budbringer (saw) sagde: "(en troende) som følger et begravelsesoptog for en muslim ud af oprigtig tro og håber på at opnå Allahs belønning og bliver med det til begravelsesbønnen er udført og begravelsesritualerne er udført, han vil vende tilbage med belønningen af en Qirat. Hver Qirat er som størrelsen af Uhud(-bjerget). Ham som kun beder begravelsesbønnen og vender tilbage før begravelsesritualerne er overstået (dvs. tager ikke del i selve brgravelsen), vil kun returnere med en Qirat."
Sahih Bukhari: Volume 1, Book 2, Number 45

Så jeg skipper min hilsen og tager med optoget ned til grvapladsen imens jeg hjælper til med at bære liget. Der er masser af folk der gerne vil hjølpe til med at bære og den dag var der også 2 børn med i optoget. Alt dette er igang efter der er blevet bedt Janazah for dem. Det er stadig mørkt udenfor, så når vi træder ind på grav-pladsen, er der et sti-system vi følger og det er pletvis oplyst af transportable lamper rundt omkring.

Vi når til selve stedet og jeg ved ikke hvordan de ved at det lige er i det specifikke hul,det pågældende lig skal begraves i men det er også ligemeget, da der ingen navne eller andre kendetegn er på denne gravplads. Som det bør være islamisk set.

En saudisk mand spørger mig om jeg er familie til den afdøde og det siger jeg nej til også beder han mig om at løfte liget fra benene til manden, der står neden i graven og tager imod. Lige i det jeg rækker ned efter benene går det op for mig at jeg faktisk bærer på et menneske, som nu skal ind i sin næste fase af sit liv. det ryster mig men jeg sætter min blokker på for at koncentere mig om ikke at tabe liget. Jeg løfter og det virker forbavsende let at bære. Der bliver taget imod det nede i graven af manden, som manøvrerer det ind på plads i graven. Graven er udformet på den islamiske måde ved, at der først er en hul i jorden også er der gravet ind til siden. Ligesom et bogstav "L" i jorden. Graven er oplyst af en af de mange transportable lamper og efter at manden i graven har manøvreret liget ind på plads, begynder folk at komme med mursten som bliver brugt til at bygge en væg op ad siden af liget.

Jeg står og kigger og er først ved at opfatte, at det er noget som vi alle vil stå overfor. Mand, kvinde, barn, ung, gammel. Det er intet andet at se end ligklædet og denne grav som lukker sig om ham og der er så trængt at det går fra skulder til skulder på liget. Et hvid sæk med knude i toppen indenholdende et menneskelig. Det eneste jeg sådan kan komme i tanker om at denne person vil tage med sig, er sine handlnger i denne verden. Mand såvel som kvinde. I graven vil man blive spurgt 3 spørgsmål som man skal svare på for at kunne komme i Jannah.

Profeten (saw) sagde: Når Allahs tjener bliver puttet i graven og alle hans følgere forlader ham, så vil han høre lyden af deres fodspor. To engle vil komme til ham og spørge ham: "Hvem er din Herre, Hvad er din religion, hvem er din Profet?"

Den troende vil svare: "Min Herre er Allah, min religion er Islam og min Profet er Muhammad."

Så vil de spørge ham: "Hvordan vidste du det?"

Han vil svare: "Jeg har læst Allahs bog og troet på den."

En kalder fra Himlene vil sige: "Min tjener har svaret korrekt. Læg ham i en seng fra Paradis og dæk ham med den og åben en dør for ham til Paradis."

Han vil føle og dufte, parfumen af Paradis og vil se ind i det så langt øjet rækker.

Den ikke-troendes sjæl vil returnere til hans krop i graven. De to engle vil komme til ham og spørge ham: "hvem er din Herre?"

Han vil svare: "Oh, det ved jeg ikke."

De vil spørge ham: "hvad er din religion?"

Han vil svare: "Oh, det ved jeg ikke."

De vil spørge ham: "hvem er denne mand, som blev sendt til dig?"

Han vil svare: "Oh, det ved jeg ikke."

En kalder fra Himlene vil sige: "Min tjener svarede ikke korrekt. Læg ham en måtte fra helvede, dæk ham med den og åben en dør for ham til helvede."

Han vil føle helvedes varme. Hans grav vil blive så smal indtil hans ribben nærmer sig hinanden. En blind og døv mand vil blive udpeget til at slå ham med en steel bar (en form for ko-ben/bræk-jern), som kunne lave bjerge til støv. Han vil slå ham med den een gang, så den ikke-troende vil skrige med en høj lyd, som kan blive hørt af alt pånær mennesker og jinn. Han vil blive til støv. Herefter vil hans sjæl vende tilbage til ham igen.
Sunan Abî Dawûd (4738).

Som jeg står der på gravpladsen i mørke ved fajr og kigger på folk, der sørger over deres familie, folk der arbejder som robotter med at lægge lig i graven, andre folk der ivrigt hjælper til med at begrave i håb om hasanat så tænker man på hvor kort ens liv egentligt er og hvor hurtigt ens egen tid nærmer sig og hvor lidt tid man bruger på at tænke over dette.

Vi kan sikkert også svare på dem men har vi foreberedt og renset vores hjerter til at vi kan svare oprigtigt på dem, når vi går bort? Den dag vi skal svare på disse spørgsmål, kan ikke "planlægge" vores svar som vi kan gøre i live. Her gælder det virkeligt. Der er ingen vej udenom også vil man se om man i denne verden har foreberedt sig på det uundgåelige.

Man kan altid ændre sig og Adams børn fejler men bare husk at søge om tilgivelse og lov dig selv aldrig at udføre den dårlige handling og erstat den med en god handling.

Bed Allah om hjælp og undervurdér aldrig Hans ubegrænsede Evner og Magt.

Må Allah gøre os alle iblandt dem, der svarer rigtigt på de 3 spørgsmål og må Allah gøre os til redskaber for at flere kan svare rigtigt på de tre spørgsmål.

Må Allah tilgive mig og os alle og lade vores Nafs påvirke af dette på en positiv måde.

Wa Aleikum As Salaam Wa Rahamtullahi Wa Barakatuhu mine kære brødre

Den vilsignede rejse - pilgrimsrejsen

2008-01-04T20:52:00.000+01:00

Disse billeder er taget af en ærede søster som har været på sin livs bedste rejse, pilgrimsrejsen i år 2007. Disse billeder er lagt ud her med søsterens tilladelse :)

(bliver opdateret) :)

En tale med satan

2008-01-02T23:12:00.000+01:00

I Allâhs Navn, den Nådige den Barmhjertige

En tale enhver muslim kan tage med satan, i forskelige situationer (I sit hjerne) men den sande muslim aldrig vil lade sig narre af..

Jeg hørte morgen bønnen bliver kaldt op i moskéen. Ville op så jeg kunne bede til min Herre..
Satan svarede: "Det er tidligt endnu, læg dig bare til at sove".
Jeg sagde: "Jamen, jeg er bange for at ikke nå morgen bønnen"
Satan svarede: "Nej, du har en masse af tid.."

Jeg vågnede ikke, til solen var oppe..
Satan sagde smilende: "Fortryd intet som er gået nu, du har jo hele dagen med tid endnu.."

Så kom jeg op for at ihukomme Allâh i Qurâ'anen, men istedet, begyndte satan sin visken igen.. Jeg sagde: "Du forstyrrer mig, gå med dig"
Satan svarede: "Vent med det dér til i aften"

Jeg sad for mig selv, og ville tænke på hvordan jeg skulle forbedre mig..
Satan sagde: "Nød din Ungdomsliv" !
Jeg svarede: "Jeg er bange for døden, er slet ikke klar til den"
Han sagde: "Du er ung og har et langt liv foran dig endnu"

Jeg tog hen for at læse Surah Al-Ikhlâs..
Satan sagde: "Gå og gøre dig glad med sang"
Jeg svarede: "Det er Makrûh"
Satan sagde: "Det er bare noget de bilder dig ind i, for det er bare tom snak.."

Jeg tog hen for at advare og give andre råd..
Satan sagde: "Sig intet, for du kan skæbe dårligt ry om dig selv"
Jeg svarede: "Det er jo godt for andre (de kan da lære af?)"
Satan sagde: "Jeg er bange for at du får udtalt noget forkert, og dermed få synder for det"

Jeg sagde til satan..
"Hvad synes du om Ahmad bn Hambal"?
Han svarede: "Han har nærmest dræbt mig med sine udtalelser fra al-Qura'ânen"
Jeg sagde: "hvad med Bukhari"?
Han svarede: "Han har ødelagt min hus med sin bøger!"
Jeg sagde: "Hvad synes du om Fir'aun?"
Han svarede: "Ingen er som ham, og gid der var flere da kunne se op til ham"
Jeg sagde: "Hvad med de nøgne blade"?
Han svarede: "De er Sharia til os"
Jeg sagde: "Hvad med disko steder"?
Han svarede: "Der er vi rolige, og er der mest"
Jeg sagde: "Hvad er det I tror på, og udfører i det daglige"?
Han svarede: "Sange selvfølgeligt"
Jeg sagde: "Og jeres arbejde"?
Han svarede: "Vi sikrer bare folk på at det forkerte de gører er det rigtige, for at hjerne vaske deres hjerne med falske påstande"
Jeg sagde: "Hvordan får i kvinderne i jeres fælder"?
Han svarede: "Ved at overbevise dem om korte tøj, overbevise dem om at formindske deres pligter og kræve ekstra, og at vise dem hvad der er nemt for dem - men i sandheden er fare for deres tro"
Jeg sagde: "Hvordan narre du folk, og trækker dem til det forkerte?"
Han svarede: "Ved at lade rygter spredes, og bagtale blive en vigtig sag, og tom snak være en daglig medicin de kan spilde deres tid på."
Jeg sagde: "Hvordan narre du så de unge"?
Han svarede: "At lade dem dyrke romantik, og farlig forelskelse spredes, så de kan fare vild og udføre hvad der skaber Allâhs Vrede."
Jeg sagde: "Hvad synes du om dua"?
Han svarede: "De irriterer mig grænseløst! sårer mig og gør at jeg får følelsen af, at jeg ikke har noget betydning for dem, men deres Allâh!"
Jeg sagde: "Hvad dræber dig"?
Han svarede: "Aya al-Kursi, for på den irriterer det min lyster, og lader mig blive fængslet" Jeg sagde: "Hvem er de bedste menneske for dig"
Han svarede: "Sanger/Sangerinder, og de der laver vers som får en til at tænker på andre (Dårlige) ting, og de da laver forbudte ting, såsom utroskab"
Jeg sagde: "Hvem er de som du hader mest"?
Han svarede: "Mennesker som er i moskérne, de der bukker sig ned for Allâh (I bønner) dag ind og ud, og folk som er troende og sande muslimer generelt!"

Jeg sagde: "Må Allâh passe på mig, fra dig."

Gavmild

2008-01-01T15:19:00.000+01:00

I Allâhs, Den Nådige Den Barmhjertiges Navn

Ibn Ab’bas (radiya Allâhu ’anh), sagde: ”Profeten (Salla ’Allâhu alayhi wa sallam) var det gavmildeste af mennesker. Han var yderst gavmild under ramadanen, da han mødte Gabriel (Salla ’Allâhu alayhi wa sallam); han mødte ham hver nat under ramadanen for at genlæse Qurâ’anen sammen med ham. Guds sendebud (Salla ’Allâhu alayhi wa sallam) var mere gavmild end blæsen i denne heneende."
(Bukhari 6)

Ana bin Malik (radiya Allâhu ’anh) sagde: Allâhs sendebud (Salla ’Allâhu alayhi wa sallam) er aldrig blevet bedt om noget, når nogen tog Islam til sig, uden at han efterkom den pågældendes ønske. En mand kom til Profeten (Salla ’Allâhu alayhi wa sallam), og han gav ham en fåreflok, der græssede mellem to bjerge. Manden vendte tilbage til sit folk og sagde: ”O min folk, tag Islam til jer! Muhammad (Salla ’Allâhu alayhi wa sallam) giver gavmildt fra sig som en, der ikke frygter fattigdom.”
(Muslim 2312)

Jabir bin Abdullah (radiya Allâhu ’anh), sagde: “Profeten (Salla ’Allâhu alayhi wa sallam) nægtede aldrig at give noget af det, han havde, til nogen, der bad om det.”
(Bukhari 5687)

Sandfærdighed

2007-12-31T00:46:00.000+01:00

I Allâhs, Den Nådige, Den Barmhjertiges Navn

Aisha (radiya Allâhu ’anha) sagde: ”Det træk og den egenskab, som Profeten (Salla ’Allâhu alayhi wa sallam) hadede mest, var løgnagtighed. Når en mand sagde en løgn i Profeten (Salla ’Allâhu alayhi wa sallam)s forsamling, bebrejdede han ham det, indtil han angrede.”
(Tirmidhi 1973)

Selv hans fjender vidnede om hans sandfærdighed. Abu Jahl, som var en af hans argeste fjender, sagde: ”O Muhammad! Jeg siger ikke, at du er en løgner, men jeg benægter det, du kommer med, og som du opfordrer folk til.”

Allâh (Subhana wa Ta’âla) siger:

”Vi ved sandelig, at det, de siger, bedrøver dig, men det er ikke dig, de beskylder for at lyve; men de uretfærdige benægter Guds vers. ” {6:33}

2007-12-30T12:17:00.000+01:00

At vare sin mund

Abdullah b. Abi O'faa (raa) sagde, at Allâhs Sendebud (Salla Allâhu alayhi wa sallam) brugte magen tid på at ihukomme Allâh (Gud) ; han talte ikke, uden at det var nødvendigt. Han forlængede sine bønner og forkortede sin prædiken, og han holdt sig ikke for fin til at hjælpe den, der var trængende, fattig eller enke.
(Ibn Hib'bah 6423)

Profeten Muhammad (Salla'Allâhu alayhi wa sallam) undgik tre ting: formåsløs diskussion, at tale for meget og at blande sig i ting, der ikke betød noget for ham.
(Baihaqi)

2007-12-23T21:40:00.000+01:00

"Rigsom er ikke at have en masse ejendele, men rigdommen er sjælens rigdom (tilfredshed)"

[Bukhari & Muslim]

Underkastelse til Allâh (Az-za wa Jal)

2007-12-18T19:36:00.000+01:00

- Generelt Introduktion til Islam

Underkastelse til Allâh (Az-za wa Jal) Tidligere har vi nævnt, at Imân (troen) hører til hjertets gerninger, og er en hemmelighed, som kun Allâh kender til. Derfor kan vi kun skelne den troende fra den ikke troende på gerninger og tale. Islâm betyder ”at overgive sig og at man underkaster sig noget”, og i dette tilfælde, betyder det at man skal underkaste sig Allâh og Dens regler samt pligter.
Det at overgive sig og underkaste sig noget er et frit valg, dermed kort sagt – bestemmer den enkelte selv om han/hun vil underkaste sig til Islâm, dog er konsekvenserne der selvfølgelig i begge tilfælde.

Hvorledes er man troende?
Den troende underkaster sig sin Skaber fuldstændigt. Den troende adlyder Skaberens ordre, selv om visdommen bag ikke er kendt for ham. På samme vis undgår den troende Skaberens forbud, selvom hemmeligheden bag ikke er til at se.

Denne underkastelse har sine to sider:
1) Den praktiske side, der indebærer tale og handling,
2) Og den psykologiske side

”Nej ved din Skaber, de vil ikke være troende, førend de lader Dig dømme iblandt dem i alt hvad de strides om” (4:65)

Dette er den praktiske del af underkastelsen.
”Og så finder de ingen uvilje i deres selv mod det, Du afgør, men underkaster sig fuldstændigt.” (4:65)

Det psykiske side er, at der ikke nok at søge Profeten (alâyhi wa as-salâm)s dom – og dermed Allâhs Lov – hvis ikke hjerterne er rolige ved det korrekte i denne dom, og når til en fuldstændigt grad af accept.

”De sande troendes svar, når de kaldes til Allâh og Hans sendebud for at han kan dømme imellem dem, er at sige: Vi har hørt og vi adlyder! Og disse er de, der består.” (24:51)

Nogle mennesker vil altid vide, hvad visdommen er i de ordre og forbud, som Allâh har nedsendt, som om de kun vil adlyde, hvis visdommen er synlig for dem!
Allâhs Lov er fyldt med visdom, ingen tvivl om dette. Mange ting er synlige, men vi kan ikke se visdommen og meningen bag det – skal vi da så bryde med Allâhs ord, fordi vi ikke kan indse visdommen i det? Forstil dig, at dit barn ikke vil adlyde din ordre, før det kan se visdommen bag det. Et Barnets opfattelsesevne er ikke altid bred nok til at kunne forstå, og dermed, kan et ord/hemmelighed som er større end et barns opfattelse - være problematisk. Og nogle gange er situationen upassende og uegnet til forklaringer, selvom du i sandheden godt kunne besvare dit barns spøgen og undren.

Allâhs ret over os kan ikke samlignes med en faders/moders ret over sin søn/datter. Allâhs ret er større og mere omfattende, i alle henseender – medgang som modgang, i sager, som går ind i vore interesser og omvendt.

Vi skal ikke bebyrde os selv for meget med at fingører lovtekster for at finde en mulig fortolkning, der passer bedre til vores lyster, eller andres. Nogle gangelovpriser vi demokratiet, og vi siger, at det passer sammen med Islam, men når forholdene forandre sig, så siger vi, at socialismen er i harmoni med Islam. Således vipper nogle hele tiden mellem to paradoksalle synespunkter, for at tilfredstille den herskende magt. Eller de som betragter traditioner mere vigtigt og undskylder det for Allâh, for at udføre denne handling selvom der er forbud mod det. Disse er sandelig på afveje.

Nej, at dømme ifølge Allâhs Lov, og at praktisere Hans ordre, med accept fra hjertet og ro i sindet, er hvad de troende gør, for de er overbeviste om det korrekte i denne underkastelse.

Overlegen i retskaffenhed

2007-12-10T23:13:00.000+01:00

For første gang i historien, blev kvinder, børn, forældreløse, fremmede og slaver skænket omfattende rettigheder og beskyttelse. Mange af Profetens anliggender ser meget ud til at være "moderne". Han fordømte racisme og nationalisme sigende:

"Ingen araber er en ikke araber overlegen, ej heller er en hvid mand en ort mand overlegen - undtagen i retskaffenhed."

Profeten (Salla'Allâhu 'alayhi wa sallam) sagde: "Den der udøver nationalisme er ikke en mit folk"

Profeten (Salla'Allâhu 'alayhi wa sallam) sagde videre også: "Vid, at enhver muslim er jeres bror, og at alle muslimer er brødre"
(Al-Bukhâri, Muslim, Tirmidhi og ibn Hanbal, Ibn Ishaq (sîra).

Vi er gæster i denne verden

2007-12-06T20:57:00.000+01:00

Abdulillah bin Mas’ud (radiyâ'Allâhu 'anh) udtalte:Engang sov Allâhs Sendebud (salla'Allâhu alayhi wa sallam) på en måtte lavet afpalmeblade, da han vågnede op med tydelige aftryk af måtten på sin krop, sagdevi: ”O Allâhs Sendebud må vi ikke lave et blødt sengeleje til dig?” Hansvarede: ”Hvad er denne verden for mig? Jeg er som en rytter, der standserved et træs skygge for at holde et kort hvil, derefter genoptager jeg rejsen,idet jeg lader træet bag mig”. {Tirmidi}

Ibn Umar (radiyâ'Allâhu 'anh) udtalte: Allâhs Sendebud(salla'Allâhu alayhi wa sallam) holdt mig om skulderen og sagde: ”Vær idenne verden som en fremmed på gennemrejse”.

Disse to ahâdith kan påminde os, om at vi ikke har garanti for, hvor længe vores ophold er på jorden. Vi er faktisk rejsende, og skal forberede os til den evige liv. Vi skal ikke lade jordens rigdom og de materielle goder, får os til at glemmer det næste liv. Vi skal i sandheden tage livet på jorden som en slags eksammen, hvor vi skal forberede os så godt som muligt såvi kan sikre os en godt karakter til enden insha'Allâh.

Fodnoter:
Radiyâ'Allâhu 'anh = Må Allâh være tilfreds med ham*
Inha'Allâh = Hvis Allâh vil*

2007-12-02T17:52:00.000+01:00

Profeten Muhammad (Salla'Allâhu 'alayhi wa sallam - Må Allâh freds og velsignelse være med ham, har udtalt: "Den, som fjerner en troendes sorg i denne verden, vil få en af sine egne sorger fjernet i det Hensidiges. Allâh hjælper den, som hjælper andre."

(Abu Dawoud, Adab 68 Tirmidhi, Hudud 3.)

Den sande glæde

2007-12-02T17:37:00.000+01:00

I Allâh Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Lovpriset være Allâh Den Almægtige Den Alvidende. Må Allâhs fred og velsignelse være med Hans Sendebud, hans familie og alle hans tilhængere.

Tit hører vi fra mennesker, der klager over at de ikke er glæde i deres liv, selvom de har alverdens goder mellem hænderne såsom penge, børn, godt helbred, hus, tøj, bil og meget andet. De mangler simpelt hen ikke noget, men har alt hvad et menneske kunne tænke sig at eje – dog er de stadig ikke glæde el. tilfredse i deres liv. Med nogle mennesker har det endda nået den niveau, at de søger psykologer. Spørgsmålet er så, hvad der mon er årsaget til, at disse mennesker ikke er glæde.

Jeg læste et afsnit fra bogen (Hvad betyder min tilknytning til Islam?) der omhandlede dette emne: Dr. Briel har anerkendt, at psykiske sygdomme aldrig rammer en troende, ligesom den velkendte psykolog Diel karniji der har udtalt at; ”Psykiater er velvidende om at stærk tro og standhaftighed i religion er gode midler i helbredelse af angst, bekymring, depression og psykiske lidelser.”

Sandelig, så er troen en god medicin for hjertets helbredelse. At leve uden tro kan samlignes med, et tomt hus uden lys. Allâh siger i Qurâ’anen:

"Dem, som troede (på Allâhs Enhed – Islamisk Monoteisme), og hvis hjerter finder hvile i Allâhs erindring, Sandelig, i Allâhs erindring finder hjerterne ro” {Qurâ’anen 13:28}

Jeg plejer at bruge den samme metode, som jeg selv blev lært i, da jeg heller ikke kunne finde glæde i mit liv engang. Det er logisk at tænke; hvis jeg vil "forkælde" min øre, så hører jeg noget jeg kan lide. Hvis jeg vil "forkælde" mine øjne, så ser jeg noget jeg kan lide. Hvis jeg vil "glæde" min mund, jamen så smager jeg noget jeg kan lide, og sådan kan vi blive ved.. Hvis jeg spurgte dig kære læser; ”hvorfor tilfredsstiller du ikke munden ved at høre noget du kan lide?”, vil du så ikke svare mig; ”Jamen det hører til forkældelsen af smagsansen (munden)?” Det er sandt nok og meget realistisk at svare således. Så er guldspørgsmålet til dig der ikke har smagt glæden i sit liv: Hvorfor leder du ikke efter hvad der behager dit hjerte, og følge det kære ven, så glæden kan blomstre i dit liv?

Hvad betyder det endeligt at tro?
At tro betyder kort sagt; at tro med hjertet, at bekende med tungen og at fuldfører handlingerne med tungen. Tro og handling kan samlignes som en blomst. Blomsten har brug for vand for at blomstre sig større og være frisk, for foruden vandet visner den og dør. Så vi bør huske at fodre troen i hjertet dagligt, og hele tiden arbejde med troen så den kan vokse sig større og glæden så kan blive fast gruet i vore hjertet.

Vi skal huske at troen har brug for handling. Tro alene i hjertet, som ikke afspilles i handling visner hurtigt og til sidst er resultatet at den dør. Derfor er det vigtigt at man i det daglige liv praktisk husker at arbejde med sin tro.

"Troen er ikke ved håb, men ved, hvad der befinder sig i hjertet og afspejles i handling.”
(Musnad Ad-Daylame)

Må Allâh velsigne jer, beskytte jer og må den sande glæde blomstre i jeres hjerte, amin.

2007-12-02T17:28:00.000+01:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige.

- Fra al-Kabaair, berettet af Shamsuddin:

Dhahabi: Ali og Fatima (radiy Allâhu 'anhumâ) sagde: Vi kom til Profeten (Salla'Allâhu 'alayhi wa salâm) og fandt ham grædende ustyrligt. Vi sagde til ham: 'Oh Allâh's Nabi (Salla'Allâhu 'alayhi wa salâm), hvad er det, der får dig til at græde på denne måde?' Han (Salla'Allâhu 'alayhi wa salâm) sagde: 'Oh Ali, jeg mindes da jeg var på mi'râj, på den nat så jeg 6 kategorier af kvinder fra min ummah bliver pint og straffet på en sådan måde, at hver gang jeg tænker på det, begynder jeg at græde.' Han begyndte at forklare: 'Jeg så en kvinde hængt i hendes hår, ned gennem Jahannam og hendes hjerne kogte. Jeg så en kvinde hængt i hendes tunge og vandet fra Jahannam blev hældt ned i hendes hals. Jeg så en kvinde hængt i den øverste del af hendes bryst. Så så jeg en kvinde, hendes ben var bundet til hendes bryst og hendes hænder var bundet til hendes pande. Jeg så en kvinde, som var vanskabt. Hendes hoved var et svin og hendes krop var et æsel og slanger omringede hende. Derefter så jeg en kvinde i form af en hund, og englene piskede hende.' Så rejste Fatima (radiy Allâhu 'anha) sig op og grædende omfavnede hun sin fader (Salla'Allâhu 'alayhi wa salâm) og spurgte: 'Hvilke forbrydelser havde disse kvinder gjort siden de fortjener sådan en straf?'
Profeten ('alayhi as-salât wa salâm) holdte sin datter og sagde: 'Med hensyn til den første kvinde, som blev hængt i sit hår, hun gik frit udenfor, fremstillede sig selv og viste sit hår til fremmede mænd. Kvinden der blev hængt i sin tunge plejede at mishandle sin mand verbalt. Kvinden der blev hængt i den øverste del af hendes bryst, hun var en umoralsk og uren kvinde, som smilede til fremmede mænd. Kvinden, hvis ben var bundet til brystet og hænder til panden, rengjorde ikke sig selv efter hun havde sin menstraution. Den kvinde der var vanskabt, hun plejede at fortælle historier og lyve. Og den kvinde der havde form som en hund, plejede altid at minde folk om hendes gode gerninger og hendes hjerte var fuldt af jalousi.'

2007-09-15T14:10:00.000+02:00

Profeten Muhammad (Salla'Allâhu 'alayhi wa sallam) sagde om meningen af ihsân (fuldendt tilbedelse): "Det er, at du tilbeder Allâh som om du ser Allâh Selv, og selvom du ikke ser Allâh, så ser Allâh bestemt dig."

(Muslim)

En fortælling

2007-08-01T13:36:00.000+02:00

I Allâh, Den Nådige Den Barmhjertiges Navn

En historie fortæller at to venner gik i en ørken.. På et tidspunkt i løbet af turen begyndte de at skændes, og den ene ven gav den anden en lussing. Han følte sig såret, men uden at sige noget, skrev han i sandet: "I dag gav min bedste ven mig en lussing."

De blev ved med at gå indtil de fandt en oase, hvor de besluttede at bade. Den ven der havde fået lussingen, var ved at drukne, men hans ven reddede ham. Da han var kommet sig, skrev han i en sten: "I dag reddede min bedste ven mit liv". Den ven, der havde givet sin bedste ven en lussing og reddet hans liv, spurgte: "Da jeg slog dig - skrev du i sandet, og nu skriver du i en sten.. Hvorfor?" Den anden ven svarede; "Når nogen gør os ondt, bør vi skrive det i sandet, hvor tilgivelsens vinde kan slette det, men når nogen gør os noget godt, bør vi gravere det i sten, hvor ingen kan slette det."

LÆR AT SKRIVE DINE "SÅR" I SANDET OG GRAVERE DIN "LYKKE" I STEN.

2007-07-30T15:30:00.000+02:00

"Og Vi har nedsendt til dig (O' Muhammad) denne Bog (Qurâ'anen) med sandhed, bekræftende til de skrifter der kom før den og Muhaymin (tillidsfuld i højhed og videnskab)"

{5:48}

2007-07-29T18:12:00.000+02:00

Profeten Muhammad (Salla'Allâhu 'alayhi wa sallam) sagde om meningen af ihsân (fuldendt tilbedelse): "Det er, at du tilbeder Allâh som om du ser Allâh Selv, og selvom du ikke ser Allâh, så ser Allâh bestemt dig."

(Muslim)

Samvittighedsfuld (Al-wara’a)

2007-07-25T20:10:00.000+02:00

I Allâh, Den Nådiges Den Barmhjertiges Navn

En muslim skal ikke kun undgå forbudte handlinger, men skal også være forsigtig og undgå hvilke som helst tvivlsomme sager. Denne karakteristik er blevet udtrykt i Al-Qurânen som Al-wara’, som betyder både frohed og varsomhed. Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) sagde:

"Det tilladte er klart og det forbudte er klart, og imellem dem er der tvivlsomme ting, som ikke er kendt af de fleste mennesker. Den, som holder sig fra de tvivlsomme sager, beskytter sin skæbne og ære. Den, som involverer sig i tvivlsomme handlinger begår ulovligheder. Ligesom hyrden, der passer sine får tæt på en andens mark, risikerer at hans får betræder den mark og æder af dens afgrøder. En hver leder/konge har sine egne landsgrænser, og Herrens grænser er, hvad der er forbudt (Haraam).”
(Al-Bukhari og Muslim)

Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) udtalte om den højeste grad af al-wara’a;
”Man vil ikke være blandt al-mutaqina (gudfrygtige og dydige mennesker), før end man undgår selv det, der ikke bliver betegnet som en synd, fordi man er bange for at falde i det forbudte.”
(Tirmidhi)

2007-06-26T23:36:00.000+02:00

"Sandelig, det første en slave (af Allâh) vil blive stillet til regnskab for på Dommedagen, er Salah (bønnen). Hvis denne er i orden, vil han få succes og blive frelst. Men hvis denne er mangelfuld, vil han være ødelagt og fortabt." (Tirmidhi)

"Pagten mellem os og dem (Kufar= vantro), er Salah (bønnen). Den som forlader den, er vantro." (Abu Dawoud og Ahmad)

Fortegnelse over nogle arabiske lydtegn

2007-06-26T23:02:00.000+02:00

Dj = Udtales som eng. s i vision, leasure, Jim.

H = Udtales som hæst h.

K = Udtales som ch i tysk ach.

Dh = Udtales som blødt d i gade.

Sh = Udtales som eng. sh, tysk sch. Ligner dansk sj.

S = Udtales som s i såre.

D = Udtales som d i dåre.

T = Udtales som t i tåre.

Z = Udtales som eng. th i thus.

' = Udtales kraftigt 'ain.

Gh = Ligner dansk r først i et ord.

Q = Udtales dybt k som kåre.

Â = Udtales som lang vokal aa efter en konsonant.

Î = Udtales som lang vokal ii efter en konsonant.

Û = Udtales som lang vokal uu efter en konsonant.

Tålmodighed – (Sabr)

2007-06-23T12:18:00.000+02:00

I Allâhs, Den Nådiges, Den Barmhjertiges Navn

En muslim nyder to forskellige velsignelser: medgang, som han takker for, og modgang, som han er tålmodig overfor. Derfor får han belønning i begge tilfælde.

Belønningen for den taknemmelige rige er kun opnået eller overgået af den tålmodige fattige.

”Og Vi vil visselig give de tålmodige deres belønning i overensstemmelse med det bedste de har handlet.” {16:96}

Livet er ikke kun leje af roser, men den er bundet til tårner af besværligheder, som sygdom, økonomiske tab, bedrageri, tabet af en man holder af, manglende sikkerhed mm. Det er dets natur, og det er sådan fast og konstant.

Allâh den ophøjede siger:
”Og Vi vil prøve jer med dele af frygt og sult og mangel på penge, sjæle og frugter, men giv et glædelig budskab til de tålmodige.” {Al-Bakhara, 155}

Du kan ikke undgå at blive ramt af kriser og prøvelser, men de tålmodige bærer, hvad der rammer dem, mens andre er oprørske imod dem.

Den første kategori er tålmodighed, som alle mennesker er fælles om, er at være tålmodig overfor kriser og prøvelser. Den anden kategori er selvkontrol. Et eks. Kan være at en mand, der er omgivet af smukke piger, og lysten kalder ham til dem, men han ihukommer frygten for Allâh, sænker sit blik og nægter at træde ind over dørtrinet til det forbudte, har derved udøvet en enorm tålmodighed.

Et andet eks. En studerende, der har muligheden for at snyde, og dermed sikrer sig en bestået eksamen, men siger til sig selv, at ærlighed er bedre i livet, er blandt denne kategori af tålmodige.

Den tredje kategori af tålmodighed, og er at følge Allâhs regler og praktisere dem. At vågne til bøn ved daggry og forlade den varme seng, at udholde tørst og sult i fastemåneden, at kunne skille sig af med en del af sine penge til fordel for andre, ved at give zakat. Tålmodigt at overholde sin tro i denne hårde og svære tid, hvor imân og underkastelse til Allâh igen er betragtet som noget mærkeligt noget, akkurat som dengang det startede. Den troende muslim kan sammenlignes med den person, der holder fast om det glødende kul. Faktisk er den troende i dag udsat for hånen og fingerpegene fra folk, fra myndighedernes vrede, for løntræk fra arbejdsgiverne, for forvisning fra hjem og land, men den, der holder ud i håb om Allâhs belønning er blandt:

”… de der er tålmodige og til Allâh har set deres lid.”{Al-Nahl, 42}

”Disse er dem, der vil få deres belønning to gange for deres tålmodighed”{Al-Qasas, 54}

”Men ingen er sikret det, undtaget de der står fast i tålmodighed, og ingen er sikret det, undtaget ejerne af en stor glæde.” {Fusilat, 35}

2007-06-23T12:13:00.000+02:00

Forbud mod at en kvinde og en mand, som ikke har et ægteskabeligt forhold til hinanden, aftalt eller bevidst mødes på et uforstyrret eller privat sted?

Islam forbyder en mand og en kvinde, som ikke er gift med hinanden, i at tale sammen under fire øjne eller være sammen et sted, hvor der ikke er fare for at blive forstyrret af andre mennesker. Dette er befalet for at undgå eller forhindre uretmæssige seksuelle aktiviteter som kærtegn, kysseri, omfavnelse eller samleje.

Forbud mod nærhed mellem en Mand og en Kvinde, Der Ikke er Gift med Hinanden:

Islam forbyder mennesker at kigge lystent på medlemmer af det andet køn, for øjet er nøglen til følelserne, og blikket er begærets budbringer.

Qura'nen erklærer:
"Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blikke og vogte deres dyd; det er det reneste for dem. Gud er godt bekendt med det, de gør. Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blikke, vogte deres dyd og ikke fremvise deres yndigheder bortset fra det, der er åbenbart af det, og at de skal trække deres hoved-tildækninger over deres bryst" [24:30-31]

At Kigge På Andres Private Legemsdele:

Islam definerer "de private legemdele" som de dele af kroppen, der skal være tildækkede foran andre. For mænd er dette området mellem navlen og knæene, som andre mænd og kvinder ikke må se. For kvinder er området hele kroppen, bortset fra hendes ansigt, hænder og, ifølge nogle lærde, hendes fødder. Forbuddet gælder alle mænd, der har religiøs tilladelse til at gifte sig med de vedkommende kvinder.

Profeten (salla Allâhu alâyhi wa sallam)'s Hustruer

2007-06-20T11:54:00.000+02:00

I Allâhs, Den Nådiges Den Barmhjertiges Navn

1) Kadîdjah Bint Kuwailid : Han var 25, og hun var 40 år, da de blev gift. Hun var den første kvinde, han giftede sig med. Hun var samtidig den eneste hustru han havde, indtil hun døde. Han havde både sønner og døtre med hende, men ingen af deres sønner levede længe, da de døde unge. Deres dødtre var Zainab, Ruqaiyah, Umm Kulthum og Fatimah (radia Allâhu anhuma).

Zainab blev gift med sin fætter på mødrenes side Abu Al-'Âs Ben Al-Rabi. Det var før al-Hidjrah. Ruqaiyah og Umm Khulhûm blev begge gift med 'Uthmân Ben 'Affân. Han giftede sig med den anden søster, da den første var død. Fâtimah blev gift med 'Ali Ben Abi Tâlib; det var i perioden mellem Badr og Uhud kampene.

Der er velkendt, at Profeten (alâyhi wa as-sallam) havde fået bemyndigelse til at have mere end fire hustruer af forskellige grunde (dette kommer vi ind på hvorfor, senere). Han giftede sig med tretten hustruer i alt, hvor ni af dem levede længere end Profeten (alâyhi wa as-sallam). To af Profetens hustuer døde i hans levetid: Khadidjah og Dee fattiges Moder (Umm Al-Masâkin) - Zainab Bent Kuzaimah. Derudover var der to andre, som han ikke fuldbyrdede ægtekabet med.

2) Sawdah Bint Zam'ah : Han giftede med hende i Shawwâl, da han (alâyhi wa as-sallam) havde været Profet i ti år og få dage efter, at Khadidjah døde. Inden havde hun været gift med sin fætter på forældrenes side kaldet As-Sakrân Ben 'Amr.

3) Âishah Bent Abu Bakr : Han giftede sig med hende, da han havde været Profet i elleve år, et år efter hans giftemål med Sawdah og to år og fem måneder før Al-Hidjrah. Hun var seks år gammel (nogle siger dog 7, wa Allâhu A'Alem) da han (alâyhi wa as-sallam) giftede sig med hende. Dog fuldbyrdede han ikke ægteskabet med hende før Shawwâl, syv måneder efter Al-Hidjrah, i Madinâh. Da hun var ni år gammel. Hun var den eneste af Profetens hustruer som var jomfru, han giftede sig med, og den han elskede højst af dem alle. Hun var den mest belærte kvinde i retsvidenskab.

4) Hafsah Bint 'Umar Bin Al-Kattâb : Hun var Aiyim (dvs. uden ægtemand). Hendes eksmand var kunais Ben Hudhâfah As-Sahmi, som hun var gift med i perioden mellem Badr og Uhud kampene. Allâhs Budbringer giftede sig med hende tre år efter Al-Hidjrah.

5) Zainab Bint Kuzaimah : Hun var fra Bani Hilâl Ben 'Âmir Ben Sa'sa'ah. Hendes tilnavn var Umm Masâkin (De fattiges Moder) pga. hendes venlighed og omsorg for de fattige. Hun havde været gift, med 'Abdullâh Ben Djahsh som led martyrdøden ved Ihud. Hun blev gift med Profeten (alâyhi wa as-sallam) fire år efter Al-Hidjrah, men hun døde to eller tre måneder efter, hun var blevet gift med Allâhs Budbringer.

6) Umm Salamah Hind Bint Abi Omaiyah : Hun havde været Abu Salamahs hustru, som døde i Djumâdâ Al-Âkirah, fire år efter Al-Hijdra. Allâhs Budbringer giftede sig med hende i Shawwâl det samme år.

7) Zainab Bint Djahsh Bin Riyâb : Hun var fra Bani Asad Ben Kuzaimah, og var Allâh's Budbringerens kusine på fædrenes side. Hun var gift med Zaid ben Hârithah - som derefter blev betragtet som søn af Profeten (alâyhi wa as-sallam). Dog lod Zaid sig skille fra hende. Allâh sendte i den forbindelse nogle Qurân'ske vers:

"Men da Zaid opnåede, hvad han ønskede af hende (og lod sig skille), lod Vi dig gifte dig med hende." (33:37)

I den forbindelse sendte Allâh nogle Qurân vers fra Al-Ahzâb kapitlet, som diskuterer adoption af børn i ditaljer. Det vil vi vende tilbage til senere.
Allâhs Budbringer giftede sig med hende i Dhul Qu'dah, fem år efter Al-Hidjrah.

8) Djuwairiyah Bent Al-Hârith : Al-Hârith var lederen af Beni Al-Mustaliq i Kuzâ'ah. Djuwairiyah var en del af byttet til muslimerne fra Beni Al-Mustaliq. Hun indgik i Thâbit Ben Qais Ben Shammâs andel. Han gav hende i kontrakt, så hun blev fri efter et stykke tid. Allâhs Budbringer overholdt kontrakten og giftede sig med hende i Sha'bân seks år efter Al-Hidjrah.

9) Umm Habibah : Ramlah, datter af Abu Syfyân. Hun var gift med Ubaidullah Ben Djahsh. Hun udvandrede til Abyssinia (Etiopien) sammen med ham. Da Ubaidullah frafaldt og blev kristen, holdt hun fast på sin religion og nægtede at lade sig omvende. Imidlertid døde Ubaidullah i Abyssinia. Allâhs Budbringer sendte Amr Ben Omaiyah Ad-Damri til kongen Negus med et brev, hvori han bad om Umm Habibahs hånd. Det var i Muharram syv år efter Al-Hidjrah. Negus accepterede frieriet og sendte hende til Profeten i følgeskab med Sharhabil Ben Hasnah.

10) Safiyâh Bint Huyai Ben Aktab : Hun var af Israels børn og en del af byttet, der blev taget i kampen ved Kaibar. Allâhs budbringer tog hende til sig selv. Han frigav hende og giftede sig med hende efter sajren, syv år efter Al-Hidjrah.

11) Maimûnah Bint Al-Hârith : Datter af Al-Hârith og søster til Umm Fadl Lubâbah Bint Al-Hârith. Profeten giftede sig med hende efter "erstatnings 'Umrah" (den lille pilgrimsfærd). Det var i Dhul-Qa'dah syv år efter Al-Hidjrah.

Dette var de elleve kvinder, Allâh Budbringer giftede sig med og fuldbyrdede ægteskabet med. Han overlevede to af dem - Khadidjah og Zainab, De fattiges Moder (umm Al-Masâkin). De øvrige ni overlevede ham (salla Allâhu alâyhi wa sallam).

Af de to hustruer, som han (alâyhi wa as-sallam) ikke fuldbyrdede ægteskabet med, var den ene fra Bani Kilâb og den anden fra kindah. Hun blev kaldt Al-Djauniyah.

Oversættelse: (salla Allâhu alâyhi wa sallam) - Må Allâhs fred og velsignelse være over ham.

Kilde: Den Foseglede Nektar, af Safi-ur Rahmân al-Mubârakpûrî

Visdom, ved at beherske sin tunge

2007-06-16T14:50:00.000+02:00

Man skal undgå uvenlige ord, meningsløs samtale og bagtalelse. Imam an-Nawawi sagde: "Du skal vide, at man ikke burde tale medmindre man vil sige noget gavnligt. Når man ikke kan beslutte sig for, om man skal tale, eller være stille, er det ifølge Al-sunnah (ifølge Profetens metoder) bedst at forblive stille, da det tvivlsomme muligvis vil føre til det, som ikke er tilladt eller er problematisk."

Mange ahadith (Profetberetninger) af Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) fastlår, at tungen kan lede til ulykke og katastrofe. Et par af disse ahadith lyder som følgende;

"Deres misbrug af tungen forårsager, at de bliver kastet i flammerne på deres ansigter." (Tirmidhi)

"Den troende kan ikke lide at anklage, forbande eller bruge et dårligt sprog." (Tirmidhi)

"Enhver, som taler meget vil have en masse fejl, og dem, som har mange fejl udfører mange synder, og dem som udfører mange synder vil ende i flammerne." (Al-Baihaqi)

Profeten Muhammad (Salla'Allâhu alayhi wa sallam) undgik tre ting: formåsløs diskussion, at tale for meget og at blande sig i ting, der ikke betød noget for ham. (Baihaqi)

Anstændighed, ved at beskytte øjet mod ens lyst

2007-06-16T14:46:00.000+02:00

En muslim skal nedsænke hans/hendes blik, når de ser en anledning til en synd. F.eks når man ser en kvinde upassende klædt på, da sådan et syn kan vække ens lyster og muligvis kan lede til at begå en synd. Allâh Den Almægtige sige:

"Og sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blikke, og beskytte deres værdighed, dette er bedre for dem. Gud er viden om hvad de fortager sig. * Og sig til de troende kvinder, at de (på samme vis) skal sænke deres blikke, og bevare deres værdighed (dyd)." {24:30-31}

Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) sagde:

"Du skal beherske dit syn, og beskytte din værdighed, ellers vil Allâh dække dit ansigt med ydmygelse." (Tabrani)

Mod

2007-06-10T15:27:00.000+02:00

I Allâhs, Den Nådiges Den Barmhjertiges Navn

Den vigtigste karakteristik en muslim burde have, er mod, som er styrken til at være standhaftig i det gode med venlighed og tålmodighed. Gode handlinger er hadet af de fleste mennesker, og ved at fortælle sandheden bliver man et offer for lidelse, tortur, undertrykkelse, bebrejdelse ydmygelse og degradering. Den som kalder til Islam står over for alle disse forhindringer, og på grund af alt dette, vælger flere af disse mennesker at trække sig tilbage fra deres dawah-forpligtelse, og forlader deres mål, som er at udbringe Islams gode nyheder til menneskeheden.

Det er klart at ens pligt og ansvar er meget udfordrende. De har ansvaret for at Islams budskab når frem, så alle på den klode kan modtage dette budskab. I at udføre dette, skal budskabsfolket, som kalder til Islam, kommunikere dets budskab i de bedst passende manere, for at vinde deres hjerter. De har brug for en stor sjælstyrke. Mange vers i Qurâ’anen og ahadith af profeten Muhammad (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) opfordrer muslimerne til at være standhaftige i venlighed og mod. Allâh Den Almægtige siger:

”Og sandelig, hvem end der viser tålmodighed og tilgiver, vil det sandelig være fra de ting abefalet af Allâh.” {42:43}

”Så overse (deres fejl) med nådig tilgivelse.” {15:85}

”Kun de tålmidge vil modtage deres belønning uden opgør.” {39:10}

”Og lad dem benåde og tilgive. Ville de da ikke elske at Allâh tilgiver dem? Og Allâh er Tilgivende, Mest Barmhjertige.” {24:22}

”Og de (troende) slaver af Den Nådige er disse som går på jorden i ydmyghed og sindighed, og når de tåbelige tiltaler dem (med onde ord), bevarer de dem med milde ord af venlighed.” {25:63}

Allâhs budbringer sagde: ”Sandelig, hvem end der har e karakteristik af venlighed vil opnå det samme niveau (af retskaffenhed), som dem, der faster og forpligter sig i konstant bøn.”

”Skal jeg fortælle jer, hvad der vil få Allâh til at sikre jeres fremtid og forhøje jeres darajat (belønningsgrad)? De svarede: Sandelig, ja, budbringer af Allâh. Han sagde: Opfør jer venligt overfor dem, som ikke kender jer, tilgiv dem som har undertrykt jer, giv til dem som aldrig har givet jer noget, og bliv brødre/søstre sammen med dem, som har nægtet deres broderskab med dig.”

Allâhs sendebud (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) sagde også:

Når alle skabninger er samlet på dommedagen, vil en kalder spørge: ”Hvor er de privilegeret folk?” Profeten sagde: ”Da vil en lille gruppe mennesker rejse sig og går til himlen. Derefeter vil englene spørge dem: ”Hvad er jeres privilegier?” De vil svare: ”Da vi tidligere hen blev nedtrykt, var vi tålmodige; og når ondt ramte os, opførte vi os venligt.” Derefter vil englene sige: ”Træd ind i Paradiset og få jeres belønning som I fortjener.”

At være muslim i min opførsel

2007-06-08T13:58:00.000+02:00

God opførsel og morale er kernepunktet eller det afgørende budskab i Islam. Dette er blevet berettet i en hadith om Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham): ”Sandelig, er jeg blevet nedsendt for at fuldende den perfekte moral.” (Ahmad)

Allâh understregede dette i at sammensætte tro (aqidah) og handling;

”Disse (muslimske ledere), som hvis Vi giver dem magt i landet, påbyder Iqamatas-Salah (kald til bøn) betaler almisser og de påbyder Al-Ma’rûf (Islamisk Monoteisme og alt, hvad der i Islam er blevet befaldet) og forbyder Al-Munkar (mistro, polyteisme og alt hvad der i Islam er blevet forbudt), og på Allâh hviler afslutningen af (alle) anliggender (af skabninger).” {22:41}

I et andet vers siger Han;

”Det er ikke retskaffenhed, at I vender jeres ansigter mod Øst og Vest; men retskaffen er den, som tror på Allâh, den Sidste dag, Englene, Bogen, og Profeterne; og giver formue af kærlighed til Ham til slægtninge og til forældreløse, den trængende, den vejfarende og til dem, som spørger derefter, og fragiver slaver; og overholder ret tilbedelse, og betaler velfærdsskatten, og de, som overholder deres overenskomst, når de indgår én, og den tålmodige i trængsel og prøvelse og modgangtid. Sådan er de, som er oprigtige. Sådan er de Gudfrygtige”. {2:177}

Moral og opførsel er tegnet og frugten af sand tro. Tro uden den hidrørende moralske opførsel er værdiløs. Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) skildrede dette ved forskellige udsagn;

”Troen er ikke ved håb, men ved, hvad der befinder sig i hjertet og afspejles i handling.” (Musnad Ad-Daylame)

Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) blev spurgt; “Hvad er religion (deen)?”. Han svarede; ”Religionen (ad-deen) er moralitet”. Da han blev spurgt; ”Hvad er sorg og lidelse?”, svarede han; ”Rigtig lidelse og sorg er mangel på moralitet.” (Musnad Ahmad)

På Dommedagen vil moralitet blive vægtet tungere end noget andet. Den, som har en svag morale og utilfredsstillende handlinger, vil end ikke hans stamme og familie kunne redde ham. Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) sagde;

”Intet, som vil blive vejet på Dommendagen, vil veje mere end moralsk opførsel og handling”. (Abu Dawoud og Tirmidhi)

I Islamisk lære er moralitet kernen i tilbedelse. Uden moralitet er tilbedelse ubetydelig og vil ikke blive anset som andet end en egoistisk værdiløs sædvane. Allâh Den Almægtige siger omhandlende bønner (salah):

”Sandelig, as-Salât (bønnen) afholder fra Al-Fahshâ (store synder af enhver slags) og Al-Munkar (mistro, polyteisme og alt hvad der i Islam er blevet forbudt.)” {29:45}

Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) sagde:

”En person, som ikke afholder sig fra de dårlige urette handlinger efter at have udført bøn (salah) kommer kun længere bort fra Allâh.” (Berettet af At-Tabrani)

Kilde: Hvad betyder min tilknytning til Islam?

2007-05-13T19:30:00.000+02:00

Profeten (Salla Allâhu alâyhi wa sallam) sagde, at Allâh [Subhana wa Ta'âla] har sagt: "Hvis slaven kommer en håndslængde tæt på Mig, kommer Jeg en armslængde tæt på ham... hvis han kommer til Mig gående, kommer Jeg til ham løbende"

(al-Bukhari)

"Whoever works righteousness — whether male or female — while he (or she) is a true believer (of Islamic Monotheism) verily, to him We will give a good life (in this world with respect, contentment and lawful provision), and We shall pay them certainly a reward in proportion to the best of what they used to do (i.e. Paradise in the Hereafter)"

[Qur'ân - al-Nahl 16:97)

2007-04-30T14:13:00.000+02:00

I Allâh Navn, Den Nådige Den Barmhjertigs - (Bismillâhi'r Rahmane'r Raheem)

Visdommen bag ikke at se Allâh

Hvis Gud kunne ses i dette liv, ville livets prøvelser være nytteløse. Dét, at vi er påbudt at tro på Allâh, selvom vi ikke kan se Ham, gør livet til en sand test. Hvis Allâh var synlig, ville alle tro på Allâh og på dét, som Profeterne kom for at lære menneskeheden. Faktisk ville mennesket blive ligesom englene, der er i en tilstand af total og komplet lydighed overfor Allâh. Englenes tro på Allâh er uden valg, mens mennesket har et valg af at kunne tro fremfor at vantro. Netop derfor har Allâh ophøjet mennesket i forhold til englene, da mennesket ikke har set Gud og er således udsat for en større prøvelse. Allâh har holdt sig skjult for menneskehedens øjne og vil fortsætte med dette til den sidste dag.

At se Allâh i det næste liv

Der er en række steder i al-Qurân, hvor Allâh har gjort det klart, at menneskene vil komme til at se Sig (Allâh) i det næste liv. Allâh beskriver nogle af de hændelser, der vil finde sted på Genopstandelsens Dag:

"Nogle ansigter vil på denne Dag være strålende. Seende hen på deres Herre"

Profeten (Salla'Allâhu 'alayhi wa sallam) forklarede dette yderligere. Da han blev spurgt af nogle af sine ledsagere: "Vil vi se vores Herre på Genopstandelsens Dag?", svarede han: "Bliver I skadet af at se på månen, når den er hel?" De svarede: "Nej". Derefter sagde han: "Sandelig, I vil se Ham på samme måde."

En anden gang sagde han: "Sandelig, enhver af jer vil se Allâh den Dag, hvor I skal møde Allâh, og der vil ikke være noget slør eller en formidler mellem jer og Allâh." Også Ibn 'Umar berettede, at Profeten (Salla'Allâhu 'alayhi wa sallam) engang sagde: "Genopstandelsens Dag er den første dag, hvor et øje vil kunne se på Allâh, Den Største og Mest Ærefulde."

At se Allâh er en speciel velsignelse givet til menneskene i Jannâh (Paradiset). Denne ekstra gunst er i sig selv større end alle de andre fornøjelser og velsignelser, som Allâh har i vente til de rettroende arvtagere af Paradisets haver. Allâh henviser til denne ekstra velsignelse:
"De vil få alt, hvad de ønsker, og hos Os vil der være noget yderligere."

Dét at se Allâh

To af Profetens mest ærede ledsagere, 'Alî ibn Abî Tâlib og Anas, forklarede, at dén yderligere ting, som Allâh refererede til hér, er at få lov til at se på Allâh Selv. Sahâbien Suhaib berettede, at Allâhs budbringer reciterede (verset):

"For de, som gør godt, er der en god belønning og (noget) yderligere."

og sagde: "Når de mennesker, der fortjener Paradis, har trådt ind i det, og de, som fortjener Helvede, har trådt ind i det, vil en udråbe bekendtgøre: "Oh Paradisetsfolk, Allâh har et løfte til jer, som Den ønsker at opfylde." De vil spørge: "Hvad er det? Har Allâh ikke gjort vores balance (af gode dyder) tungere, fået vores ansigter til at stråle, sat os i Paradis og fjernet (nogle af) os fra Helvede?" Sløret vil derefter blive fjernet, og de vil se på Allâh. Ingen af de ting, som Allâh har velsignet dem med, vil være dem kære end at se på Allâh. Og det er dette, som er "dét yderligere".

Angående det tidligere nævnte vers: "Øjne kan ikke nå Allâh, men Allâh når alle øjne", så er det i dette liv, hvor Allâh ikke vil kunne ses overhovedet, og i det næste liv vil Allâh ikke kunne ses i Sin helbred. De rettroende vil kun være i stand til at se en del af Allâh, eftersom deres syn stadigvæk vil være et begrænset syn, som skabningerne besidder. Men Allâh er og vil altid forblive Den Ubegrænsede Skaber, der ikke kan omfattes af syn, viden eller magt.
Hvad angår de vantroende, så vil de ikke kunne se Allâh i det næste liv, og dette vil være et enormt tab og føles som en stor skuffelse for dem: Allâh siger:

"Men på denne dag vil de være dækket af deres Herre."

Kilde: TAWHÎDS Grundlæggende Principper,
Af: Abu Ameenah Bilal Philips

Spørgsmål og svar til Islam

2007-04-26T19:10:00.000+02:00

I Allâhs Den Nådige Den Barmhjertiges Navn- (Bismillâhi'r Rahmanî-Raheem)

Jeg prøver så vidt mulig at komme ind på de vigtigste ting indenfor Islam, og ved at stille spørgsmål og basvarelserne her på bloggen - kan bringe noget mere viden til enhver som søger den sande viden om Islam, insha'Allâh ta'âla.

Disse følgende spørgsmål er til enhver oprigtig muslim, som hvis de bliver spurgte om, skal besvare:

Hvem har skabt dig?
- Allâh.

Hvorfor har Allâh skabt os (mennesker)?
- Allâh har skabt os mennesker for at tilbede Ham Alene.

Hvilket Profet blev sendt til Muslimerne?
- Det er Profeten Muhammad bin Abdullah bin Abdel Mutalib (Allâhs fred og velsignelse være over ham), som var den sidste Profet.

Hvad er Islam?
- At underkaste sig Allâh åbenbarede Vilje
- At anerkende Allâhs Enhed (Tawhid)
- At adlyde Allâhs befalinger
- At forkaste og fornægte alle uislamiske tanker og adfærd

Hvad er belønningen, for dem der adlyder Allâh?
- Evigt Paradis (Jannâh)

Hvad er konsekvensen for dem, som forkaster og benægter Allâh?
- Helvedes ild (Jahanam)

Hvad er de vigtigste opgave Allâh har pålagt os (mennesker)?
- Troen på Allâhs Enhed (Tawhid)

Hvad er det mest betydningsfulde, som Allâh har forbudt?
- Det er Shirk (polyteisme) som er at sætte andre ved siden af Allâh, i status og magt i højde med Allâh.

Hvad er Tawhid (Islamisk Monoteisme)?
Tawhid betyder at erklære Allâh som værende Den Eneste Gud, Der fortjener at blive tilbedt og stadfæste alle de Attributter, som Allâh eller Allâhs Budbringer Muhammad (Guds fred og velsignelse være med ham)

Hvordan kan man vide at Allâh eksisterer?
- Igennem Profeterne, Mirakler, og ved at betragte alt hvad Allâh har skabt, så som natten og dagen, solen og månen osv.

Hvad er tilbedelse i Islam?
- At tænke og handle ifølge alt det Allâh elsker, forlanger og accepterer.

Hvad er Islams søjler?
1. Sahadah (Trosbekendelsen)
2. Salah (Bønnen)
3. Zakah (Almisse)
4. Saum (Fasten)
5. Haij (Pilgrimsrejse til Mekkah)

Hvad er Iman (Tro)?
- At man tror med hjertet, bekender med tungen og fuldfører handlingerne med kroppen.

Hvad er Troens søjler?
Der er seks søjler, man skal tro på:
1. Allâh
2. Allâhs Engle
3. Allâhs Budbringere
4. Allâhs Hellige Skrifter
5. Den sidste dag (Dommens Dag)
6. Guddommelig forudbestemmelse (Qadar), såvel det gode som det dårlige

//bliver opdateret.

2007-04-20T10:20:00.000+02:00

Profet Muhammad (Sallâ'Allâhu 'alayhi wa sallam)s navn på arabisk.

2007-04-20T10:15:00.000+02:00

- Allâh Navn på arabisk -

Mirakle fra Koranen - Havene blander sig ikke med hinanden

2007-04-06T12:56:00.000+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådig Den Barmhjertige

En af verdenshavenes egenskaber der kun på det seneste er blevet opdaget, er beskrevet i et af Koranens vers som følgende:

Han har sluppet de to have løs, som (saltvand og ferskvand) mødes. Mellem dem er der en barriere, som ingen af dem kan overskride. [Surat ar-Rahman (55), vers 19-20]

Denne egenskab af havene der konvergerer sammen og dog ikke blander sig med hinanden overhovedet, er for kun lidt tid siden blevet opdaget af havforskere. På grund af en fysisk kraft kaldet ”overfladespændingen”, mikser vandet af to have som er naboer til hinanden, ikke. Forårsaget af densitetsforskellen af vandene, forhindrer overfladespændingen vandene fra at blande sig med hinanden ligesom hvis en tynd væg havde været mellem dem.

Den interessante side af det er at i en periode hvor folk ikke havde nogen viden om fysisk overfladespænding eller havforskning; var dette afsløret i Koranen.

Oprindelig kilde: www.blog.tv2.dk/clasen31/

Mirakle fra Koranen - Barnets køn

2007-04-06T12:50:00.000+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådig Den Barmhjertige

Indtil for nylig troede man at et barns køn kom fra modens celler, eller at kønnet kom manden og kvindens celler sammen. Men vi har fået en anden information i Koranen, hvor det er skrevet at maskuline eller feminin kommer fra sæden som det strømmer frem.

“At Han skabte par – mand og kvinder – ud fra en dråbe sæd mens det strømmer fremad”(Sura An-Najm 53:45-46)

I den forbedrede biologiske videnskab, har de bevist nøjagtigheden i denne information som det fremstår i Koranen. Det er nu forstået at kønnet afgøres af sædceller, kommende fra manden, og at kvinden ingen rolle har i denne proces. Kromosomer er hovedelementet for det afgørende køn. To af de 36 kromosomer, som afgøre strukturen af et menneske er identificeret som kønskromosomer. Disse to kromosomer er kaldt ‘XY’ for mænd, og ‘XX’ for kvinder. På grund af formen i kromosomerne. Y kromosomet, indeholder genet for maskulin, mens det X indeholder genet for feminin. Dannelsen af et nyt menneske begynder med at krydse et af disse kromosomer, som findes i par i både mænd og kvinder. I kvinder begge par deler sig i to under ægløsningen som bærer begge X kromosomet. Køns cellen fra en mand, producer to forskellige typer af celler. En som indeholder X kromosomet, og det andet Y kromosomet. Hvis et X kromosom forener sig med en kvinde som indeholder X kromosomet, er barnet kvinde. Hvis det forener sig med sædcelle som indeholder Y kromosomet, vil barnet blive mand. Med andre ord, barnets køn afhænger af hvilket kromosom som manden forener sig med i kvinden. Intet af dette vidste man, før teknologien i det tyvende århundrede. I mange kulturer troede man at en barns køn var afgørende i kvindens krop. Derfor blev kvinderne beskyldt når de gav fødsel til piger. Men 30 århundrede år siden før menneskes gener blev opdaget, oplyser Koranen, som afviser denne overtro.

Hvis vi forsætter med at undersøge de faktums der er beskrevet i Koranen om formationen af mennesker. Vil vi igen finde nogle videnskabelige mirakler. Når sæden fra manden forener sig med ægget i kvinden, kernen af barnet til at blive født er formet. Denne ene celle kendt som Zeget i biologi. Vil med det samme start med at reproducerer, ved at dele sig, om med tiden blive til et stykke kød. Zeget bruger ikke sin undvigende periode alene, den sætter sig fast i moderen, for at få næring. Her ved dette punkt er et meget specielt vers åbenbaret. Mens vi henvender os til zeget i mordernes mave, bruger Gud ordet Alaq i Koranen.

“Læs; I din Herres navn, Som skaber mennesker fra alaq. Læs; Og din Herre er Den mest Gavmilde”(Sura Al-’Alaq 96:1-3)

Ordet alaq betyder på arabisk, er en ting som sætter sig fast til noget. Ordet er Bogstaveligt talt brugt til igler som sætter sig fast på kroppe for at suge blod. Sandelig er det ikke et tilfælde at sådan et passende ord valgt for Zegets udvikling i moderens mave. Dette beviser endnu en gang at Koranen er en åbenbaring fra Gud, verdenernes Herre.

Oprinde kilde: www.blog.tv2.dk/clasen31/

Mirakle fra Koranen - udviklingen af foster

2007-04-06T12:32:00.000+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Koranen er det berettet at mennesket bliver skabt i en tretrins proces i moderens skød.…

Allâh skaber jer i jeres mødres liv, skabelse efter skabelse i trefoldigt mørke. Således er Allâh, jeres Herre. Allâh er kongedømmet, der er ingen gud undtagen Allâh. Hvorfor er I så bortvendte (fra Gud)? [Surah al-Zumar (39), vers 6]

Som det vil blive forstået, er det i dette vers pointeret at et menneske bliver skabt i livmoderen i tre forskellige stadier. I sandhed har moderne embryologi afsløret af fosterets embryologiske udvikling finder sted i tre forskellige regioner i moderens skød. I dag betragtes dette emne som værende elementær viden i alle embryologilærebøger der studeres i fakulteterne af medicin. F.eks. i Basic Human Embryology, en grundlæggende referencetekst i embryologiens felt, er denne kendsgerning angivet som følgende:

"Livet i livmoderen har tre stadier: præembryonisk; første to og en halv uge, embryonisk; indtil slutningen af den ottende uge, og foster; fra den ottende uge til fødsel.

Disse faser referer til de forskellige udviklingsstadier af et foster. Information om udviklingen i moderens livmoder blev tilgængelig først efter observationer udført med moderne apparater. Alligevel, ligesom mange andre videnskabelige kendsgerninger, er denne information meddelt i Koranens vers på en mirakuløs måde. Det faktum at så detaljeret og præcis information var angivet i Koranen i en tid hvor folk knapt nok havde information omkring medicinske anliggender er klar bevis på at Koranen ikke er menneskets ord, men Guds ord.

Det er åbenbaret i versene fra Koranen, at i moderens livmor, først udvikler knoglerne og derefter musklernes form som indpakker disse knogler.

“Vi derefter formede dråben til masse, og formede massen til en klump og formede klumpen til knogler og klædte knoglerne i kød; og gjorde det til et væsen som et andet menneske. Velsignet være Gud, Den Bedste af Skabere!”(Koranen Vers Al-mu’minûn 23:14)

I biologi er der afdelinger af videnskab, som studier udviklingen af foster i moderens livmor. Indtil for nyligt troede embryologi at knogler og muskler i et foster udviklede sig på samme tid. Af denne grund sagde nogen mennesker at dette vers var ukorrekt. Men igen moderne teknologi, og mikroskopiske forstørrelser, har bevist at Koranen er ord efter ord korrekt. Disse undersøgelser af den mikroskopiske niveau, viste udviklingen inde i moderens livmor, forgår på den nøjagtige samme måde som det står skrevet i versene i Koranen. Først vævet af fosteret forbenes, derefter muskelceller som er udvalgt fra vævet omkring knoglerne udvikler sig, og derefter indpakker knoglerne. Denne begivenhed er beskrevet i en videnskabelig udgivelse:

"Ved den syvende uge, skelettet begynder at sprede sig ud gennem kroppen, og knoglerne tager velkendte former. Ved slutningen af den syvende uge og begyndelsen af den ottende uge, tager musklerne deres position omkring knoglernes former."[Moore, udviklet mennesker, 6. tryk, 1998]

Det vil sige at mennesket udvikling sig, som det er beskrevet i Koranen, i perfekt harmoni med den moderne embryologi.

Oprindelig kilde: www.blog.tv2.dk/clasen31/

Mirakle fra Koranen - Månen og Solen

2007-04-06T12:12:00.000+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådig Den Barmhjertige

Hvis man henvender sig mod månen og solen i Koranen, er det indforstået at de hver især har deres eget kredsløb.

“Og det er Ham som skabte natten og dagen, og solen og månen. De svæver hver især i et kredsløb”(Sura Al-Anbiyâ 21:33)

Det er også nævnt i et andet vers at solen ikke står fast, men bevæger sig i et bestemt kredsløb.

“Og solen løber til sin hvile plads, det er bestemt af den Almægtig, den Alt-Vidende.”(Sura Yâ-Sin 36:38)

Disse faktums som er beskrevet i Koranen er blevet opdaget af astrologisk observation i vores tid. Ifølge eksperterne i astrologi, svæver solen med enorm fart, med 720.000 km i timen, imod stjernen Vega. I et bestemt kredsløb kaldt Solaepic. Det betyder at solen bevæger sig omkring 17.280.000 kilometer om dagen. Sammen med solen, svæver alle planeter og satellitter inden for solens tyndekræft den samme strækning som solen. Videre mere er alle stjerne i det samme kredsløb. Det vil sige at hele universet er fuld af baner og kredsløb, lige som dette vers beskriver det i Koranen:

“Himlen er fuld af baner og kredsløb” (Sura Az-Zâriyât 51:7)

Der er omkring 200 forskellige galakser i universet, som indeholder omkring 200 billioner stjerner i hver. De fleste af disse stjerner har planeter, og de fleste af disse planeter har satellitter. For millioner af års har de hver især svævet i deres eget kredsløb, i en perfekt harmoni, og i sammenhæng med alle de andre. Kredsløbne i universet tilhører ikke kun planeter og stjernerne, men hele galaksen svæver også i en enorm hastighed, i et perfekte kredsløb. Gennem disse kredsløb, støder de ikke sammen med andre kredsløb. Sandelig, i tiden hvor Koranen blev åbenbaret, var der ingen teleskoper, eller observations muligheder, for at observer rummet flere kilometer væk fra jorden. Derfor var det ikke muligt at vide at universet var opbygget med kredsløb, som det fremstår i Koranen.

Ordforklaring:

Sura/surâh : Kapitler i Qurânen

Oprindelig kilde: www.blog.tv2.dk/clasen31/

At angre - (tawbah)

2007-04-01T11:15:00.000+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige - (Bismillahi'r Rahmane'r Raheem)

Allâh har skabt mennesket og ladet det vokse på grund af kærligheden til dette nære liv og forhåbninger om at leve længe. Tiltrækningen af velfærd, penge og kontakt med der andet køn. Vrede og ønsket om at slå andre og tage hævn. Et selv som beordrer lyster og med kærlighed til at, som er forbudt. Dertil kommer en forstrækning af disse lyster fra negative magter, først og fremmest fra satan. Konsekvenserne af dette er naturlig nok, manglende lydighed og at blive involveret i synder. Men hvad kan man gøre for at slippe fra straffen for ulydighed og konsekvenserne af synd?
Allâh den Barmhjertige har åbnet døren til tawbah (angeren) for dette menneske.

Allâh siger til mennesket; Du har mulighed for at få slettet enhver synd fra din bog, som om den aldrig har eksisteret. Ikke nok med det, men måske er det oven i købet muligt, at det dårlige, som er skrevet i stedet bliver skrevet blandt det gode.
"..Undtagen den, som angrer og tror og handler retfærdigt. For deres vedkommende vil Allâh forandre dårlige handlinger til gode handlinger, og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig" {25:70}

Døren til Tawbah er åben, og lukker ikke før Dommedagen eller så længe, man ikke ligger på dødslejet, i det øjeblik, hvor sjælen når synkestedet, så ophæves muligheden for tawbah. I dette øjeblik bliver alting tydeligt, og man opdager, at sendebudet har talt sandt, og derfor er det så ingen mening i at bede om tilgivelse.

"Angre til Allâh gælder kun for dem, der handler i uvidenhed og så hurtigt angrer. Dem vil Allâh være tilgivende overfor, og Allâh er Vidende, Alviis. Men tawbah er ikke for de, som gør dårlige handlinger, indtil døden nærmer sig en af disse, og så siger han: Nu angrer jeg - og heller ikke for dem, der dør som vantro. For disse har Vi beredt en smertelig straf." {4:17-18}

Den første betingelse for tawbah er, at stoppe med den dårlige handling og have en beslutsomhed om ikke at vende tilbage til den.

Tawbah har en sjæl og en krop. Sjælen er at føle synden som skadelig og urovækkende. Kroppen er at stoppe med at synde. Hvis man på sin rejse møder et skilt, der fortæller, at denne vej ikke fører til det sted, man skal til, så føler man, at man har lavet fejl. Denne følelse er naturlig, og hvis ikke det var for kendskab til det forkerte, så fandt man ikke den rigtige vej. Vælger man blot at kende til fejlen, men fortsætte ad samme vej, så gavner dette kendskab ikke meget. Tværtimod, så er man en større synder, og man bærer et større ansvar, for den uvidende kan måske være undskyldt for sin uvidenhed, men den, der kender vejen og afviger fra den helt bevidst, har ingen undskyldning.
Den første type uvidende mennesker kaldes ifølge al-Qurân for de "vildfarne", mens den anden gruppe af mennesker kaldes for "de, der har vakt Allâhs vrede". Det skyldes, at de udmærket klar over det korrekte, men bevidst gør det forkerte og kalder til det.
Den anden betingelse for tawbah er, at bytte den slette handling ud med en godhed. Al-Qurân siger:

"Og hvis de, der tror på Vores åbenbaring kommer til dig, så sig: Fred være med jer! Jeres Herre har forskrevet Barmhjertighed for Sig Selv, at de af jer, som gør ondt i uvidenhed, og derefter angrer og gør godt vid, at Allâh er Tilgivende, Nådig." {6:56}

"... Undtagen de, der angrer derefter og retter op på det." {3:89}

"Undtagen de, der angrer og forbedrer og søger beskyttelse og styrke hos Allâh og lader deres tro være fuldstændig for Allâh" {4:146}

Desuden gælder det, at man er oprigtig i at rette op på fejlen, og at man oprigtigt forlader synden, og at man oprigtigt fastholder intentionen om ikke at vende tilbage.
Sker det så alligevel, og på trods af disse nævnte betingelser, at man begår fejlen igen, så skal du vide, at du altid kan angre igen og igen. Men er man fra starten ubeslutsom og uoprigtig, så er tawbah ikke oprigtigt ment og derfor ikke accepteret. Dette gælder alle gerninger, som Allâh alene kræver af dig, men når tawbah også gælder andre menneskers rettigheder, så tilføjes der endnu en betingelse til de nævnte.

Hvis du har været uretfærdigt mod en person eller har taget hans penge, slået ham eller bagtalt ham, vidnet falsk imod ham, spioneret imod ham eller udbredt falske rygter om ham, så er du nød til at give denne person sin ret tilbage, alt efter hvad du har forvoldt vedkommende af skade. Her gælder det ikke kun at angre med tungen og være oprigtig fra hjertet samt beslutte ikke at vende tilbage mere. Her er en fjerde betingelse nødvendig: nemlig at rette op på den skade du har forvoldt den skadede, på den måde det bedst kan gøres. Gør du ikke det, så har Allâh advaret dig om, at regnskabet vil blive gjort på på den sidste dag, hvor du vil afgive belønningen for dine gode gerninger til den, du har forvoldt skade i dette liv, eller at du vil påtage dig straffen for hans dårlige gerninger.
Tawbah døren er altid åben. Det skal alle vide, så man ikke føler sig fortabt og opgive Allâhs tilgivelse.

"Sig: O mine tjenere, der har udstrakt sig for meget til skade for dem selv, opgiv ikke Allâhs Nåde, Allâh tilgiver alle synder, Allâh er Den tilgivende, Den Nådige.” {39:53}

Tawbah betyder dermed, at man forlader det dårlige og udfører det gode, mens tilgivelse betyder, at man beder Allâh om tilgivelse, som Allâh har beordret os , at vi skal gøre:

”Han har udviklet jer af jorden og gjort jer til stedfortræder på den, så bed Ham om tilgivelse og derefter skal I angre til Ham.” {11:61}

”Og bed Allâh om tilgivelse og derefter skal I angre til Ham, min Herre er Den Nådige, Den elskende” {11:90}

”Oh mit folk, bed Allâh om tilgivelse og derefter skal I angre til Ham.“ {11:52}

De, som gør den største synd, nemlig de, der benægter Allâh, afgudsdyrkere og de, der dyrker andre guder ved siden af Allâh, har ingen håb om tilgivelse.

”Allâh tilgiver ikke at man tilbeder andre end Ham, og Han tilgiver foruden dette, hvem Han vil.” {4:48 }

Selv om gudsbenægtere og afgudsdyrkere er større i synden end bogens folk, så gælder dette vers for alle, som benægter Allâh som den eneste ene og tilbeder Ham.
Synderne iblandt muslimerne, der døde med troen på Allâh, men uden at angre oprigtigt, vil være under Allâhs ønske og vilje. Hvis Allâh ønsker det, så vil de blive tilgivet, og hvis Allâh ønsker det, så vil de blive straffet.

”Og Han tilgiver foruden disse, hvem Han ønsker.” {4:48 }

Ingen skal fristes til at tage let på Ildens straf eller tro, at den er nem. Vores jordiske ild, som er en gave og en nydelse for os, kan vi ikke holde ud i få sekunder. Hvordan vil vi så holde Helvedesilden ud, når den er blevet ophedet mange tusinde gange mere end jordens ild. De der angre, vil Allâh tilgive og forsyne i Sin gavmildhed.
Men de, der angre, inden de når at fuldføre synden, er større i belønningen og nærmere Allâhs tilgivelse og gavmildhed end den anden. Den person, der bliver fristet til zina (utugt), men anstrenger sig i sidste øjeblik for ikke at gøre det, der vækker Allâhs vrede og personen ihukommer Allâh, har fortjent en stor belønning for denne udholdenhed og styrke. Lykkelig er dette menneske, som Allâh yder denne styrke og støtte, så at det bliver muligt at undgå, hvad Allâh har forbudt. Derfor skal ingen fristes til at prøve at begå synder i håb om tilgivelse, idet man så er lig den person, der indtager virusen fra en farlig sygdom. Hvis det lykkedes for ham at undgå døden, så har vedkommende opnået en restance, men chancerne, for at det lykkedes, er få i forhold til chancerne for at dø eller få en alvorlig sygdom. Synder svækker faktisk restancen mod at vende tilbage igen, og derfor er det at begå en synd ikke det samme som at holde sig på afstand fra den, selv om synderne har tawbah som en redningsline.

Ønsker du derfor at bestå og leve i sundhed fra ondt, så forbyd dig selv vejen til synder, og hold dig langt væk fra deres vej, og undgå at komme nær de mennesker, der går syndernes vej og opfordrer til dem. Din ven vil påvirke dig, og den enkelte følger gruppen. Den du går med afspiller det, du er optaget af, og som det gamle visdomsord siger: (fortæl mig hvem du er ven med, så vil jeg fortælle, dig hvem du er).

Kilde: Generel instroduktion til Islam, af: Ali Tantawi

Din Morgen bøn - husker du det?

2007-04-01T10:47:00.000+02:00

Din Morgen bøn, er dét som afgører din kærlighed til Allâh

Noget som man kan tænke over..

Hvor glad var drengen ikke.. Drengen var ubeskriveligt glad, da en butik endelig accepterede ham for at arbejde og få et plads der.. Han var ved at flyve af glæde.. For han var blot én af dem som blev valgt, blandt en hel stor flok som blev trætte af arbejdet og ikke gad arbejde der mere.. Han underskriv på det papir, som var et bevis for, at han ville holde sine aftaler, arbejde ordenlig og oprigtigt og ville komme til tiden.. Dog skulle han også acceptere, at han skulle straffes hvis han formindskede noget el. ikke gjorde arbejdet godt - Pligter og aftaler..

Der gik et par dage og drengen kom til sin chef.. han sagde: "Jeg arbejder ikke fra de faste tidspunkter, men når jeg selv vil, og kommer heller ikke til arbejdet som vi aftalte, men når jeg selv vil.. Jeg kan heller ikke fortælle dig hver dag hvordan det har gået, men forsinker det lidt til næste dag eller over.. Og jeg accepter Ikke, at du skal straffe mig overhovedet.. I har ikke lov til at smide mig ud af min job.."

Hvis vi forestiller os dette skulle finde sted, var vi alle ikke flækket af grin og tro at ham (drengen) ikke var helt ok i hovedet, hvis vi fik dette fortalt..?
For Hvordan vil han få sin ret til at tro dette, når han ikke selv udfører dét som han skal, for at belønnes?

Dette var blot en tanke som man kan lære af, til alle (de) der ikke står til Morgen bøn - for hvordan vil du kære, have belønningen fra Allâh (Az-za wa Jal) når du Intetgøre dit pligt? Kan dette accepteres selv hos dig, hvis du ejede sådan en butik og skulle til at bedømme dette?

Kvindens Status i Islâm

2007-03-31T20:04:00.000+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Islam anerkender kvinden som en fuldgyldig og lige partner til Manden. Han er faderen, hun er moderen, og begge er essentielle for livet. Hendes rolle er ikke mindre vital end hans. Dette partnerskab giver hende en ligelig del på alle måder. Hun har de samme rettigheder, påtager sig det samme ansvar og har ligeså mange kvaliteter og ligeså megen menneskelighed som hendes partner.

"Oh menneskehed, Vi har skabt jer af et enkelt (par), en mand og en kvinde, og gjort jer til nationer og stammer, at I må kende hinanden" [49:13;jf.4:1].

Hun er lige med manden i at løfte det personlige og fælles ansvar og i at modtage belønninger for sine handlinger. Hun er anerkendt som en uafhængig personlighed med menneskelige kvaliteter og værdig til åndelige aspirationer. Begge er hinandens lemmer, som vi læser i Qura'nen:

"Og deres Herre har accepteret (deres bønner) og svaret dem (ved at sige): "Aldrig vil Jeg forårsage, at arbejdet fra nogen af jer, mand eller kvinde, vil gå tabt. I er medlemmer, den ene af den anden." [3:195;jf.9:71,33:35-36,66:19-21].

Det sociale aspekt

Da Islam kom frem var det socialt accepteret af araberne og af de fleste samfund at behandle kvinden dårligt og at foretrække han kønnet (som det bliver nævnt i historien). Islam gjorde det en del af troen at behandle kvinden godt. Profeten Muhammad (Gfvh) lærte os: "Den mest perfekte i troen er ham som er bedst i sit adfærd og den bedste af jer er den bedste mod sin hustru".

Viden/uddannelse

Hun står lige med manden i jagten på uddannelse og viden. Når Islam opmuntrer muslimerne til at søge viden, gør den ingen forskel på mænd og kvinder. For næsten 14 århundreder siden erklærede Profeten Muhammad, (fvmh), at det er en pligt for enhver muslim at søge viden.
Erklæringen var meget klar og er blevet efterlevet af muslimerne gennem historien.

Hun har ret til at ytre sig frit, i lige så høj grad som manden har. Hendes sunde mening tages til efterretning og kan ikke forkastes blot på grund af hendes køn. Både Qura'nen og historien viser, at ikke alene udtrykte kvinder deres meninger frit, men de diskuterede også og deltog i seriøse diskussioner med Profeten og andre muslimske ledere. Desuden var der tilfælde, hvor muslimske kvinder udtrykte deres synspunkter om lovgivningen i sager af offentlig interesse og modsagde kalifferne, som derpå accepterede deres sunde aegumenter. Et specifikt eksempel fandt sted under 'Umars kalifat.

Historiske optegnelser viser, at kvinder deltog i det tidlige muslimske samfunds offentlige liv især under nødstilstande. Kvinder ledsagede de muslimske hære for at pleje de sårede, forberede forsyninger, tjene krigerne og så videre, De var ikke lukket inde bag jerngitrem betragtet som værdiløse eller uden sjæl.

Islam giver kvinden lige ret til at indgå kontrakter, have virksomhed, tjene og eje penge uafhængigt. Hendes liv, ejendom og ære er ligeså ukrænkelige som mandens. Begår hun en forbrydelse, er hendes straf hverken højere eller lavere end en mands i et lignende tilfælde. Bliver hun uretfærdigt behandlet eller skadet, får hun en passende erstatning ligesom det, en mand i hendes position ville få [2:178;4:45,92-93].

Tørklædet

Kvinder i Islam er betragtet at være meget dyrebart og smukt, og derfor er hun respekteret og æret. Sløret er faktisk snarere betragtet af den muslimske kvinde som en frigørelse end en undertrykkelse, da det betyder at de bliver accepteret for deres intellekt, personlighed og åndelighed istedet for at blive dømt på deres fysiske attributter. Sløret sikrer en kvinde beskyttelse snarere end udnyttelse.
Udnyttelsen af kvinder er en af årsagerne til forøgelsen af kriminalitet, voldtægt og overgred.

Dette er en interessant punkt at dybe sig i, for det interessante er at nonner klæder sig ligesom muslimske kvinder, mens de anses med respekt, beskyldes muslimske kvinder for at være undertrykt. Den respekt som kvinder og ders kroppe har i Islam, er blevet fremhævet på dét faktum at en mand som fundet skyldig i voldtægt kan få dødstraf, men i vesten kan en mand komme ud af fængslet efter få år. Dette er endnu et bevis på det vægt som muslimer lægger på forbrydelse begået mod kvinden.

Det sociale aspekt

Da Islam kom frem var det socialt accepteret af araberne og af de fleste samfund at behandle kvinden dårligt og at foretrække han kønnet (som det bliver nævnt i historien). Islam gjorde det en del af troen at behandle kvinden godt. Profeten Muhammad (Gfvh) lærte os: "Den mest perfekte i troen er ham som er bedst i sit adfærd og den bedste af jer er den bedste mod sin hustru".

Moderen

Islam værdsætter den ofrelse som forældrene gør, (specielt moderen) under børne-opdragelsen. Derfor har moderen en meget ærefuld stort plads i Islam.

Engang hvor der kom en mand til Profeten Muhammad (Gfvh) og spurgte: "Oh Guds profet, hvem er mest værdig af mit gode selskab og pleje?" Profeten svarede: "Din mor". Manden sagde: "Og hvem ellers"? Profeten svarde: "Din mor". Manden sagde: "Og hvem ellers"? Profeten svarede: "Din mor". Så spurgte manden igen: "Og hvem ellers?" Profeten svarede: "Din far".

Venlighed og kærlighed til begge forældre er betragtet i Islam at være næst-efter tilbedelsen af Gud (Allâh). "Og din Herre har påbudt: Tjen Ham alene og (vis) godhed mod forældre. Hvad enten en af dem eller de begge når den høje alder hos dig, så tal aldrig nedsættende til dem, og stød dem ikke bort, men tal et nådigt ord til dem." [Qura'ânen 17:23]

Konklusionen

For at forstå kvindens status i Islam, så er det at vi skal påstå at selvom mænd og kvinder er ens i Guds syn, så er deres arv stadig forskelige, og derfor er lovene som gælder dem forskelige. Det er klart at mange muslimer (Ofte pga. deres uvidenhed og kultur) behandler deres hustruer dårligt, men dette er en fejl fra selve personen og ikke religionen.
Derfor skylder vi os selv at finde ud af det (Svarene) på de tvivlsomme spørgsmåler, istedet for at dømme uden bevis.

Trods alt så er kvinder ikke behandlet dårligt i Islam, men måske er Islam ikke hvad du troede det var.
"...nægtede i mine tegn (beviser, vers, åbenbaringer) imens i ikke forstod dem med viden (om deres sandhed el. falskhed) og hvad var det (ellers) i plejede at gøre." [Qura'ânen 27:84]

Kilde: Kvinde i Islam

Gudsbegrebet i Islâm

2007-03-30T15:12:00.000+02:00

I Allâh Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

I Allâhs Navn, Den Allernådigste, Den Barmhjertige! Sig: ”Han, Allâh er Én. Allâh, Den Uafhængige. Han føder ikke, og ej heller er Han født, og ingen er Hans lige!” {112: 1-4}

Mange ikke-muslimer og selve nogle muslimer (som er muslim alene med ord) påstår, at Gud er en streng og meget grusom Gud, som forlanger at alene blive adlydt, og at Han (Az-za wa Jal) ikke er særlig kærlig eller venlig. Intet kan være længere fra sandheden end denne påstand. Det er nok at vide, af at de 114 kapitler som er i al-Qurân, med undtagelse af én starter med verset: ”I Allâh, Den Allernådigste, Den Mest Barmhjertiges Navn...” I en af Profeten Muhammad (Gfvh) udtalelser bliver vi fortalt at: ”Allâh er mere kærlig og elskende, end en moder er mod hendes kære barn.”

Men Gud er også retfærdig. Derfor skal folk, der gøre onde gerninger og syndere have deres del af straffen og de troende retskafne deres del af Hans gaver og velvilje. Guds egenskab af Barmhjertighed er faktisk fuldstændig tilkendegivet i Hans egenskab af Retfærdighed. Folk der gennem hele deres liv lider for Hans skyld, og folk der undertrykker og udnytter andre hele deres liv, skal ikke modtage samme form for behandling af deres Rab (Herre). At forvente samme behandling af dem svarer til at benægte troen på menneskets regnskab på Dommedagen (hvor de sandfærdige får deres bevis for goder, og hvor de som har gjort onde gerninger, får deres del af det de har gjort sig fortjent til) og hermed benægte al opmuntring til et moralsk og retskaffent liv i denne verden:

Sandelig, for de Gudfrygtige er der haver af fryd hos deres Herre. Skal vi gøre muslimerne (der underkaster sig) lig Mujrimûn (som bryder loven)? Hvad er der med Jer? Hvorledes dømmer I? {68:34-36}

Islam afviser enhver karakterisering af Gud i nogen som helst menneskelig form eller at Han skulle favorisere specifikke individer eller nationer på baggrund af rigdom, magt eller race. han skabte menneskene som ligestillede. De kan kun udmærke sig og få Hans vilvilje gennem dyd og gudsfrygt.

Han er selvforsørgende og selv-eksisterende eller, for at bruge et udtryk fra Qurâ'anen som Han selv har kaldt Sig "Al-Quyyum". Skaberen får ikke kun ting til at eksistere, Han bevarer dem også og bringer også deres eksistens til afslutning og er den endelig årsag til alt, hvad der sker dem:

"Allâh er Skaberen af alt. Og Han er Værger (Beskytteren) over alt. Ham tilhører himlenes og jordens nøgler." {39:62-63}

"Og (der er) intet væsen på jorden, undtagen at dens provision hviler på Allâh. Han kender dets opholdssted og hvilested." {11:6}

Guds Egenskaber

Allâh er Skaberen, er evig og uendelig. Hans egenskaber er fuldkomne. Kan der være flere end én Skaber med sådanne fuldkomne egenskaber? kan der for eksempel være to fuldkomne al-mægtige Skabere? Et øjebliks eftertanke viser, at dette ikke lader sig gøre.

"Allâh har ikke taget nogen søn (til Sig Selv), ej heller er der nogen gud med Ham: (For) så ville hver gud have taget dét, som han havde skabt, med sig, og nogle af dem ville have overmandet hinanden." {23:91}

"Havde der været andre guder i dem begge (jord og himmel) end Allâh, ville de begge sandelig være blevet fordærvet." {21:22}

Guds Enhed

Qurâ’anen minder os om falsk-heden af alle påståede guder.

Han (Az-za wa Jal) sagde: ”Tilbeder I det, I (selv) udskærer? Og Allâh har skabt jer og dét, I laver!” {37:95-96}

For tilbedere af himmelske legemer citeres historien om Abraham (as):

Da natten dækkede ham med mørke, så han en stjerne. Han sagde: "Dette er min Herre." Men da den gik ned, sagde han: "Jeg elsker ikke de, der går ned." Da han så månen komme op, sagde han: "Dette er min Herre." men da den gik ned, sagde han: "Hvis ikke min Herre vejleder mig, vil jeg sandelig være iblandt dem, der blev vildledt." da han så solen komme frem, sagde han. "Dette er min Herre, dette er den største (af alle)." Men da den gik ned, sagde han: "O mot folk! sandelig undsiger jeg mig alt, hvad I associerer af partnere ved siden af Allâh (i tilbedelsen). Jeg har vendt mit ansigt mod Ham, Som skabte himlene og jorden; Hanifan (dvs. at man ikke tilbeder andre end Allâh), og jeg er ikke blandt afgudsdyrkerne" {6:76-79}

Dyder ved at elske og hade for Allâhs skyld

2007-03-29T15:25:00.000+02:00

I Allâhs Navn Den Nådige Den Barmhjertige

Allâhu salli wa sallam alâ Sayidinaa Muhammadin wa alâ alihi ajma'een.

(1) Allâh, Den Ophøjede, elsker dem, som elsker hinanden for Hans skyld.

Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde, ud fra det han berettede fra sin Rab (Skaber): Allâh den Højeste sagde: "Min kærlighed er for de, der elsker hinanden for min skyld".
Rapporteret af Ahmed (5/229), al-Hakim (4/169) og det er "Sahih".

Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: En mand tog af sted for at besøge sin broder i en anden by, og Allâh sendte en engel for at møde ham på hans vej, så da manden kom til englen, spurgte den: "Hvor skal du hen?". Han svarede: "Jeg skal besøge en af mine brødre i denne by". Englen sagde: "Har du gjort ham en tjeneste, som du ønsker gengældt?". Manden svarede: "Nej, jeg elsker ham blot for Allâh den Ophøjedes skyld". Englen sagde: "Jeg er en budbringer sendt af Allâh for at informere dig om, at Allâh elsker dig, eftersom du elsker din broder for Allâhs skyld."
Rapporteret af Muslim (eng. oversættelse 4/1362/no. 6226) fra hadith af Abu Hurairah, radiyâ'Allâhu 'anhu.

(2) De som har gensidig kærlighed til hinanden for Allâhs skyld, vil være under den Allerbarmhjertigste's (Ar-Rahman) trones skygge på den dag, hvor der ingen skygge vil være, udtagen Hans.

Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "Allâh vil sige på Dommens Dag: Hvor er de som havde gensidig kærlighed til hinanden for Min skyld. I dag vil Jeg lade dem være under Min skygge på den dag, hvor der ingen skygge er, undtagen Min".
Rapporteret af Muslim (eng. oversættelse 4/1362/no. 6225) fra hadith af Abu Hurairah, radiyâ'Allâhu 'anhu.

(3) De som har gensidig kærlighed til hinanden for Allâhs skyld, vil være på søjler af lyd på Dommens Dag.

Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: idet han rapporterede fra sin Herre: "Allâh den Ophøjede siger: "De, som har gensidig kærlighed til hinanden for Min skyld vil have søjler af lys og vil blive misundte af Profeter og martyrer."
Rapporteret af Tirmidhi (no. 2390) og Ahmed (5/235-237). Dens isnaad er "Sahih".

(4) De, som har gensidig kærlighed til hinanden for Allâhs skyld, skal være uden frygt, ej heller skal de sørge.

Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "Sandelig, blandt Allâhs tjenere, er nogle ikke Profeter, dog vil de blive misundte af Profeter og martyrer. Der blev spurgt: "Hvem er de, så vi kan elske dem?" Profeten svarede: "De er folk, som har gensidig kærlighed til hinanden gennem Allâhs lys, ikke på grund af slægt eller familie, deres ansigter bliver oplyste af lysende søjler, de vil ikke frygte, når folket frygter, ej heller vil de sørge, når folket sørger."
Rapporteret af Hibbaan (al-Mawaarid no. 2508) fra hadith af Abu Hurairah med hasan isnaad.

Så reciterede Profeten: "Uden tvivl! Sandelig, over Allâhs venner (awliyaa') kommer der ingen frygt, ej heller skal de sørge". {Surâh Yunus:62}

(5) At elske for Allâhs skyld leder til sødmen af Emân (troen)

Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "Hvem som helst, der vil smage sødmen af Emân, lad ham elske en person, og elske denne for Allâhs skyld".
Rapporteret af Ahmed (2/298), al-hakim (1/3 og 4/168) og andre fra hadith af Abu Hurairah, radiyâ'Allâhu 'anhu, og dens insad er "hasan".

(6) At elske og hade for Allâhs skyld er fra fuldbyrdelsen af Emân (troen)

Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "Den, der elsker og hader for Allâh skyld, giver og tilbageholder for Allâhs skyld - har fuldbyrdet sin emân."
Rapporteret af Abu Dawoud (eng. oversættelse 3/1312/no. 3664), fra Abu Umaamah og dens isnad er "hasan". Det er blevet rapporteret af ad-Tirmidhi (2521) og Ahmed (3/438, 440), så hadithet er "sahih" ud fra em kombination af dens beretterkæde og vidner.

(7) At elske og hade for Allâhs skyld leder til Paradiset (Jannâh)

Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "I vil ikke komme i Paradiset, før I tror (har emân), og I vil ikke tro, før I har gensidig kærlighed til hinanden. Skal jeg fortælle jer om noget, der hvis I udfører det, vil føre til, at I elsker hinanden. Spred "As-salâm" hilsenen mellem jer".
Rapporteret af Muslim (eng. oversættelse 1/37/no. 96)

Kilde: Bogen, Elske og Hade for Allahs skyld

Smilet

2007-03-29T15:01:00.000+02:00

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Allâhs sendebud (Allâhs fred og velsignelse være med ham) siger: "Smilet i din broders ansigt er en god gerning". Læg mærke til at han sagde: "i din broders ansigt" og ikke "til din broder", fordi ansigt samler sanserne og er det mest formfulde billede på mennesket. Et smil uden et ægte ansigt bag er derfor uden effekt eller betydning.

Smilet viser de skjulte reaktioner som sindet gemmer. Som om den bevæger sindene i en optimistisk energi, der dukker frem i ansigtstrækket og taler for sig selv, trækker smilet sjælene nær.

Det kunstige "plastik" smil, der fremkaldes med en vis anstrangelse er ikke lig det naturlige ægte smil, der viser sig straks ved mødet. Det kunstige smil kan sammenlignes lidt med den kunstige rose, og vises mere som var det en del af et teaterstykke, mens det naturlige kalder glæden frem, og er skabt i dets oprindelige form, og tiltaler dine sanser og vækker dine følelser.

Vores sendebud (Allâhs fred og velsignelse være med ham) gør os opmærksom på dette og siger: "I vil ikke kunne rumme mennesker med jeres penge, men rum dem med jeres glade ansigter og gode manere."

Vi har læst, at Allâhs sendebud (Allâhs fred og velsignelse være over ham) siger om bjerget "Úhud": "Uhud er et bjerg som elsker os og som vi elsker" Her drejer det sig om planter og natur, der som sådan ikke sanses direkte af os, men alligevel påvirkes af vores attitude, så hvorledes vil det ikke være, når det omhandler mennesker, som Allâh har udmærket med fornuft og sanser?
Alle de indlejrede skatte i mennesket, vil åbne isolerede hjerte, og blinde øjne, hvis de blot kunne nås.

Islam har med Emân (overbevisning), som er påvirkning af hjerte, og påvirkning af sanserne, forandret mennesket i en bedre retning, hvad den stærkeste materielle kraft ikke har formået at forandre. Historien har beskrevet , at de mennesker, der har ydet mest for Islam og efterladt spor bag sig, blev muslimer på grund af et oprigtigt smil, et visionært blik, en ædel opførsel eller et godt ord..

Et glimt fra sahabahs vej

2006-12-25T19:41:00.001+01:00

Et glimt fra sahabas vej
Tasfiyah-Wat-Tarbiyah
Af: Shaykh ’Abdul Qadir Al Ar-na’ut

Indholdsfortegnelse:

* Oversætterens introduktion
* Et glimt fra sahabas vej
- Definition af Manhaj
- Sproglig definition af ordet Salaf
- Emner angående deres fremgangsmåde
▪ Profetens (alâyhi wa as-salam)s status
▪ Hans sahabas status
- Religionens udspring
- Fra deres tro
- De Gudfrygtige lærdes tro
* Fodnoter

Oversætterens introduktion

Al pris tilkommer Allâh, vi lovpriser Ham og søger Hans hjælp og Hans tilgivelse. Vi søger beskyttelse hos Allâh fra vores egen ondskab og fra vores handlingers ondskab. Den som Allâh vejleder kan ingen mislede, og den som Allâh misleder kan ingen vejlede. Jeg bevidner at der ikke findes andre guder - værdig af tilbedelse - undtagen Allâh, uden nogen partnere og Jeg bevidner at Muhammad (Sâlla' Allâhu alâyhi wa as-salam) er den sidste Profet.

Videre hen:

Dette er en forkortelse af en mindre afhandling skrevet af den berømte lærd, Sheikh Abdul Qadir Al Ar-na’ut Rahimahullaah, som havde speciale i hadeeth området. Hans mest berømte værker er hans gennemtjek af Zadul Ma’ad af Ibn Al Qayyim, Jami’-ul-Usool af Ibn Al Atheer og Al-Athkaar af Imam An-Nawawee.

Dette er den første afhandling i en serie angående Profetens (Sallâ' Allâhu alâyhi wa as-salam) og hans sahabas (Må Allâh være tilfreds med dem) fremgangsmåde. Det er den fremgangsmåde som blev implementeret af Profeten (Sallâ' Allâhu alâyhi wa as-salam) og overholdt af den bedste generation (Sahabah). Det gav dem succes i denne verden og den endelige succes i det næste liv insha'Allâh. Denne serie er kaldt Tasfiyah-Wat-Tarbiyah, som er de to vigtige redskaber for denne profetiske fremgangsmåde som kan bruges til at hjælpe os med at forblive sikkert etableret på denne Deen af Islaam.

Denne afhandling blev skrevet af Shaykh ’Abdul-Qadir som svar på de talrige spørgsmål han blev stillet og den generelle forvirring omkring dette emne. I samlingen af denne afhandling har Shaykh ’Abdul-Qadir brugt klassiske værker, det skyldes vigtigheden af at gå tilbage til forståelsen af de tidligere lærde fra vores Ummah (nation).
Denne afhandling blev oversat som et lille forsøg på at fjerne den forvirring som omringer dette afgørende emne, hvad angår fremgangsmåden som blev taget i brug af Profeten (Sallâ' Allâhu alâyhi wa as-salam) og hans sahabah (Må Allâh være tilfreds med dem) ved at etablere Islâm som en levemåde.

Enhver Muslim som ønsker at vende tilbage til Islâm i dens rigtige form, må holde fast i hvad Profeten (Sallâ' Allâhu alâyhi wa as-salam) og hans sahabah var på i alle livets aspekter. Kun da kan vi gå videre mod at etablere Islâm som en levemåde.

Denne afhandling fremhæver de vigtige principper som leder til den korrekte forståelse af dette emne, at følge samme vej som de tidligere lærde ved at tydeliggøre og forklare den profetiske fremgangsmåde.

Denne afhandling er blevet forkortet for at fjerne nogle af de unødvendige udtryk og ved nødvendigheder er forklaringer af nogle udtryk og pointer blevet inkluderet. Glosser er også blevet tilføjet for at hjælpe læseren.

Vi lovpriser Allâh og vi spørger Ham om at gøre denne afhandling gavnlig for Muslimerne og vejlede os til den sande vej, Profetens vej (salla' Allâhu alâyhi wa salam) og hans sahabah. Vi spørger Allâh om at gøre dette udelukkende for Hans ansigt, for sandelig Han er Den Alt-Hørende, Alt-Vidende.

Abu Taher

Et glimt fra Sahabas vej

Definition af Manhaj

Sprogligt og i vores Shari’ah: An-Nahju, al-Manhaj og al-minhaaj betyder den klare og tydelige vej. Allâh [Subhana wa ta'ala] siger i Qurâ'an (oversat mening): "To each among you we have prescribed a law and a minhaaj” [Surat Al-Maa’idah (5:48)

Meningen er, en lov og en vej som er tydeligt forklaret. Sandelig Allâh [Az-za wa Jal] har forskrevet for hver nation en lov og en klar vej (en manhaj). Således at Toraens folk havde en lov og Injils folk havde en lov og Qurâ'ans folk har en lov.

Disse love er forskellige i deres regler (ahkam) men er forenet i Tawheed af Allaah (Allâhs Enhed) som Allâhs Profet (salla' Allâhu alâyhi wa sallam) Sagde: ”Jeg er den mest værdig person til Eesa Ibn Maryam i denne verden og det næste liv. Profeterne er brødre fra færdenes side, deres mødre er forskellige og deres Deen er en. Der er ingen profet mellem Eesa og mig selv.”
[Reporteret af al-Bukhari i hans Sahih, the Book of Prophets, kapitel 'Remember the Book of Maryam', Muslim i hans Sahih (no.2365), the Book of Merits, kapitel 'Merits of 'Isa fred være med ham. Fra hadithen af Abu Hurayrah, Må Allaah være tilfreds med ham.]

Meningen af det er at de (Profeterne) er forenet på de unikke principper ang. Tawheed af Allâh. Men grenene(furoo’) indenfor reglerne og lovgivning, så er det der forskellen er og således er deres love forskellige.

Allâh [Az-za wa Jal] siger (oversat mening): ”And We sent no messenger before thee but We inspired him, (saying):There is no God save Me (Allâh), so worship Me” [Al-Anbiyaa’(21):25]

Og verset (oversat mening):
”And verily We have raised in every nation a messenger , (proclaiming) : Serve Allâh and shun false gods . Then some of them (there were) whom Allâh guided , and some of them (there were) upon whom error had just hold . Do but travel in the land and see the nature of the consequence for the deniers!” [An-Nahl(16):36]

Det er hvad angår Tawheed (Allâhs Enhed)- Ham som er fri fra alle fejl. Hvad angår lovene så var de forskellige angående påbyde og forbud.

Sproglig definition af ordet Salaf

1) As-Salaf – det som er overstået og gået forud. Derfor siger man Salafa Shai Salafah, som betyder noget som er sket og er over; Salafa Fulaanan Salafan som betyder nogen er gået forud; As-Saalif– en forgænger; As-Salaf - en gruppe af forgængere og As-Salaf – et folk som er gået forud os i førelse.

Allâh siger (oversat mening): ”So when they angered Us, We punished them, and drowned them all, and made them a precedent - Salafan (as a lesson for those coming after them) and an example to later generations.” [az-Zukhruf (43):55-56]

De er som i verset “So when they angered Us, We punished them, and drowned them all, and made them a precedent” forgængere for de som udfører samme handlinger, så deres efterkommere kan være opmærksomme, påpasselige og advare andre med deres eksempler.

2) As-Salaf: Enhver god gerning som man udfører. Der bliver sagt: Qad Salaf lahu amal salih, som betyder han har sandelig gode gerninger som han tidligere har gjort.
3) As-Salaf: De som er gået forud for dig, fra dine forfædre og slægtninge som kan være ældre eller bedre end dig i fortjeneste. Dette udtryk hedder salif i ental.

Baseret på dette blev den første generation (sahabah) kaldt As-Salaf As-Saalih (De fromme forgængere).

Allâhs sendebud (Sallâ' Allâhu alâyhi wa as-salam) og hans ledsagere og de som følger dem i Ihsaan, er As-Salaf af denne Ummah.

Emner angående deres fremgangsmåde

(i)Profetens (alâyhi wa as-salam) status
Enhver som kalder til hvad profeten (salla Allâhu alayhi wa sallam), hans sahaba og deres efterfølgere kaldte til er på samme vej som [i]As-Salaf As-Saalih[/i]. Det er obligatorisk for enhver muslim at følge den Hellige Bog ([i]Al-Quraan[/i]) og den rene [i]Sunnah[/i], ved at gå tilbage til den forståelse som [i]As-salaf As-Saalih[/i] havde (Må Allaah være tilfreds med dem alle). For de er sandelig dem som fortjener at bliver fulgt mest, da de var troværdige i deres tro, stærke i deres overbevisning og oprigtige i deres tilbedelse af Allaah.
Lederen ([i]Al-Imaam[/i]) af [i]As-Salaf As-Saalih[/i] er Allaahs sendebud Muhammad (alayhi wa as-salam), som Allaah [Swt] har beordret os til at følge i Hans Bog ([i]Al-Qur’aan[/i]), i verset (oversat mening): [color=green]”og det som sendebudet bringer jer, skal i tage det, og det han forbyder jer skal i afholde jer fra” [Al-Hashr(59):7][/color]
Profeten er et smukt eksempel og en retskaffen rollemodel at følge, Allaah siger (oversat mening): [color=green]”Sandelig i Guds sendebud har i et godt eksempel at følge for den, som ønsker guds belønning og Dommedag og ihukommer Allaah meget” [Al-ahzaab(33):21][/color]
Profeten snakker kun det som bliver åbenbaret til ham fra himlene: [color=green]”Ej taler han, som han lyster. Det er blot en åbenbaring fra Gud” [An-Najm(53):3-4][/color]
Allaah [Swt] har beordret os i at dømme efter profeten (Gfvh) i alle livets affærer. Allaah som er fri fra alle fejl sagde(oversat mening): [color=green]”Nej, ved jeres Rabb, de kan ikke have nogen tro, før de lader dig (dine ord) dømme i alle stridigheder imellem dem og ikke føler modvilje imod din dom og accepterer det med fuld underkastelse” [An-Nisaa’(4):65][/color]
Allaah [Swt] har advaret os imod at gå imod profeten (Saaws) i verset (oversat mening) : [color=green]”Make not the calling of the messenger among you as your calling one of another . Allah knoweth those of you who steal away , hiding themselves . And let those who conspire to evade orders beware lest grief or painful punishment befall them” [An-Nur(24):63][/color]
Hvis Salaf havde uenigheder gik de altid tilbage til Qur’aan og sunnah som deres kilder
Allaah siger (oversat mening) [color=green]"O ye who believe! Obey Allah , and obey the messenger and those of you who are in authority ; and if ye have a dispute concerning any matter , refer it to Allah and the messenger if ye are ( in truth ) believers in Allah and the Last Day . That is better and more seemly in the end . [An-Nisaa’(4):59] [/color]
Profeten (alâyhi wa as-salam) er den som viderebringer (nyheder) fra Allaah, og det var ham der forklarede Allaahs Bog.
Allaah siger (oversat mening): [color=green]”With clear proofs and writings ; and We have revealed unto thee the Remembrance that thou mayst explain to mankind that which hath been revealed for them, and that haply they may reflect” [An-Nahl(16):44][/color]
Profeten (Saaws) sagde i en hadeeth: [color=blue]“Efterlev min sunnah og retledet kaliffers sunnah efter mig. Bid i det med kindtænderne, og hold jer væk fra fornyelser. For hver fornyelse (i religiøse anliggender) er en Bid’ah (kætteri), og enhver Bid’ah er en misgerning.[/color]
[size=16]Sahabas status[/size]
De bedste Salaf efter Profeten (alayhi wa as-salam) er hans Sahaba som tog deres [i]Deen[/i], religion fra profeten med trofasthed og oprigtighed, nøjagtigt som Allaah beskrev dem i Hans Bog da Han sagde (oversat mening) [color=green]”Of the believers are men who are true to that which they covenanted with Allah . Some of them have paid their vow by death ( in battle ) , and some of them still are waiting ; and they have not altered in the least” [Al-Ahzaab(33):23][/color]
Det er dem som gjorde de gode gerninger som Allaah [swt] har nævnt i sin bog i verset(oversat mening) [color=green]“It is not righteousness that ye turn your faces to the East and the West ; but righteous is he who believeth in Allah and the Last Day and the angels and the Scripture and the Prophets ; and giveth his wealth , for love of Him , to kinsfolk and to orphans and the needy and the wayfarer and to those who ask , and to set slaves free ; and observeth proper worship and payeth the poor due . And those who keep their treaty when they make one , and the patient in tribulation and adversity and time of stress . Such are they who are sincere . Such are the God fearing . ”[Al-Baqarah(29):177][/color]
Dette vers, er verset som viser sandheden af hvordan Sahaba blev beskrevet.
[size=16]Religionens udspring[/size]
Allaahs Bog er deres manual ([i]dustur[/i]) og lov. Efter den er det [i]As-Sunnah [/i]. As-Sunnah er den mest velsignet kilde og den bedste videnskab, den mest gavnlige af alle i både [i]Deen[/i] og [i]Dunya[/i] (denne verden), efter Allahs Bog, Ham som er fri fra alle fejl. Det er som en græsmark og haver. Du vil finde i den al godhed og retskaffenhed. Efter sunnah er deres manual det som As-Salaf og deres A’Immah (lærde) fra denne Ummah er enige om.
As-Salaf As-Saalih er også: den bedste generation som profetens sagde om i en hadeeth [b]”De bedste mennesker er min generation, så de efter dem, så de efter dem..”[/b]
Og han (Alâyhi wa as-salam) sagde:
[b]”..Så vil der komme et folk som vil vidne når de ikke er spurgt om at vidne. De vil være uærlige og ikke stolt på. De vil aflægge løfter men vil ikke udføre dem. Fedme vil vise sig blandt dem.”[/b]
[size=16]Fra Deres Tro[/size]
Således er de grundprincipper af denne religion ([i]Usool Ad-Deen[/i]) som blev overholdt af de som er gået forud os fra lederne ([i]A’immah[/i]) af denne Deen, muslimernes lærde og [i]As-Salaf as-Saalih[/i] og det de kaldte folk til var følgende:
At de tror på Qur’aan og Sunnah; den generelle og den detaljerede del af den. De bevidner Allaahs Enhed [Swt], og bevidner profetskabet af Muhammad (Saaws). De kender deres Rabb fra Hans attributter ([i]Sifaat[/i]) som Hans åbenbaring har nævnt, eller som er bevidnet af profeten (Saaws) i autentiske hadeeth berettet fra ham af rigtige og pålidelige berettere.
De bekræfter for Allaah [swt] det som Han bekræftede for Sig Selv i Hans Bog eller fra profetens tunge (alayhi wa as-salam) uden at lave [i]tashbeeh[/i] (ligning) til Hans skabelse, uden [i]Tahreef[/i] (ændre), uden tabdeel og uden tamtheel.
Allaah [Swt] siger (oversat mening)
[color=green]”Der er intet som Ham, og Han er Den Alt-Hørende, Alt-Seende” [Ash-Shoora(42):11][/color]
Al-Imaam Az-Zuhri sagde: “[b] På Allaah er al Bayan (forklaring), på profeten (saaws) er [i]al-Balaagh[/i] (videregivelse) og på os er [i]at-Tasleem[/i] (at acceptere villigt).”[/b] [dette er berettet af al-Bukhari i mu'allaq form (13/503), af Ibn Abi Asim i Kitab al-Adab og i Kitab az-Zuhd (71) og af Abu Nu'aym i Hilyah (3/179)]
Imam Sufyan Ibn ’Uyaynah sagde: [b]“Alt hvad Allaah har beskrevet Sig Selv med i Hans Bog og dens Tafseer (forklaring) er at recitere det og være stille omkring det.”[/b]
Imam Shafi’ee sagde: [b]”Jeg tror på Allaah og det som er kommet fra Allah, på den måde kommende mening af Allaah. Jeg tror på Allaahs Profet og det som er kommet fra profeten og den tilkommende mening af profeten (salla Allaahu alayhi wa sallam).”[/b]
[i]As-Salaf[/i] og lederne af Al-Khalaf (de senere generationer efter salaf) Må Allaah være tilfreds med dem, fortsatte på denne måde. De er alle enige om at bekræfte, forsvare og stadfæste det som findes i Qur’an og Sunnah mht. Allaahs attributter uden at udsætte dem for fortolkning ([i]Ta’weel[/i]).
Sandelig er vi blevet beordret til at følge deres vej og vejledt ved deres lys. Profeten har advaret os mod fornyelser og informeret os at det er afvigelse. Han (alayhi wa as-sallam) sagde i en hadeeth: [b]”efterlev min sunnah og retledte kaliffers sunnah efter mig. Bid i det med kindtænderne, og hold jer væk fra fornyelser. For hver fornyelse (i religiøse anliggender) er en Bid’ah (kætteri), og enhver Bid’ah er en misgerning”[/b] (kig for reference i fodnote 7).
Abdullah Ibn Masoud, Må Allaah være tilfreds med ham sagde: [b]”Følg og forny ikke for i har sandelig fået tilstrækkeligt.”[/b]
Umar Ibn Abdul ’Azeez sagde: [b]”gå ikke over hvor de stoppede. For sandelig stoppede de med viden og opfattede med et tilstrækkeligt syn”.[/b]
Imam awzaa’ee sagde: [b]”Gå i Salafs fodspor selvom folk forlader dig. Pas på folks holdninger selvom de gør det smukt for dig med ord.”[/b]
Fra al Aqeedah (troen) hos as-Salaf as-Saalih er deres udsagn: [b]”Imaan er hvad tungen udtaler, handlinger af kroppen og en stærk tro i hjertet. Imaan stiger ved at adlyde Allaah, og falder ved ulydighed mod Allaah”.[/b]
Fra Salafs tro er at godt og ondt sker ved al Qadaa’ (Allaahs bestemmelse) og Hans [i]Qadar[/i]. Men ondt er ikke ordret af Allaah, som nogen siger: [i]”alt er ordret af Allaah”, [/i]da Allaah har odret godt og forbudt ondt. Han har ikke ordret os til at gøre afskyelige handlinger, sandelig har han forbudt os fra dem. Mennesket er ikke tvunget, han vælger hans handlinger og tro. Han fortjener straf eller belønning, afgørende af hans valg og han er den som vælger at (handle eller forlade) de påbudte og forbudte ting.
Allaah [Swt] siger (oversat mening [color=green]):”Then whosoever wills let him believe, and whosoever wills let him disbelieve. [al-Kahf (18):29][/color]
Det er fra Salafs tro at man ikke laver [i]takfeer[/i] af enhver muslim baseret på en synd, selvom det er et af de store synder. Undtagen hvis han benægter en ting som er kendt i religionen ved nødvendighed og erkendt af lærde og hovedmængden af folk, baseret på Qu’ran og Sunnah og enigheden ([i]ijmaa’[/i]) af denne Ummahs Salaf og dens ledere.
Fra As-Salaf As-Salihs tro er at de tilbeder Allaah [Swt] og sætter ikke partnere ved siden af Ham. Således spørger de hellere ikke andre end Allaah om et behov som ingen andre kan opfylde. De søger ikke hjælp (mod noget ingen kan hjælpe med) fra andre end Allaah, Subhanahu Wa Ta’aala som er fri fra alle fejl. De laver ikke [i]tawassul[/i] (at søger nærhed) til Allaah undtagen ved at adlyde Ham, tilbede Ham og gøre gode gerninger.
Det er taget fra verset (oversat mening): [color=green]”O you who believe! Do your duty to Allah and fear Him, seek the means of approach to Him. [al-Ma'idah (5):35] [/color]
Det er at komme tættere på Allah ved at adlyde Ham og ved at tilbede Ham.
Fra [i]As-salaf as-Saalihs [/i]tro er at bønnen ([i]Salah[/i]) bagved enhver gudfrygtig og syndig er tilladt hvis den ydre del af bønne er korrekt.
Vi bekræfter ikke med bestemthed for nogen, hvem end de er at de er i paradiset eller i helvede, udover dem som profeten Muhammad (alayhi wa as-sallam) har bevidnet for. Alligevel ønsker vi paradis for de gudfrygtige og frygter helvede for de syndige.
Vi bevidner for de 10 mennesker som er blevet givet den gode nyhed om paradis ([i]Jannah[/i]), at de vil være i Jannah som profeten (saaws) har bevidnet for dem. Vi bevidner at de er i jannah fordi enhver som profeten Muhammad (Saaws) har bevidnet for fordi profeten ikke snakker fra hans egen lyst. Sandelig er det intet andet end åbenbaringer, åbenbaret til ham.
Vi tager profetens (sallam Allâhu alayhi wa sallam)s sahabah ([i]ledsagere[/i]) som [i]awliyaa[/i]’(venner). Vi afholder os fra at vise deres fejl og det som skete mellem dem. Deres affærer er med deres [i]Rabb[/i]. Vi snakker ikke dårligt om nogen sahaba.
Det er taget fra beretningen fra profeten : [b]”lad ingen af jer fornærme (bagtale) mine ledsagere. For ved Ham i hvis Hånd min sjæl ligger i, hvis en af jer giver for Allaahs skyld, det som svarer til Uhud bjerget i guld, ville det ikke nå en håndfuld eller halv håndfuld af hvad de gav”[/b]
Sahabah er ikke ufejlbarlige, ufejlbarlighed er for Allaah [Swt] og for Hans Profet (alayhi wa as-salam) , i at videregive budskabet. Allaah [Swt], har beskyttet den samlede Ummah fra fejl (og ikke individer) som profeten (saaws) sagde: [b]”Sandelig vil Allaah ikke forene denne Ummah på misledning og Allaahs Hånd er på [i]Jama’ah[/i]”[/b]
Vi er tilfredse med profetens (alayhi wa as-sallam)s koner, de er de troendes mødre og vi tror på at de er rene og fri fra alt ondt.
Fra As-Salaf As-Salihs tro er at de ikke gør det til en pligt for en muslim at begrænse sig til en specifik [i]madhhab[/i] (retskole). Han kan flytte fra en madhhab til en anden efter det stærkeste bevis (i et bestemt punkts).En lægmand har ikke nogen madhhab, men hans madhhab er den hans mufti har.(mufti: en lærd som giver religiøse kendelser ([i]fatawa[/i])
Hvis en som studerer viden ([i]Talibul ’ilm[/i]) har evnen til at genkende imamernes beviser, skal han handle efter det og flytte fra en imams [i]madhhab[/i] i et hvilket som helt spørgsmål til en andens madhhab baseret på hvor stærke beviserne er og jo mere der er den rigtige forståelse for et spørgsmål. Således bliver han en [i]muttabi’[/i] (en følger) og ikke en [i]mujtahid[/i]. [En mujtahid er en som er kvalificeret til at uddrage kendelser fra Qur’an og Sunnah, dvs. lave ijtihaad](oversætteren). For ganske vist er ijtihaad uddragningen af islamiske kendelser fra Qur’an og sunnah som de 4 retslærde og andre fiqh lærde (retsvidenskab) og muhadditheen ([i]hadith-lærde[/i]) har gjort.
Fra [i]As-Salaf As-Salihs[/i] tro er det at de fire Sahabah: Abu Bakr, Umar, Uthmaan og Ali Må Allaah være tilfreds med dem, som er de retledet kaliffer. Og med dem fandtes [i]khilafatun-Nubuwwah[/i] (khilafah på den profetiske vej) som varede 30 år, inklusiv den khilafah (styre-periode) af Hasan Må Allaah være tilfreds med ham. Dette er taget fra profetens (saaws) beretning: [b]”Min Ummahs khilafah er for 30 år, efter det er det kongeværdighed.” [/b]
Fra As-Salafs As-Salihs tro er det at det er obligatorisk at have [i]imaan[/i] (troskab) på alt hvad Qur’an kom med og hvad Allaah [swt] har beordret os til og at afholde sig fra alt hvad Allaah (swt) har forbudt os fra, det generelle og det detaljerede. Vi tror på alt hvad profeten (saaws) har informeret os om når det er sande beretninger fra ham i det vi har vidnet og det vi ikke har vidnet, ligegyldigt om vi forstår det, er uvidne om det eller vi ikke har stødt på realiteten af dets mening.
Vi udfører Allaah (swt)og Hans profets (alayhi wa as-salam)s ordre. Vi afholder os fra hvad Allah og Hans profet har forbudt os fra. Vi stopper ved [i]al-Hudood[/i] (grænserne) i Qur’aan og profetens (Saaws) Sunnah og det som kom fra e fire retledet khulafaa’. Vores pligt er at følge det som profeten (Saaws) kom med, fra tro, handlinger og udsagn. At følge i profetens vej og de fire retledet [i]khulafaa’[/i], i deres tro, handlinger og udsagn. Det er den fuldkomne Sunnah. Da at følge de fire retledet khulafaa’s sunnah er som at overholde den profetiske sunnah.
Umar Ibn Abdul ’Azeez sagde:
[b]”Allaahs profet (Saaws) og muslimernes ledere efter ham sætter eksempler (sunan), det tages som at holde fast i Allaahs bog (swt) og styrke på denne Deen. Det er ikke for nogen at ændre, ej hellere at kigge på sager i modsætning til den. Den som er vejledt af den er den som er virkelig vejledt og den som søger hjælp i den, han er rigtigt hjulpet. Den som forlader den og følger en anderledes en de troendes vej, Allaah vil vende ham mod hvad han har valgt og brænde ham i helvede, sikke et dårligt sted!”[/b]
Det er bekræftet i beretningen fra profeten (alayhi wa as-salam) : [b]”…og pas på fornyelser, for enhver bid’ah er en afvigelse”.[/b]
Denne hadeeth er et stort princip fra denne Deens principper, og den ligner en anden beretning fra profeten (Saaws) :
[b]” Den som fornyer i denne Deen af vores det som ikke er fra den, det vil blive afvist.” [/b]
I den er der en advarsel fra at følge fornyelser i denne Deen og mht. tilbedelse. Betydningen af Bid’ah er det som er blevet fornyet, uden at have rødder i [i]shari’ah[/i] som beviser det.
Men for det som har rødder i shari’ah som beviser det, så er det (teknisk set) ikke en bid’ah, selvom sprogligt udsagnet bid’ah godt kan anvendes til det. Således er det hver gang noget nyt er introduceret til denne Deen som ikke har rødder (i ad-Deen) som kan refereres tilbage til, så er det en afvigelse. Denne Deen er fri fra det ligegyldigt om det er bundet til sager vedr. tro, handlinger eller udsagn.
Men for [i]Istihsaan[/i] (accept) af [i]bid’ah[/i] som findes i salafs ord, så er det mht. Bid’ah al-laghawi (sproglig brug af bid’ah) og ikke i den tilladte (tekniske) brug af udsagnet bid’ah. Fra disse udsagn er udsagnet af Umar Ibn Al-Khattab da han samlede folk til Qiyam i ramadan [[i]taraweeh bønnen[/i]] bagved en imaam i moskeen. Han gik ud og så dem bede og sagde: [b]” sikke en vidunderlig bid’ah”[/b]
Dette har en rod i shari’ah. Profeten (alayhi wa as-salam) har sandelig bedt denne bøn i en samling i moskeen og så forladt den i frygt for at det skulle blive obligatorisk for hans Ummah og at de så ikke vil være i stand til at udføre den. Så blev de fri fra den frygt efter profeten (saaws) døde- så genoplevede Umar Må Allaah være tilfreds med ham denne sunnah- men for det som er bekræftet mht. Tilbedelse så er det ikke at tilsætte noget til det.
Så for eksempel [i]adhaan[/i], det forbliver i den form som det blev lovgivet uden at tilføje eller fjerne noget. Bønnen forbliver på denne måde som det blev lovgivet som profeten (Saaws) sagde:
[b]”Bed som du har set mig bede.”[/b] dette er en sand hadeeth, reporteret af Bukhaari i hans saheeh samling.
Hajj forbliver på den måde som det blev lovgivet på fordi profeten sagde:
[b]”Tag fra mig jeres hajj ritualer.”[/b] (reporteret af Muslim (no.1297) i Hajj bogen)
sandelig har muslimerne gjort ting som ikke fandt sted under profetens (alayhi wa as-salam)s tid, fordi det var [i]darurah[/i] (nødvendighed) for at beskytte Islaam. Sandelig har de tilladt det og holdt stille om det. Som da folk samlede en [i]Mushaf[/i] (en Qur’an), af Uthmaan Ibn Affan Må Allaah være tilfreds med ham fordi de frygtede splittelsen af Ummah. Det var acceptered af Sahaba, må Allaah være tilfreds med dem og det var for denne Ummahs [i]maslaha[/i] (gavn). Et andet Eksempel er at skrive ned de profetiske udsagn (ahadeeth) i frygt af at de skulle miste det pga. døden af dets mennesker. -At skrive tafseer af Qur’an og hadeeth.-Samlingen af Ilm an-Nahw (grammatik videnskab) for at beskytte det arabiske sprog, som er et middel for at forstå Islaam. -Dannelsen af Ilm al-Mustalah (hadeeth-videnskab). Således er det tilladt for at beskytte den islamiske shari’ah. Allaah har sandelig taget ansvaret for at beskytte sin lov, i verset (oversat mening) :
[color=green]” Indeed it is We who have sent down the Dhikr (Qur'an) and surely We will guard it (from corruption).” [al-Hijr (15):9][/color]
Profeten (alayhi wa as-sallam) sagde: [b]“Denne Ilm (Deen) vil blive båret af de troværdige af hver generation. Benægte fra den tahreef (ændring) af de som går over grænser, de falske antagelser af løgnerne og ta’weel (falske fortolkninge) af de uvidende”.[/b]
Denne hadeeth er hasan pga. alle dens kæder og shawahids (støttende beretninger).
Dette er den første gruppe af denne Ummahs (dvs. sahaba) tro ([i]aqeedah[/i]). Må Allaah være tilfreds med dem og det er en ren tro, som renheden af friskt drikkevand, stærk som de faste bjerge, fast som det sikre reb at holde fast i. det er en fejlfri aqeedah, en lige vej på fremgangsmåden af Qur’an og Sunnah og udsagn fra denne Ummahs [i]salaf[/i] og dens [i]A’immah[/i] (ledere). Det er en vej som genoplever hjerterne af denne Ummahs banebrydere.
[size=16]De Gudfrygtige lærdes tro[/size]
Det er al ’aqeedah fra [i]As-Salaf As-Salih[/i], den retledet gruppe, [i]al Firqatun-Naajiyah[/i] fra [i]Ahlus-Sunnah Wal Jamaa’ah[/i]. Det er de fire retlærdes ’aqeedah - grundlæggerne af de velkendte og efterfulgte [i]madhaahib[/i] og de fleste af deres følgere. Det er al ’aqeedah af flertallet af [i]al-Fuqahaa’, al-Muhadditheen[/i], de lærde som handlede efter hvad de vidste og de som krydsede deres vej til denne dag og indtil dommedagen.
Sandelig er de som afvigede dem som ændrede deres (de lærdes) ord, fra de som kom i de senere generationer ([i]muta’akhireen[/i]) som tilskriver sig til deres madhaahib.
Så vores pligt er at vende med en ren ’aqeedah, fra den kilde som de bedste af vores Salaf drak fra. At forblive stille om det de forblev stille om, at udføre vores [i]’Ibaadah[/i] (tilbedelse) som de udførte deres, at holde fast i Qur’an og sunnah, ijmaa’ fra denne Ummahs [i]Salaf[/i] og deres [i]A’immah[/i] (ledere) og den korrekte [i]Qiyaas[/i] i nye sager. Imam an-Nawawee Rahimahullaah sagde i al-Athkaar. [på s.137 af min (shaykh Abdul Qadirs) tjek af al-Athkaar i bogen om janaaza, kapitel ’hvad den som går med en janaaza siger’]
[b]”…Og vid at den udvalgte, korrekte vej er den som As-Salaf As-Salih var på og det er sandheden. Bliv ikke snydt pga. det store nummer som går imod den. For sandelig Abu ’Ali, al-Fudayl bin Iyaad sagde [meningsmæssigt]: ” Hold dig til den retledet vej og du vil ikke blive skadet af det lille nummer der følger den. Pas på de afveget veje og bliv ikke snydt af den store mængde som vil blive destrueret”[/b]
Det er den eneste vej som vil reformere resten af denne Ummah. Imam Malik ibn Anas Rahimahullaah, lærden fra Madeenah sagde sandheden da han sagde:
[b]”Den sidste del af denne Ummah vil aldrig blive reformeret, undtagen med det som reformerede den tidligere del.”[/b]
Aldrig vil godt forsvinde fra denne Ummah, fordi profeten sagde i en hadeeth:
[b]”Der vil ikke ophøre med at være en gruppe fra min Ummah tydelige på sandheden ([i]haqq[/i]). De som svigter dem vil ikke skade dem, indtil Allaahs ordre kommer og de forbliver sådan (på sandheden).”[/b]
Profeten (alâyhi wa as-salam) sagde yderligere:
[b]”Min Ummahs eksempel er ligesom regnen. Det er ikke kendt om den første del (af regnen) er god eller den sidste del.” [/b] Det er en autentisk hadeeth.
[i]’Aqeedat As-Salaf As-Salih[/i] er sandelig blevet gjort til en betingelse af et stort antal af de lærde. Fra dem er der, Abu Ja’far at-Tahawee og hans ’aqeedah er blevet forklaret af Ibn Abil-’Izz al-Hanafee, en af Ibn Katheer al-Dimashqees elever og bogen er kaldt Sharh al-’Aqeedah at-Tahawiyyah, og fra dem er der Abul-Hasan al-Ash’aree, i hans bog al-Ibaanah ’an Usool ad-Diyaanah. Det er den ’aqeedah som han til sidst forblev på. Han sagde: [b]”… vores udsagn som vi siger, den Deen som vi foregivende tror på er at holde fast i Qur’aan og Sunnah og det som er berettet fra Sahaaba Må Allaah være tilfreds med dem, Tabi’een og hadeeth lærde, vi klæber os til dette og vi siger det som Abu ’Abdillah, Ahmad Ibn Hanbal plejede at sige og holde os fra de som går imod hans udsagn.”[/b]Fra de som skrev om Salafs ’Aqeedah er, as-Sabooni i hans bog Aqeedatus-Salaf og Muwaffiqud-Deen ibn Qudamah al-Maqdisee al-Hanbalee i hans bog Luma'tul 'Itiqad al-Hadi ila Sabil ar-Rashad, og andre ærefulde lærde. Må Allaah belønne dem med godt.
Vi spørger Allaah om at vejlede os til den rene [i]Aqeedah[/i] (tro) og til et rent hjerte. Vi spørger om tilfredsstillende manér, og at give os et liv som muslimer og tage vores liv mens vi er på profetens (salla Allahu alayhi wa sallam) Shar’iah.
O Allaah lad os dø som muslimer og lad os møde [i]As-Saliheen[/i] uden at være vanæret eller prøvet. Tilgiv os, vores forældre og de troende på dommens dag. Vi spørger Allaah om inspiration til gode ord og handlinger. Sandelig er Han den Al-Mægtige over alt og Mest Værdig om at acceptere bønner fra Hans slaver og vores sidste Du’aa’ er Al Lovprisning tilhører Allaah, Herrer over universet.

Kilde: Taget fra wasatiyah.com

Hvordan skal vi sende budskabet videre?

2006-11-18T18:41:00.000+01:00

I Allâh Den Nådige Den Barmhjertiges Navn

I bogen - (Vejen til hjerterne) får vi et eksempel på den opgave en muslim har i dette liv af Imam Hassan Al-Banna. Han sagde, at der i enhver by er et el-værk, som overvåges og passes af ingeniører og specialiserede mennesker. Der er også andre dygtige arbejdere, der sørger for at brede el-nettet ud til byens dele og områder. Der hejsere master og trækker el-ledninger, så at elektriciteten kan nå til fabrikker, hjem og andet. Men hvis vi slår den elektriciteten fra på el-værket, så vil byen være indhyllet i mørke, selv om energien faktisk stadig findes på el-værket, men uden at nogen får gavn af den.

Derfor er vores opgave akkurat ligesom den opgave arbejderne udfører på el-værket. Vi må forbinde den rigtige kilde - al-Qurân - med muslimer og ikke-muslimernes hjerter, så de kan være lysende og levende.

"Og sig et godt ord til mennesker" {Al-Baqara: 83}

Men... Det første vi skal kigge på og først arbejde med er dét som er 'i os selv'. Vores handlinger og opførsel.. Er den god, eller skal der først arbejdes mere med det. Det at have en god muslimsk opførsel er i sig selv, et budskab til andre om hvordan en muslim bør være.

Den der vil fortælle om Islam har en opgave ligesom læreren og lægen. Lægen anviser den passende medicin, og det er ikke alle sygdommer der er ens. det er ligesom at hvis en ikke har den rigtige nøgle til dør A, ikke rigtig kan åbne døren med et andet nøgle.

At give et budskab videre er også at bærer ansvaret for dens resultat. Man skal passe meget på, idet man gerne skal snakke sandt og lade ordene gro i hjertet på vedkommende man taler til.

Man skal i en stor grad have tålmodigheden til at vente på ordenes virkning hos den anden, da ikke alt kommer som man ønsker, og bliver på den måde man ønsker. Alle mennesker er ikke ens, så de kan bruge samme medicin. Ligesom alle sygdommer ikke er ens, og har brug for forskellige mediciner.

Det er meget vigtigt at man lever sig ind til personens følelser og tanker, for derefter at skridt for skridt at føre personen hen mod sit mål, og det tager måske lang tid, men et godt resultat kan der helt sikkert blive, insha'Allâh. Men det vigtigste er at udføre handlingerne med en rent niyah (intention) som er, for at tilfredsstille Allâh (Subhana wa ta'alâ)

"Og den som vender sig mod Allâh (i lid til Allâh), vil få vejledning i sit hjerte, og Allâh er Vidende om alting" {Al-Taghabun: vers. 11}

Et andet meget vigtig ting man skal passe på er, at ikke alle nøjes kun med tekster og kilder (selvom det er beviset for hele ens tale og vejledning til vedkommende), men det er mere den sande ord og den kærlige levende hjerte, som sender sine tegn fra et oprigtigt brændende hjerte til mennesker i håb om at blive taget, og ord med fuld overbevisning, som man når langt med.
Alvoren og kilden er derfor ikke altid det første skridt man skal begynde med..

Visdom betyder: "At gøre det rette, på det rette tidspunkt og på den rette måde."

Kilde: Vejen til Hjerterne

The comfort of my eyes is salâh

2006-11-03T11:02:00.000+01:00

I Allâh Den Nådige Den Barmhjertiges Navn

Abdullah bin Umar (raa) beretter, at han hørte Profeten (Allâhs fred være over ham) sige:
” Islam er funderet på fem søjler; erklærer at der ikke er nogen anden gud end Allah (swt), og at Muhammad (saws) er Hans tjener og apostel; etablere salâh, betale zakaat, udfører haij og faste i Ramadan.”

I denne hadith sammenligner Profeten (Allâhs fred være over ham) Islâm med en baldakin, en tronhimmel – eller løst oversat et tag, der hviler på fem søjler. Shahâda er den første og centrale støtte, medens de andre fire er de resterende støtter, hver sit hjørne. Baldakinen kan umuligt stå uden den midterste støtte, præcis som den ikke kan holde hvis en af de andre fire mangler. I så tilfælde vil den bryde sammen/kollapse. På ganske eminent hvis har han (Allâhs fred være over ham) illustreret hvilken betydning disse fem forpligtelser – ahkaam – har for den enkelte muslim. At uden disse, fungere muslimen ikke optimalt, ej heller er han i stand til at leve op til sin Skabers lov og vejledning.

Lad os illustrere dette med et tilsvarende eksempel;
en muslim er som et lille hus. Det hviler på et fundament – shahâda – hvis denne ikke er stabil vil huset ligeledes være ujævnt, de fem søjler udgør de fem vægge hvorpå muslimens handlinger – taget – skal hvile. Alle dele er essentielle for at huset kan stå. En helhed der ikke lader sig gøre uden hinanden, hvis succes er hvad man higer efter.

De fem søjler er derfor de mest essentielle pligter der er pålagt den enkelte muslim, hvor af salat er den pligt der kommer næst efter Shahâda – deraf dens betydning og høje værdi og status hos Allâh swt;

Abdullah bin Masoud fortæller: ” En gang spurgte jeg Profeten (Allâhs fred være over ham), hvilken handling der er mest afholdt af Allâh (Subhana wa ta'âla). Profeten (Allâhs fred være over ham) svarede: ”Salâh” Jeg spurgte videre til hvilken derefter, og profeten (Allâhs fred være over ham) svarede; ”Venlighed over for forældre” Jeg spurgte igen hvilken derefter, og profeten (Allâhs fred være over ham) svarede; ” Jihâd”.

Og i Qur’ân siger Allâh (Swt) Den Almægtige:
”And enjoin salaat upon thy people and be thyself constant therein.” (20:132)

Således kan det slås fast, at salâh er fard, og at den er vigtig. Den har første rang blandt de handlinger som behager Skaberen mest, og er påbudt af Ham som den første åndelige og fysiske forpligtelse næst efter Shahâda. Ergo har vi forstået at Islâm bygger på fem søjler, som alle er essentielle – men bliver alle fem opretholdt? Er det således at alle muslimer, af kærlighed og frygt for Allâh (swt) opretholder salâh, som påbudt af Ham (Subhana wa ta'âla)?

Nej, sagen forholder sig betydelig anderledes. I dag er salâh en handling som glemmes i dagliglivets andre gøremål, rutiner og fristelser. Dens værdi og betydning er glemt, den er forringet til en sur pligt, der enten ikke tilsigtes at blive opfyldt eller opfyldes med hast – medens at tankerne er optaget af alle de verdslige gøremål som sindet er optaget af. Der var en tid, hvor sahâba karam hastede til moskeen når adhaan svøbte sig om deres øre - lod forretning være forretning. Der var en tid hvor sahâba karam i jihâds hede ikke glemte deres salâh, men stadig bad den. På trods af at fjenden var blot meter fra dem.

Abu Talha (raa) var engang i færd med at bede salâh i sin have, da hans blik fangedes af en fugl der fløj rundt derinde. Han glemte hvilken rak’ah han var nået til, og dybt ulykkelig og fortvivlet hastede han til Profeten (Allâhs fred være over ham). Han sagde; ”Ya Rasul'Allâh (saws), denne min have har været årsagen til afledning/bortledelse under min salâh. Jeg giver den væk i Allâhs Sag/på Allâhs vej. Brug den/gør med den som det forekommer dig bedst.”

SubhânAllâh, sikke en så stærk kærlighed til salâh, en sådan kærlighed og frygt for Allâh (Subhana wa ta'âla). Hvorfor? Hvorledes at disse eminente personligheder rummede denne dybe rene forståelse for salâh? Indsigt. En indsigt og viden om salâh betydning, værdi, belønning ved opretholdelse og ikke mindst konsekvens ved forsømmelse. De havde viden herom, og de forholdt sig til denne viden.

Abu Zar (raa) beretter at engang forlod profeten (Allâhs fred være over ham) sit hjem. Det var efterår og bladende var ved at falde af træerne. Han tog fat i en af træets grene, og dets (mange) blade begyndte at falde af. Ved dette kommenterede profeten (Saaws) :
”O Abu Zar, når en muslim beder sin bøn for at glæde Allah (swt), bliver hans synder skilt fra ham/forlader ham som disse blade har forladt/er faldet af dette træ.”

Så Barmhjertig er Skaberen, at handler mennesket efter Hans vejledning og hukm, får man ikke kun belønning – men tilgives ligeledes sine synder, insha'Allâh. Det skal pointeres at i denne hadith refereres der til de små synder vi begår dagligt, de kabaîr (store) synder tilgives kun ved taubah (at angre).

Men samtidig kan man tænke en smule dybere omkring taubah og salaat. Et menneske der i sandhed rummer imân, kærlighed og frygt for sin Skaber, vil arbejde for at undgå de kabaîr synder – vil undgå bevidst at begå forkerte handlinger i alle aspekter af sit liv. Når denne troende ville synde, som vi ikke kan undgå da vi er ydmyge fejlene slaver af Allâh (Subhana wa ta'âla), vil taubah være konstant – salât vil være midlet til at opnå Skaberens tilfredshed med én, og den vil være så fyldt med ydmyghed, frygt og kærlighed at taubah for ens synder vil vælde frem af sig selv.

”Seek Allah’s help with patience and salaat” (2:45)

En anden hadith beretter: Hadrat Abu Huraira (raa) fortæller at en gang spurgte profeten (Allâhs fred være over ham) sine sahâba;
”Tror I at møg/skidt kan forblive på en person der bader fem gange om dagen i en bæk der løber ved hans hus?” ” Nej” svarede sahâba. ” intet skidt/møg bliver tilbage.” Profeten (saws) sagde; ”Således er den samme effekt af salaat der bedes fem gange om dagen. Med Allahs Nåde vil den vaske alle synderne væk.”

Fem daglige salâh renser mennesket for det hav af små synder det begår hele tiden, oftest uden at bemærke det selv. Vor ubemærkethed skyldes ikke at disse syndige handlinger er umulige at se, eller at de på nogen måde er skjult for os – men derimod at vi er holdt op med tænke, overveje. Vi tænker ikke før vi handler, vi overvejer ikke et sekund inden vi åbner munden for at bringe en bemærkning eller udfører en bestemt handling. Vi gør det bare. Dermed bidrager vi til hvor regnskab med små synder konstant. Og hvad gør Skaberen? Han pålægger os at udfører salâh fem gange om dagen, som en renselse og vej til tilgivelse. Han giver os både middel og vejledning til at opnå ikke bare tilgivelse, men Hans Tilfredshed med os.

I en hadith berettes det, at en person der ligger sig til at sove med den niyah, at ville stå op til tahajjud, men ikke formår dette i det han/hun sover over sig får inshaAllâh den fulde belønning, svarende til udførelsen af fire raka’h af tahajjud…på trods af at han/hun ikke bedte den. Hvorfor? Fordi vedkommene havde den rette niyah/intention til at udføre denne ibadah til glæde for Allâh (Subhana wa ta'âla). Profeten (Allâhs fred være over ham) har sagt;
” Innamal ’a’mâlu bi niyât“ Alle handlinger er baseret på niyah.

Vi kan ikke eksisterer uden salâh – hverken nu, eller der, hvor vi vil stå til ansvar. I salâh ligger trygheden, kærligheden, sikringen, hengivelsen og frygten for Allâh (Subhana wa ta'âla) – i den ligger søgen efter hjælp fra Allâh (Subhana wa ta'âla). Det er ikke kun et hukm der skal opfyldes for at blive opfyldt, men den skal opfyldes fordi vi elsker Allâh (Subhana wa ta'âla) erkender Ham og Hans Lov – og underkaster os selv denne. Vi skal elske salâh. Vi skal elske den mere end vi elsker noget andet i denne verden. Vi skal elske den fordi Allâh (Subhana wa ta'âla) behages mest af denne handling, vi skal elske den fordi det er den bedste handling i verden – vi skal elske den fordi habib'Ullah (Allâhs fred være over ham) elskede den;

Aîsha (raa) beretter: ”En nat lagde han (Allâhs fred være over ham) sig ved min side, efter et stykke tid stod han op sigende: ”Now let me pray to my Lord, The Sustainer” Derefter stod han (Allâhs fred være over ham) i salât ydmyg foran sin Skaber, med så meget oprigtighed at tårene triller ned af hans kinder til hans (Allâhs fred være over ham) skæg og til hans (Saaws) bryst. Han bøjede sig derefter i ruku’ og sajdah, og hans tårer flød ned så hurtigt som før, og efter at han løftede sit hoved fra sujud fortsatte han med at græde på denne måde indtil hadrat Bilal (raa) kaldte til salât-ul- fajr. Jeg bad ham indtrængende; ”O Allâhs Profet, Du er syndfri, da Allâh har i sin Gavmildhed tilgivet dig alle synder(…) og stadig sørger du således.” Han svarede, ”Hvorfor skulle jeg da ikke da være en taknemmelig slave af Allâh?"

I flere sammenhænge svarede profeten (Allâhs fred være over ham) med disse smukke ord. Profeten (Allâhs fred være over ham) stod og græd natten lang i salâh. Profeten (saaws) – den syndfri, den masoom. Allâhs habîb. Bad indtrængende sin Skaber om tilgivelse, græd så hans kinder, skæg og bryst smagte hans tårer. Han der er lovet Firdaus i Jannâh, han der er lovet Kausar. Han græd, bad om tilgivelse. Han stod i salâh til hans fødder hævede. Og vi?
Vi ræser gennem vores salât – den skal bare bedes. Vi skal opfylde vores fard, skænker vi betydningen af den nogen tanke? Hans (Allâhs fred være over ham) elskede salâh, han (saaws) brugte enhver lejlighed til at bede salâh. Stormvejr, problemer eller svære tider. Salât var hans (Allâhs fred være over ham) løsning. Allâh (Subhana wa ta'âla) bedste løsning til mennesket. Og vi?

For os er han (saaws) det absolutte eksempel – som vi kun kan drømme om at efterligne efter bedste evne. Men før vi når så langt, skal vi huske at sahâba karam manifesterede denne forsøgen på at følge i hans (Allâhs fred være over ham) fodspor. De er vor ledetråde til at elske ham (Allâhs fred være over ham) endnu mere, gennem de beretninger der illustrerer deres uforbeholdne og fuldstændige kærlighed til ham (saaws), gennem en følgen i deres fodspor – og derved inshaAllâh rette vor forsøg til at blive bedre og bedre.
Jeg byder på et beskedent indblik i hvor meget de, disse eminente personligheder, elskede salâh;

Om Abdullah bin Zubair(raa) berettes det at han blev så længe i sujud at fuglene kom og satte sig på hans ryg. Nogen gange ville han blive i sujud eller ruku’ hele natten.

Om Umar (raa) berettes det at da han blev stukket ned under sit embede, hvad der blev årsagen til hans død, blødte han og var meget af tiden bevidstløs. Men hver gang han var ved bevidsthed, bedte han ved salâh tid – i den tilstand han var i. Han sagde; ”Der er ingen plads i/ del i Islâm for den der forsømmer salaat”

Om Uthman (raa) berettes at han ville være optaget af salâh hele natten, og gjorde Qur’ân færdig i én raka’t.

Om Khubaib (raa) berettes det at da han stod overfor sin henrettelse, efter at Qur’aish havde taget ham til fange, bad han om at få lov til at bede to rak’ah salâh. Da han var ved at blive spiddet af fyrre spyd, og blev spurgt om ikke han nu ønskede at Muhammad (Allâhs fred være over ham) var i hans sted, og han selv fri, svarede han; ”Ved Allah Den Mest Ophøjede, jeg vil ikke tolerere at en torn stak profeten (saaws) som løsesum for mit liv.”

Disse mennesker var af en usædvanlig støbning. Netop derfor er de ikke bare en motivation, men et middel til at nærme os Allâhs (Subhana wa ta'âla)'s habîb. Vi kan ikke læse Qur'ân færdig i løbet af en raka't - eller ti. Eller ligge i sujud hele natten. Nogen kan måske, Allâhu Alim, men sandheden er at vi stadig er på begynder niveauet - og Alhamdulillâh at vi er det. Alhamdulillâh at vi dog befinder os på et islamisk grundlag, forsøger at leve derud fra. Lad disse eminente personligheder være os en motivation, en glæde - en kilde til kærlighed til dem og HabîbUllah - dermed i sidste ende Allâh (Subhana wa ta'âla).

Muslimer, der har imân (tro) men ikke forholder sig i praksis, lever i en ubalance med sig selv. De mister så meget af denne underkastelse overfor Allâhs Nåde, Barmhjertighed – Mægtighed. Går glip af livets essens.

Han har påbudt os fem salâh, som vi forsøger at opretholde - og i langt de fleste tilfælde er det en kamp. Både hvad angår at bede dem, og at opretholde den bedste koncentration muligt. Allâh Ved hvilken kamp så mange af os kæmper på det område. Og tænk, Han (Subhana wa ta'
âla) havde oprindeligt påbudt os 50 salât om dagen. SubhânAllâh for Hans Nåde og Mildhed.

Nu hvor vi har kastet et beskedent blik på de goder som salâh er fyldt med, i uendelige mængder – nu hvor vi har berørt dens rehmat og lykkebringende budskab i et sekund, lad os ligeledes betragte de konsekvenser, der er ventende for den som forsømmer Allâhs (Swt) hukm;

I en hadith beretter Abu Qutaadah bin Rab’iyy (raa) at han hørte profeten (saaws) fortælle: Allâh har sagt: ”O Muhammad! Jeg har påbudt fem gange daglig salâh for din ummah/ dine tilhængere ( thy followers ). Jeg har lavet en pagt (covenant) med Mig Selv at den som er kontinuerlig (regular) i at udfører sin salâh inden for dens fastsatte timer (fixed hours), han vil få adgang til/ få Paradis ( be admitted into the Paradise). Dem af dine tilhængere der ikke værner om deres salâh, vil ikke blive inkluderet i denne pagt (covenant)"

Det kan ikke udtrykkes mere tydeligt! Om end en anden hadith mere bogstaveligt forklarer hvad denne indeholder;

Hadrat Jâbir bin Abdullah (raa) beretter at han hørte profeten (saaws) sige: ”At forsømme salâh er at blive forbundet/ linked med kufr. At forsømme salâh er at blive forbundet/linked med kufr og shirk. Forsømmelse af salâh er det eneste der skiller mellem imân og kufr (partition between iman and kufr)”

Salâh skal bedes. Der eksistere ingen undskyldning, ud over de shariat-mæssige givne årsager, for ikke at bede salâh. Ikke engang under jihâd forsømte sahâba karam deres salâh. Bevidst forsømmelse af salâh accepteres ikke, det er en handling der tilsidesætter Skaberens Lov og Hukm – en utænkelig handling for et menneske med imân. Det er en unaturlig tilstand, at være overbevist om Hans (Subhana wa ta'âla) eksistens og Herredømme, og stadig vove at forsømme Hans (Swt) påbud. Salâh er det første vi kommer til at stå til regnskab for på Yaum Al Qiyamah. Det første vi vil blive spurgt om: Har du bedt dine salâh? Har du? Hvad vil vi svare? Den dag vil vor tunger være bundet af sandheden.

En hadith berettet af Naufil bin Mu’aamyah (raa), hvor han hørte profeten (saaws) sige; ”Et menneske som har misset én salâh, er som en der har mistet hele sin familie og velstand/rigdom”

I en anden hadith raporteres han (Allâhs fred være over ham) for at have sagt;
"Et menneske der forsømmer sin salâh ( selv om han gør op for den bagefter) vil forblive i Helvede i en periode af en Haqb. En Haqb svarer til 80 år af 360 dage hver, og én dag i Det Næste Liv, vil svarer til et tusind år af denne verden.”

Og ;

"Ti mennesker vil blive tortureret særligt i Jahannam, en af dem er den der forsømte sin salâh. Han/ hun vil få sine hænder bundet medens at engle vil slå vedkomne i ansigtet og på ryggen. Jannah vil sige til vedkomne;” I mig er der ingen plads til dig.” Og Jahannam vil sige til vedkommene; ” Kom til mig. Du er for mig og jeg er for dig.”

Og en til;

Der er en dal i Jahannam ved navn LamLam, der er infesteret med slanger så tykke som en kamels hals og så lange som en måneds rejse. Et menneske der forsømmer sin salâh vil blive straffet i denne dal.

Og til sidst;
En dal i Jahannam der hedder Sorgens Hule – den er infesteret med skorpioner så store som muldyr. En person der forsømmer sin salâh vil blive straffet her.

Det er ikke hensigten at prædike eller skræmme folk til at bede, forståelsen for salâh skal funderes på lige dele kærlighed og lige dele frygt for Skaberen. Det er en kærlighedshandling, det er en Gudsfrygtshandling, en imânhandling. Den skal ikke kun rumme kærlighed til Skaberen, men frygt. Så når vi bøjer os i sujûd, når vi er Ham (Subhana wa ta'ala) nærmest, lade vor ydmyghed fylder vor væsen og lade vor kærlighed til Ham (Swt) komme til udtryk hånd i hånd med frygten for Hans Vrede, Hans straf – for vi er i sandhed de værste syndere. Vi skal huske konsekvensen af vore valg – kende dem.

Salâh er midlet, til ikke bare af få tilgivelse men opnå Hans (Subhana wa ta'âla)s kærlighed og tilfredshed. Hvordan kan vi underminere denne handling til noget rutineret – noget vi bare lige skal gennemføre? Underminere dens vigtighed? Vi hverken kan eller må. Det er Hans (Swt) hukm, det er hvad profeten (Allâhs fred være over ham) elskede – hvorfor gør vi det så ikke?
Salâh er ikke en ufrugtbar pligt, det er ikke en handling Allâh (Subhana wa ta'âla) har påbudt os uden grund. Der ligger så meget shifa/tilgivelse/redning i denne handling. Ikke mindst belønning. Allâh (Subhana wa ta'âla) giver os en vej ud af synd og straf, og skænker os tilmed belønning for at følge denne vejledning. Bare det at vores synder tilgives. Bare det at vi kan glæde Ham (swt). At Han måske bliver tilfreds med os – skænker os Jannah gennem Sin Nåde og Tilfredshed med os. At kunne glæde Ham (swt) er en belønning i sig selv.

Lad os bestræbe os på at være blandt dem hvis ansigter vil lyse på Yaum Al Qiyamah, InshaAllah.

Kilde: 1 – 18 - Faza’il-E-A’maal af Sheikul hadith Maulana Muhammad Zakariyya Kaandhlawi; ”Virtues of salaat”

Er musik virkelig haram?

2006-10-24T22:28:00.000+02:00

I Allâh Den Nådige, Den Barmhjertiges Navn

Denne korte artikel er insha'Allâh en nasiha/råd til dig såvel som til mig selv, ang. Musik. Må Allâh (Swt) åbne vores hjerter, så vi udelukkende følger hans forbud samt påbud.

Ibn Katheer (Rahimahullah) siger i sin Tafseer omkring dette vers [Surât Luqmaan Ayâh 6]: ”And of mankind is he who purchases idle talks (i.e.music, singing, etc.) to mislead (men) from the Path of Allâh without knowledge, and takes it (the Path of Allâh, the Verses of the Qur`aan) by way of mockery. For such there will be a humiliating torment (in the Hell-fire).”

”Allâh (Subhana wa ta'âla) nævner først de retledte folk (i de første Ayât af Surât Luqmaan), som handler efter Qurâ'an og får gavn af at høre hans vers, så næver han de misvejledte folk som ikke vil høre og handle efter Allâhs ord, men derimod hører musik og instrumenter.”

Ibn Jareer beretter fra Sa'eed bin Jubair at Abi As-Sahbaa hørte Abdullah bin Masoud sagde: ”Wallahi, Wallahi, Wallahi den ayâh kom ned for at forbyde musik." Og det samme sagde Ibn Abbas (Radiya Allâhu anhu), Ikrimah, Said Bin Jubair, Mujahed, Makhoul, 3amr Bin Shu3aib og Ali Bin Buthaimah.

Al-Hassan Al-Basri (Rahimahullah) sagde: ”Denne Ayâh kom ned, for at forbyde musik og instrumenter.”

Al-Bukhari beretter i Kitaabul Ashribah, at Abdul Rahmaan Bin Ghanam sagde:
Abu Malik Al-Ash'ari hørte Profeten (Salla Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: ”Der vil være nogen folk i min Ummah, der vil gøre silke (for mænd), alkohol og musik tilladt.”Altså det er Haraam, men de vil sige at det er tilladt.

Ibn Maajah beretter i Kitaabul Fitan, fra Abu Maalik Al-Ash'ari, at Profeten (Salla Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: ”Allâh [Subhana wa ta'âla] straffer nogen folk fra min Ummah, der drikker alkohol og hører musik. Han vil straffe dem og forvandle dem til aber og grise." (Ibn Al-Qayyim (Rahimahullah) sagde at denne hadith er Sahih).

Muslim bin Ibrahim beretter, at Salaam Ibn Maskeen fortalte ham, at en gammel mand fortalte ham: "Jeg var til et bryllup sammen med en mand der hed..[Abu wa'ail], så begyndte folk at synge og danse, så rejste [Abu Wa'ail] sig op og gik - så sagde han: "Jeg hørte Abdullah bin Masoud sige, at Profeten (Salla Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "Musik giver Nifaaq (hykleri) i hjertet!" [Sunan Abu Dawud] Kitaabul Adab Hadith nr. 4909.

Ibn Al-Qayyim siger om denne hadith:
"Omkring det med at musik giver Nifaaq i hjertet, så har Abdullah Bin Masoud sagt: ”Musik forplanter Nifaaq i hjetet, som vand forplanter træer, og som Thikr forplanter Imaan i hjertet”.

Det er blevet berettet af Ibn Abi Ad-Dunya i hans bog [Dham Al-Malahi].
"Og vid (Oh bror/søster) at musik efterlader mange negative spor på en person: Det får bl.a. hjertet til at flygte fra forståelsen og handlingen efter Qurân, fordi Qurân og musik; som er to modsætninger, kan ALDRIG forenes i et menneskes hjerte.

Qurân forbyder os at følge vores lyster, og fortæller os at vi skal holde os væk fra Haraam, mens musik kalder os til det modsatte, det får Haraam til at lyde som var det var en god ting, det får os til at blive afhængige af at høre det, det får Qurân til at blive noget tungt der ligger sig oven på hjertet, og dermed stopper vi med at høre det (i.e Qurân).

Et af tegnene på Nifaaq (hykleri) er:
Man glemmer at ihukomme Alläh, og at man er doven når man skal lave Salah, og sådan er mange af de folk der hører musik.

Verily, the hypocrites seek to deceive Allâh, but it is He Who deceives them. And when they stand up for As-Salat (the prayer), they stand with laziness and to be seen of men, and they do not remember Allâh but little.

Ibn Al-Qayyim siger i sin bog [Al-Ighatha]:
"Med hensyn til at kalde musik for en tåbelig Haraam lyd, der kalder til Haraam og Fitnah, så er det Profeten (Salla Allâhu alâyhi wa sallam) der har kaldt den for det."

At-Tirmidhi beretter fra Ibn Abi Layla fra A'ataa fra Jaabir (Radiya Allâhu anhu):
"Profeten [Salla Allâhu alâyhi wa sallam] gik en tur med Abdul Rahman Bin A'auf, så så de hans søn Ibrahim grædende ved et palmetræ, så spurgte Abdul Rahman bin A'auf: ”Hvorfor græder du (Oh min søn)?” Så svarede han: ”Jeg græder over to tåbelige Haraam lyde; Lyden af Shaytaans instrumenter (Musik), og lyden fra kvinder der skriger og græder når en person dør.

[Hadith hassan] Imam Malik (Rahimahullah) har forbudt at høre musik, og sagde: "Hvis man køber en tjener, men finder ud af at hun synger (det var dem der sang dengang og lavede musik) så har man ret til at give hende tilbage.
Og han blev spurgt: "Hvem hører musik i Madina?" Så svarede han: "Det gør Fusaaq (folk der begår synder)."

Abu Hanifa (Rahimahullah) siger også at musik er Haraam, og siger at en muslim burde holde sig væk fra det, og fra de steder hvor der bliver spillet musik.
Imam Shafi'i siger i Kitaabul Qadaa at det ikke er tilladt at høre musik.

Imam Ahmad (Rahimahullah) blev spurgt af sin søn Abdullah omkring musik, så svarede han: ”Det er Haraam, og det forplanter Nifaaq (hykleri) i en persons hjerte.

Kilde: www.wasatiyah.com

Hvad betyder Istik'harah?

2006-10-21T20:13:00.000+02:00

Istik'harâ.

Istikhara er at bede om Allâhs afgørelse, når man overvejer at gøre noget, som er islamisk tilladeligt, men alligevel er usikker på dets gavn. I istik'harah har man mulighed for at spørge Allâh om råd. Profeten (Allâhs fred og velsignelse være over ham) plejede at lære sine ledsagere at lave Istik'harah for alle anliggender, store som små.

Det er fortalt af Bukhari som følger: ”hvis en af jer har i sinde at gøre noget, lad ham bede 2 rakâh udover den obligatoriske bøn og sige som følgende….”

Duâ med dansk udtale: ”Allâhumma innee astakheeruka bi'ilmika wa astaqdiruka bi qudrâtika wa as'aluka min fadhlikal athem, fa-Innaka taqdiru wa la aqdirû wa ta'lamu wa la álamu wa Anta a'allamul-ghuyub. Állâhumma in kunta ta'lamu anna hathal-amra...( nævn det du vil spørge om ved navn), khâiyrul-lee fee deenee wa ma'ashee wa âqibati amree faqdirhu lee wa yas'sirhu lee thumma bârik lee feeh. Wa in kunta ta'lamu an'na hathal-amra sharrul-lee fee deenee wa ma'ashee wa a'qibati amree fasrifhu ánnee wasrifnee ánhu waqdir lil-khayra haythu kana, thummar-dhinee bih”.

Duâ'en oversattes ligeledes: ”O Allâh, jeg beder om Dit valg ved Din viden og Din forordning ved Dine Evner, og jeg beder Dig fra Din store gunst. For Du kan og jeg er kan ikke, og Du ved og jeg ved ikke, og Du er den Vidende om ting der er skjulte. O Allâh, hvis Du ved, at dette anliggende(nævn det, det drejer sig om) er godt for mig og min religion, mit levebrød og det endelige resultat af mine affærer, så forordn det for mig, gør det nemt for mig og velsign det for mig. Og hvis Du ved, at dette anliggende er dårligt for mig i min religion, mit levebrød og det endelige resultat af mine affærer, så vend det bort fra mig, og vend mig bort fra det, og forordn hvad der er godt for mig, uanset hvor det må være og gør mig tilfreds med det.”

Denne Dua skal siges efter man har bedt to rukâh og hilst færdigt med (as-salâmu alâikum wa rahmatuallahi wabarakatuh) til begge sidder.

Derefter kommer svaret i letheden hvormed anliggendet fuldendes eller at det forhindres af Allâh (Subhana wa ta'âla)

Kilde: www.wasatiyah.com

Hvorfor vores bønner ikke bliver hørt

2006-10-20T15:36:00.000+02:00

I Allâh Den Nådige, Den Barmhjertiges Navn

Ibraheem bn Adham (Må Allahs barmhjertighed være med) - en lærd fra det 3. århundrede, en lærer og en ledsager af Sufyaan ath-Tawhree, blev spurgt om Allâh's udtalelse - Den Mest Høje: "Og jeres Herre siger: Påkald Mig, og Jeg vil svare jer.." (Surâh Ghaafir: 60)

"Vi beder, men vores bønner bliver ikke hørt." Så han sagde til dem:

- I kender Allah, alligevel adlyder I Ham ikke

- I reciterer Quranen, men handler ikke i henhold til den

- I kender Shaytan (djævlen), alligevel er I enige med ham

- I erklærer at I elsker Allahs budbringer, salla Allahu 'alayhi wa sallam, samtidig opgiver I hans Sunnah,

- I erklærer jeres kærlighed til paradiset, dog handler I ikke som i vil opnå det

- I erklærer jeres frygt for helvede, alligevel forhindrer I ikke jer selv fra synder

- I siger " sandelig døden er sand", alligevel har I ikke forberedt jer på den

- I optager jer selv med at finde fejl hos andre, dog ser I ikke på jeres egne fejl

- I spiser fra det Allah har forsynet jer med, men I takker Ham ikke

- I begraver jeres døde, men I tager ikke i lære af det."

__________________________
Taget fra "Khushoo fis-Salaat" (s.62) af Ibn Rajab al-Hanbalee - Rahima'hullah

10 Tips - How to be a Good Wife

2006-10-20T15:30:00.000+02:00

- Muhammad Alshareef

[1] Use your 'Fitnah' to win the heart of your husband. All women have the ornaments that Allah blessed them with. Use the beauty Allah - Azza wa Jal - has bestowed you with to win the heart of your husband.

[2] When your husband comes home, greet him with a wonderful greeting. Imagine your husband coming home to a clean house, an exquisitely dressed wife, a dinner prepared with care, children clean and sweet smelling, a clean bedroom - what would this do to his love for you? Now imagine what the opposite does to him.

[3] Review the characteristics of the Hoor Al-Ayn and try to imitate them. The Qur'an and Sunnah describe the women in Jannah with certain characteristics. Such as the silk they wear, their large dark eyes, their singing to their husband, etc. Try it, wear silk for your husband, put Kohl in your eyes to 'enlarge' them, and sing to your husband.

[4] Always wear jewelry and dress up in the house. From the early years, little girls have adorned themselves with earrings and bracelets and worn pretty dresses - as described in the Qur'an. As a wife, continue to use the jewelry that you have and the pretty dresses for your husband.

[5] Joke and play games with your husband. A mans secret: they seek women who are lighthearted and have a sense of humor. As Rasul Allah - sal Allahu alayhi wa sallam - told Jabir to marry someone who would make him laugh and he would make her laugh.

[6] Thank your husband constantly for the nice things he does. Then thank him again. This is one of the most important techniques, as the opposite is a characteristic of the women of hellfire.

[7] An argument is a fire in the house. Extinguish it with a simple 'I'm sorry' even if it is not your fault. When you fight back, you are only adding wood to the fire. Watch how sweetly an argument will end when you just say sincerely, "Look, I'm sorry. Let's be friends."

[8] Always seek to please your husband, for he is your key to Jannah. Rasul Allah - sal Allahu alayhi wa sallam - taught us that any women who dies in a state where her husband is pleased with her, shall enter Jannah. So .. please him.

[9] Listen and Obey! Obeying your husband is Fard! Your husband is the Ameer of the
household. Give him that right and respect.

[10] Make Dua to Allah to make your marriage and relationship successful. All good things are from Allah. Never forget to ask Allah ta'ala for the blessing of having a successful marriage that begins in this Dunya and continues on - by the Mercy of Allah ta'ala - into Jannah.

And Allah ta'ala knows best

10 Tips - How to be a Good Husband

2006-10-20T15:13:00.000+02:00

- Muhammad Alshareef

[1] Dress up for your wife, look clean and smell good. When was the last time us men went shopping for designer pajamas? Just like the husband wants his wife to look nice for him, she also wants her husband to dress up for her too. Remember that Rasul Allah - sal Allahu alayhi wa sallam - would always start with Miswak when returning home and always loved the sweetest smells.

[2] Use the cutest names for your wife Rasul Allah - sal Allahu alayhi wa sallam - had nicknames for his wives, ones that they loved. Call your wife by the most beloved names to her, and avoid using names that hurt their feelings.

[3] Don't treat her like a fly. We never think about a fly in our daily lives until it 'bugs' us. Similarly, a wife will do well all day - which brings no attention from the husband - until she does something to 'bug' him. Don't treat her like this; recognize all the good that she does and focus on that.

[4] If you see wrong from your wife, try being silent and do not comment! This is one of the ways Rasul Allah - sal Allahu alayhi wa sallam - used when he would see something inappropriate from his wives - radi Allahu 'anhunn. It's a technique that few Muslim men have mastered.

[5] Smile at your wife whenever you see her and embrace her often. Smiling is Sadaqah and your wife is not exempt from the Muslim Ummah. Imagine life with her constantly seeing you smiling. Remember also those Ahadith when Rasul Allah - sal Allahu alayhi wa sallam - would kiss his wife before leaving for Salah, even if he was fasting.

[6] Thank her for all that she does for you. Then thank her again! Take for example a dinner at your house. She makes the food, cleans the home, and a dozen other tasks to prepare. And sometimes the only acknowledgement she receives is that there needed to be more salt in the soup. Don't let that be; thank her!

[7] Ask her to write down the last ten things you did for her that made her happy. Then go and do them again. It may be hard to recognize what gives your wife pleasure. You don't have to play a guessing game, ask her and work on repeating those times in your life.

[8] Don't belittle her desires. Comfort her. Sometimes the men may look down upon the requests of their wives. Rasul Allah - sal Allahu alayhi wa sallam - set the example for us in an incident when Safiyyah - radi Allahu 'anha - was crying because, as she said, he had put her on a slow camel. He wiped her tears, comforted her, and brought her the camel.

[9] Be humorous and Play games with your wife. Look at how Rasul Allah - sal Allahu alayhi wa sallam - would race his wife Aisha - radi Allahu 'anha - in the desert. When was the last time we did something like that?

[10] Always remember the words of Allah's Messenger - sal Allahu alayhi wa sallam: "The best of you are those who treat their families the best. And I am the best amongst you to my family." Try to be the best!

In conclusion: Never forget to make Dua to Allah - azza wa jall - to make your marriage successful. And Allah ta'ala knows best.

Links

2006-10-16T20:48:00.000+02:00

http://www.reciter.org/ - På denne side - kan man lære sig selv, på at recitér og lære al-Qurân vers udenad.
www.at-tafsir.com - hvor man kan finde tafsir på ayât /surâh.

Imân - (troen på Allâh)

2006-10-16T19:34:00.000+02:00

Bismillahi Ar-Rahmane'r Raheem - (I Allâh, Den Nådige, Den Barmhjertiges Navn)
As-salâtu wa as-sallâmu ala Saiydinaa Muhammad, wa ala alehy aj-mâ'een.

Imân – (Troen på Allâh)

Troen på Allâh inbefatter fire områder:
1 – At Allâh eksisterer
2 – At Allâh er verdenens Rab
3 – At Allâh er verdenens Hersker og Forvalter
4 - At Allâh er den Gud, der tilbedes, og at ingen må tilbedes foruden Ham.

At Allâh eksisterer Det kræver ikke noget bevis, selvom de logiske beviser er mange, og flere har skrevet om dem. For halvtreds år siden skrev Sheik Jamal-Edin Alqasimi – (en syrisk lærd) en bog, som han gav titlen: ”Beviser for Guds Enhed”. I nyere tid er der skrevet bøger som ”The evidence of Guds in an expanding universe”, hvor 30 førende videnskabsmænd indenfor videnskabens forskellige grene har bidraget med. Eks. Biologen (Frank Alen), der har bevist, at verden umuligt kan være evig, men har haft en begyndelse og vil få en ende. Der er også Robert Maurice Budge (radaropfinderen), John Cleveland Kawthrone (prof, i kemi), John Herbert Blonde (prof. I fysis) for kun at nævne få. En anden berømt bog inden for den samme ramme er: ”man does not stand alone” af (Hexley)

Et bevis fra den Hellige bog al-Qurân som har gjort opmærksom på dette. Med en kort sætning siger al-Qurân at beviset er i os selv:
”Og I jeres selv. Kan I da ikke se?” {51:21}

Dybest set kan vi alle føle, at Gud eksisterer, for vores underbevidsthed tror på Allâh eksistens, men vores bevidsthed tror ved at se beviser/kilder.
Hvordan kan det endelig overhovedet lade sig gøre at benægte Guds eksistens, når vi selv er et bevis på, at Han eksisterer? Det er, som at når en tager dine penge i sin hånd, mens han benægter at han har taget dem, eller rørt ved dem.

Dette er kendsgerningernes kendsgerning, men hvordan kan det så være, folk ikke lægger mærke til det? Svaret er, at de ikke tænker på hvordan de selv blev til og mening bag at leve.
”De glemte Allâh, og Han lod dem glemme sig selv” {59:19}

De fleste mennesker som man ser ikke har troen i sig, se på hvordan de spiser, drikker, sover og vågner, er ivrige efter at opnå lyster, og frygter for at få smerter. De ønsker det bedste for dem selv og deres venner i dette liv. Det vigtigste som de ikke har, (troen) ligger en tom plads i deres dagligdage, og det tid bruges på alt mulig som er spild af tid.
Men en muslim nøjes ikke i dette liv med at kun spise og drikke, arbejde og forlyste sig. Han/hun spørger sig selv: Hvor er jeg kommet fra? Hvor skal jeg hen, Hvor er starten, og hvor er slutningen, Hvad er meningen bag ved min eksistens?

Hvordan kan mennesker skabe sig selv, når det har eksisteret, før det overhovedet havde fornuft og vilje?
Mennesket kan først huske om sig selv, fra der den ca. er 3 år gammel, og husker derfor ikke fødslen. Så er spørgsmålet: Hvem kan huske sin fødsel? Hvem kan huske, da de var i moderens mave? Hvordan kan man så sige, når man ikke engang viste, at man eksisterede, at man har skabt sig selv?

Hvad vil en ikke-muslim svare her, hvis du spurgte ham? Har han/hun måske selv skabt sig selv?, var det dig som valgte din mor, som skulle føde dig og dermed være en mor for dig? Eller af du skabt af ingenting?…
Er det mon, de ting, som allerede eksisterer har skabt dig? Som bjergene og havene, solen eller planterne? Det er simpel hen umuligt, for hvem har så skabt disse ting? Hvis den skulle havde skabt disse ting, som ikke har noget fornuft, hvordan kan du få fornuft så? Kan noget som mangler, give det til andre, når den ikke selv har – hvorfra og hvordan?

Dette var også profeternes fader Ibrahim (alâyhe wa as-sallâm)s tanker.
Han så en stjerne, lysende smuk på himmele. Han troede så at han havde fundet sin gud, men snart forsvandt stjernen, og månen kom frem. Han så, at månen havde et stærkere lys, og den var større end stjernen, så den måtte være guden. Han fulgte månen hele natten, og da dagen kom, forsvandt månen og solen kom frem for at dække månenes lys med sine stråler, da gav liv til jorden. Han sagde igen, at denne måtte være den rigtige gud. Men da solen også forsvandt og efterlod jorden i mørke, spurgte han: Hvad er det for en gud, som efterlader sit rige bag sig? Så er det ikke disse eksisterende ting som er guden. Jeg er heller ikke selv guden, da jeg ikke har skabt mig selv eller skabt noget som helst i denne verden. Derfor er der kun en mulighed tilbage, den rigtige, den sande, og alt andet er forkert: At der bag disse materieller skabninger er én Stor Gud, der evner. Han har skabt disse ting, og skabt mig og skabt alting.

Da natten dækkede ham med mørke, så han en stjerne. Han sagde: "Dette er min Herre." Men da den gik ned, sagde han: "Jeg elsker ikke de, der går ned." Da han så månen komme op, sagde han: "Dette er min Herre." men da den gik ned, sagde han: "Hvis ikke min Herre vejleder mig, vil jeg sandelig være iblandt dem, der blev vildledt." da han så solen komme frem, sagde han. "Dette er min Herre, dette er den største (af alle)." Men da den gik ned, sagde han: "O mot folk! sandelig undsiger jeg mig alt, hvad I associerer af partnere ved siden af Allâh (i tilbedelsen). Jeg har vendt mit ansigt mod Ham, Som skabte himlene og jorden; Hanifan (dvs. at man ikke tilbeder andre end Allâh), og jeg er ikke blandt afgudsdyrkerne" {6:76-79}

Dette bevises også med en enkelt sætning:
”Eller er de skabt af ingenting, eller har de skabt sig selv?” {52:35}

Naturens tilfældige skabelse

Mange, og speciel ateister plejer at sige; "Naturen har skabt mennesket", naturen har givet menneskerne fornuft.
Man må da tænke og spørge, hvad naturen betyder, Hvem har gjort naturen naturligt? Hvem har naturaliseret den? er det mon tilfældighedernes lov?

Det kan beskrives som hvis to personer tager ud til skoven, ser et tomt træhus med tæppe og ure, og den ene så vil sige: "Det er en eller anden som har lavet dette træhus og møbleret det". Den anden så ville svare: "Alt dette er naturens værk". At den første så siger: "Hvordan", og den anden svarede: "Hmm.. Jo, der var nogle træer stående her engang, hvorefter et stort vind kom over det, og de så alle blev samlet ét sted, og så med årenes løb blev samlet indtil det efter århundrede ved et tælfælde blev til vægge til træhuset? Så vil den første sige: "Hvad med tæpperne"? at den anden så svarer: "det skyldes nogle får, hvis uld fløj i luften, og blev blandet med andre farvede partikler, hvor derefter blev omdannet til tæpper". "Jamen hvad med urene så"?, "jamen det er var bare stykker af jern, der blev opslidte og pludselig gik i små runde stumper, da derefter så er blevet til runde ure".

Tænk og overvej lige den eksempel. Er vi virkelig så bageude at tro på naturen skulle skabe alt dette 'af sig selv?' Naturen har ikke fornuft, hvordan mon vi mennesker så kan have fornuft så, hvis vi stammer fra naturen? Vil i ikke give mig ret i at det må være skørt at tro på det eks.? For, hvor kom træerne fra? Hvor kom fåret fra?, og hvor kom jernet fra? - så de kunne danne ting efter sig..

Er det så også tilfældighederne der gjorde, at der i vores tunge er 9000 knuder, der anvendes til at smage med? Og at der i ethvert øre er 100.000 celler, som omfanger lyde? Og at der i ethvert øje er 1,3 mio celler til at omfange lyset med?
Hvis vi vender os til jorden, og alle dens hemmeligheder. Atmosfæren omkring den, og alt de levende organismer, der slet ikke kan ses el. føles. Oceaner, gigantiske bjerge og store dybe kløfter/huler. Hvad med solen som er 1 mio. gange større end jorden? Hvad med planeterne som er så store, at vi (mennesker) slet ikke kan forstiller os det, eller dens bevægelse som overskrider, hvad mennesket kan tro, uden at de støder eller røre hinanden? Hvad så med universen som er uden om jordens planet? Tænk, tænk og tænk min kære ven, uden at ville nare dig selv, kan alt dette virkelig passe at være tilfældighedernes værk?

Allâh er verdenernes Herre

Man skal have troen på at Allâh - (Gud) Alene har skabt verden og alt omkring og i den, dyrenes verden, planeternes verden, universet, hvad vi kan se og det skjulte for os, som vi ikke kan se. Han Alene har skabt alt dette, og lagt de naturregler i den måde, de fungerer på, som vi faktisk kun kender en lille brøkdel af. Han Alene ved og kender til alle detaljerne, og Han kender fra det mindste til det største på himlen og jorden.
"Og (der er) intet væsen på jorden, undtagen at dens provision hviler på Allâh. Han kender dets opholdssted og hvilested." {11:6}

"Og Han har skabt alting, og derpå bestemt et ret mål" {25:2}

"Han (Allâh) er med jer, hvor end I er, og Allâh ser alt, hvad I gør" {57:4}

”Han, Allâh er Én. Allâh, Den Uafhængige. Han føder ikke, og ej heller er Han født, og ingen er Hans lige!” {112: 1-4}

Alt mellem himlen og jorden er Allâhs Skabninger, og Han Alene er dens Rab/Hersker. Han besvare og laver det Han vil, og ændre ders tilstande til et andet som Han vil. Blot ved at sige: "Bliv til", og den blir til - "Kun fayâ kun"

"Allâh er Skaberen af alt. Og Han er Værger (Beskytteren) over alt. Ham tilhører himlenes og jordens nøgler." {39:62-63}

"...Og til Allâh tilkommer det største eksempel.."

Men så er spørgsmålet: "Er det nok kun at tro på Allâh som verdens Rab/Herre/Hersker, og så derefter gøre sig fortjent til blive kaldt "som troende" kapitlen? Svaret er enkelt og nej. At tro på Allâh som Verdens Hersker er nødvendigt, endda meget nødvendigt, men det er bestemt ikke not for at ses som troende muslim. Vi kan tage Qurâish stammen som eks. Qurâish stammen, som profeten Muhammad blev sendt til for at afvise deres afgudsdyrkelse og forkerte tro, plejede at bekræfte, at de troede på Allâh, når de blev spurgt. Selv iblis - (satan) som er den væreste af alle skabninger, afviste ikke troen på Allâh, og at Han var hans Herre. og som Qurâ'anen siger:
"Min Herre, giv mig da udsættelse til den dag, de oprejses" {15:36}
Så han erkender troen på Allâh.

Allâh - Universets Hersker

Troen på at, Allâh er universets Hersker og Forvalter som den der ejer og Forvalter sin ejendom. Han giver Alene liv, og tager det. Kan du f.eks. undgå døden og opnå evigt liv? Han er Alene den som giver sygdom, og helbred. Kan du helbrede et menneske, som Allâh ikke har ønsket skulle blive helbredt/rask? Han giver penge og prøver folk af med fattigdom. Han sender regnen og spreder tørken. Så vi f.eks. ikke Sunamien og den kæmpe oversvømmelse, så hele byen kom under vand, mens der på samme tid var tørke i indien? Hvem giver denne ene familie drenge, og det andet piger, og lader andre være uden børn, eller lader folk, der ikke kan få børn, føde?
"Han er den, der former jer i livmoderne, som Han vil. Der er ingen gud undtaget Ham, den Almægtige, den Alvise." {3:6}

Han Alene bestemmer døden til menneskerne, nogle kan dø som helt små, og andre har Allâh givet et høj alder at leve til.
Kan vi mennesker bestemme alle de eksempler som er nævnt her oven, og en masse andet?, svaret er Nej, bestemt og klart.

“... Og Han har ophøjet nogle af jer over andre i rang for at prøve jer i, hvad Han har skænket jer….”. {6:165}

Allâh som Den, der tilbedes

Mange erkender og tror på Allâh, og at Han er Den, der Hersker og Forvalter alting, men det er som sagt bestemt ikke nok. Der skal mere til før du kan kaldes som troende, og det er den fjerde sag, nemlig at Han Alene er Den, der tilbedes. Du skal erkender, at Allâh eksister, og at Han er verdenernes Herre, og at Han er verdenernes Hersker, og dermed ikke tilbede andre med Ham eller vende dig til andre i tilbedelsen.

Surâ Al-Naas, (mennskerne) som er den sidste surâ - (kapitel) i al-Qurân siger:
Sig: "Jeg søger tilflugt hos mennskernes Herre, Mennskenes Konge, Mennskenes Gud." {114:1-3}

Kilde: Generel instroduktion til Islam, af: Ali Tantawi

At elske for Allâh (Subhâna wa ta’âla)'s skyld

2006-10-10T22:25:00.000+02:00

Bismillahi Ar-Rahmané Ar-Rahim

At elske nogen for at få Allâh (Subhâna wa ta’âla)'s tilfredshed er en stor gerning, som er lovet stor belønning og meget fortjeneste. "At elske nogen for Allâh’s skyld" betyder, at elske nogen, ikke for verdslige grunde, men fordi han er mere religiøs og Gudsfrygtende, eller fordi han er meget vidende i deen eller har travlt med at tjene ad-deen eller fordi, at elske ham eller hende er befalet af Allâh, f.eks. ens forældre.

Den slags kærlighed er kaldt ”elske for Allâh's skyld”.
Allâh vil spørge på Dommedagen, "Hvor er dem der elskede hinanden på grund af Min Storhed? I dag når der ingen skygge er undtagen Min, skal Jeg have dem i Min Skygge.”
(Sahih Muslim: Kitab al-Birr wal-Silah)

”På Dommedagen vil de, der havde gensidig kærlighed til hinanden for Allâh’s skyld, stå på prædikestole af lys og alle vil misunde dem.”
(Jami’ Tirmidhi, Kitan al-Zuhd)

Allâhs sendebud (alâyhe wa as-allâm) siger: "Søg den som har afskåret dig, giv til den som har forbudt dig og tilgiv den som har undertrykt dig."

Hvis du bliver mødt med afvisning og ulemper, så behold din belønning hos Allâh, og lad det være for Allâhs skyld.

"Godt og ondt er ikke lige. Skub (i betydningen gengæld) da det onde med det bedste, og se: Den, der var din fjende, vil blive en varmhjertet ven." {Fusillât 34-35}

Abu Idris Khulani, en af de mest berømte tabi’in - (tilhænger), siger at engang besøgte han Ma’adh ibn Jabal i moskéen i Damaskus og sagde til ham, ”Ved Allâh, jeg elsker dig for Allâh’s skyld.” Han bad mig gentagende gange om at sværge ved at dette var sandt, og hver gang jeg sværgede på, at det var rigtigt, så hev han i mit sjal og sagde, ”Hør de gode nyheder! Jeg har hørt at den ophøjede og velsignede Profet (salla Allâhu ’alâyhi wa sallam) sagde: "Allâh ta'âla har sagt: ”Min kærlighed er sandelig for dem, der elsker hinanden for Min skyld, der er i hinandens selskab for Min skyld, der mødes for Min skyld og dem der bruger penge på hinanden for Min skyld.”
(Muwatta Imam Malik, Kitab al-Shi’r)

At elske Allâh’s Gudsfrygtige og gode slaver er faktisk et resultat af ens kærlighed til Allâh, så man får samme belønning og fortjeneste for det; på grund af kærlighed. Allâh inkluderer denne elskende person blandt Hans elskede slaver. Ifølge en hadith var der en, der spurgte vores velsignede og ophøjede Profet (salla Allâhu ’alâyhi wa sallam), ”Hvornår vil Dommedagen komme?” Vores Profet svarede ham ”Hvilke forberedelser har du lavet til denne dag?” Manden sagde, ”Ingenting, men jeg elsker Allâh og Hans Sendebud.” Profeten sagde, ”Du skal (på den Dag) være sammen med dem du elsker.”

Den ovenstående hadith er blevet citeret af Anas (raa: radia Allâhu ’anhu). Han siger at disse ord fra den Hellige Profet (salla Allâhu ’alâyhi wa sallam) glædede os mere end noget andet. Videre siger han, ”Jeg har stor kærlighed til den Hellige Profet – må han være evigt belønnet – og til Abu Bakr og ’Umar, må Allâh være tilfredse med dem, og på grund af denne kærlighed, så vil jeg være i deres selskab, selvom mine gerninger ikke er lig med deres.”
(Sahih al-Bukhari, kitab al-Adab, kapitel Alamah al-Hubb fi Allâh).

At elske nogen for Allâh’s skyld er en gerning med stor fortjeneste, som giver en mulighed for at gøre godt i denne verden og at være i ophøjet selskab i Efterlivet.

Derfor bør man elske gode personer for Allâh’s skyld og med en intention om selv at blive god og fortjene Allâh’s tilfredshed, som en digter engang sagde, ”Jeg elsker gode mennesker og selvom jeg ikke er en af dem, må Allâh da også give mig godhed.”

Ahadith fortæller os, at når en elsker sin bror i troen, så skal han fortælle ham dette
(Abu Dawûd; Kitab al-Adab; Tirmidhi; Kitak al-Zuhd).

En mand sad med vores hellige Profet (salla Allâhu ’alâyhi wa sallam) da en anden mand passerede. Den siddende mand sagde, ”O Allâh’s Sendebud! Jeg elsker denne mand.” Profeten sagde, ”Har du fortalt ham det?” Manden sagde, ”Nej.” Profeten sagde, ”Fortæl ham det nu så” Manden rejste sig op og gik hen til den forbipasserende mand og sagde, ”Jeg elsker dig for Allâh’s skyld.” Han sagde, ”Må Allâh, som du elsker, gengælde din kærlighed.”

Kilde blandt andet fra: http://www.themodernreligion.com/basic/charac/easy/love.htm

7 typer mennesker, som vil blive beskyttet..

2006-10-10T22:15:00.000+02:00

Berettet af Abu Hurairah: At Profeten (Guds fred være med ham) sagde, "Syv mennesker vil blive beskyttet af Allâh under Hans skygge på den dag hvor der ingen skygge vil være undtagen Hans."

De er:
1. En retfærdig hersker.
2. En ung mand der er blevet opdraget i tilbedelsen af Allâh, (feks. tilbedelsen af Allâh (Alene) oprigtigt fra barndommen).
3. En mand hvis hjerte er forbundet med moskéen (den som ofrer de fem obligatoriske bønner i forsamlingen i moskéen).
4. To person der elsker hinanden kun for Allâhs skyld og de mødes og skilles kun for Allâhs skyld.
5. En mand som afslår kaldet fra en charmerende kvinde af nobel fødsel for ulovlig kønslig samvær med hende og siger: Jeg frygter Allâh.
6. En person som praktiserer velgørenhed så hemmelighedsfuldt at hans venstre hånd ikke ved hvad hans højre hånd har givet (dvs. ingen kender til hvor meget han har givet i velgørenhed). 7. En person der ihukommer Allâh i afsondrethed og hans øjne fyldes med tårer."

[Sahih Bukhari, Hadith 504.]

Berettet af 'Adi bin Hatim: Hørte Profeten (fvmh) sige: "Frels jer selv fra Helvedesilden selv ved kun at give en halv dadel-frugt i velgørenhed."
[Sahih Al-Bukhari, Hadith 498]

Tålmodighed- (As-sabr) & taknemmeligheden- (As-shukr)

2006-10-10T21:22:00.000+02:00

Bismillâhi Ar-Rahmane'r Raheem.
As-salâtu wa As-salâmu ala Say'yidena'al-Mursalin Muhammad resoul Allâh, wa ala âlehe ajma'een.

Taknemmelighed og Tålmodighed er nært forbundet med den holdning, en ærlig troende muslim skal søge i enhver situation i livet - Og er begge af samme gren.

Tålmodighed og Taknemmelighed

Sabr betyder, foruden tålmodighed, at være modig, at bevarer fatningen, at have overbærenhed og udholdenhed, og at have modstandskræft i trængsler og prøvelser.

En muslim nyder to forskelillige velsignelser: medgang , som han takker for, og modgang, som har er tålmodig overfor. Derfor får han belønning i begge tilfælde.
Belønningen for den taknemmelige rige, er kun opnået eller overgået af den tålmodige fattige.

”Og Vi vil visselig give de tålmodige deres belønning i overensstemmelse med det bedste de har handlet.” {16:96}

Livet er og bliver ikke kun leje af roser, men den er bundet til tårner af besværligheder, som sygdom, økonomiske tab, bedrageri, tabet af en man holder af, manglende sikkerhed m.m Det er dets natur, og det er uforanderligt.

Allâh den ophøjede siger:
”Og Vi vil prøve jer med dele af frygt og sult og mangel på penge, sjæle og frugter, men giv et glædelig budskab til de tålmodige.” {Al-Bakhara, 155}

Du kan ikke undgå at blive ramt af kriser og prøvelser, men de tålmodige bærer, hvad der rammer dem, mens andre er oprørske imod dem.

Tålmodighed er nævnt I Al-Qur'ân 90 gange.

Den første kategori er tålmodighed, som alle mennesker er fælles om, er at være tålmodig overfor kriser og prøvelser.

“Og det er Ham (Allâh) , der får, hvem Han vil til at le, og det er Ham (Allâh), der får, hvem Han vil til at græde”. {53:43}

Den anden kategori er selv-kontrol. Et eks. kan være at en mand, der er omgivet af smukke piger, og lysten kalder ham til dem, men han ihukommer frygten for Allâh, sænker sit blik og nægter at træde ind over dørtrinet til det forbudte, har derved udfyldt en enorm tålmodighed. Eller en studerende, der har muligheden for at snyde, og dermed sikrer sig en bestået eksamen, men siger til sig selv, at ærlighed er bedre i livet, - er blandt denne kategori af de tålmodige.

Den tredje kategori af tålmodighed, og er at følge Allâhs regler og praktisere dem. At vågne til bøn ved daggry og forlade den varme seng, at udholde tørst og sult i fastemåneden, at kunne skille sig af med en del af sine penge til fordel for andre, ved at give zakat - (almisse).
Tålmodigt til at overholde sin imân (tro) i denne hårde og svære tid, hvor imân og underkastelse til Allâh igen er betragtet som noget mærkeligt noget, akkurat som dengang det startede.

Den troende muslim kan sammenlignes med en person, der holder fast om det glødende kul. Faktisk er den troende i dag udsat for hånen og finger-pegene fra folk, fra myndighedernes vrede, for løntræk fra arbejdsgiverne, for forvisning fra hjem og land, men den, der holder ud i håb om Allâhs belønning er blandt:

”… de der er tålmodige og til Allâh har set deres lid.”{Al-Nahl, 42}

”Disse er dem, der vil få deres belønning to gange for deres tålmodighed”{Al-Qasas, 54}

”Men ingen er sikret det, undtaget de der står fast i tålmodighed, og ingen er sikret det, undtaget ejerne af en stor glæde.” {Fusilat, 35}

Ibn Qayyim har sagt: “Tålmodighed indtager samme position i forhold til troen, som hovedet indtager i forhold til kroppen, og den, som ingen tålmodighed har, har ingen tro”

Tålmodighed er også en betingelse for at komme i Paradiset og for at blive reddet fra Helvedesilden på Dommens Dag- Allâh vil sige:

“Jeg har belønnet dem på denne dag, for deres konstante tålmodighed: det er sandelig dem, som har opnået velsignelse…” {23:111}

Allâh har beordret tålmodighed for de troende:

“I som tror. Søg hjælp I tålmodighed og bøn”. {2:153}

“Og Allâh elsker de tålmodige”. {3:146}

Profeten (saws) har sagt: “Der er ingen bedre gave end tålmodighed”.

Det er utrolig vigtigt at forstå, at lykken i dette liv og frelsen i det næste liv i allerhøjeste grad afhænges af vores tålmodighed.

En anden ting er, "Den hårdest prøvede er de mest elskede af Allâh, så prøv at tænke på det.."

Anas bin Malik (raa) berettede: Allâhs Sendebud (saws) sagde: “Hvis Allâh ønsker at vise Sin Barmhjertighed til en af Sine tjenere, vil livets besværligheder komme til ham, men hvis Allâh ikke ønsker noget godt for en person, vil Han stille ham til ansvar på Dommens Dag for hans dårlige gerninger”.
(Tirmidhi)

“I skal visselig blive prøvet på jeres ejendom og liv……..men vær udholdende og retfærdige” {3:186}

AS-SABRU DJAMILUN YA AKHAWATI FIL'ISLAM

Kig blot på den smukke sura som omtaler Profeten Yusufs store tålmodighed {12:83}.

“... Og Han har ophøjet nogle af jer over andre i rang for at prøve jer i, hvad Han har skænket jer….”. {6:165}

Abu Saeed og Abu Hurairah (raa) berettede: Profeten (saws) sagde: “For alle kvaler, sygdomme, bekymringer, uheld, smerter eller sorger som overgår en muslim, ja selv et stik fra en lille torn, fjerner Allâh nogle af vore synder”.
(Bukhari og Muslim)

“…Allâh lægger ingen byrde på en person udover dens evne. Og efter hårde tider giver Allâh lettelse”. {65:7}

'Tålmodigheden og beklagelser'

For beklagelser kan deles op i to kategorier. Den første kategori er, at det er godt at klage sin nød til Allâh. Man kommer ikke i modstrid med sin tålmodighed, hvis man gør det. Det er der flere eksempler på i Al-Quran og Sunnah, som fx: Da Profeten Jakûb (fvmh) klagede sin nød til Allâh og ligeledes Profeten Ayub (fvmh). Og Mousa sagde: “O Allâh, al pris er Dig værdig, og beklagelse er kun for Dig. Og Du er den Eneste, vi søger hjælp hos og sætter vor lid til, og der er ingen magt uden Din magt”.

Den anden kategori af beklagelse er den dårlige, modsætningen til tålmodighed, nemlig at beklage sig til folk direkte med ord eller indirekte gennem den måde vi ser ud eller opføre os på – hænge med hovedet osv. Det er kun Allâh der kan lette prøvelserne og igen tage det onde/dårlige væk. At være muslim på en oprigtig måde betyder, at man har underkastet sig Allâhs regler og har fået fred i sindet. For vi er overbeviste om, at alt det, er bestemt fra Allâh, og det er til det bedste for os.

Så længe en muslim ikke fuldstændig har underkastet sig og vel at mærke selv er bevidst om, at der stadig mangler noget i fuld underkastelse, vil personen aldrig opnå den fulde fred og ro i tilværelsen.

Vi skal indse vigtigheden af at forkaste Shaytan og sejre over ham. At overvinde ham og vore egne lyster og begær er en stor glæde og belønnes Stort. Det er som at tage medicin og blive belønnet med gengivelsen at godt helbred. Vi skal have døden i tankerne, som kan komme til os, når vi mindst venter det, pluselig og uden advarsel.

Der er forskellige slags tålmodighed..
Nogle mennesker har stor tålmodighed, når det drejer sig om at gøre noget, som er godt for dem selv, men de er svage, når det drejer sig om at holde sig fra dårlige handlinger.

Vi kan se, at nogle har stor tålmodighed, når det drejer sig om tilbedelse så som Salah, Faste og Haij, men ingen tålmodighed har i at kontrollere sig selv, når det drejer sig om luner og ønsker – og måske kommer de til at begå forbudte handlinger på denne måde. Nogle har stor tålmodighed, når det gælder om at afstå fra forbudte handlinger, men er svage, når det gælder om at følge Allâhs påbud om ‘ibadah’. Fx er der nogen som ikke kunne drømme om at drikke alkohol, men som er meget svage med at overholde deres bøn. Nogen har hverken tålmodighed på den ene eller den anden måde. De bedste mennesker er dem, som har begge typer af tålmodighed i sig.

“At have tålmodighed betyder, at ens sunde fornuft og religiøse motiver er stærkere end ens luner og ønsker.”

Har man ikke en naturlig tålmodighed, kan man forsøge at opnå eller tilegne sig dette gode karaktertræk. Det betyder kamp mod sit ego - (An-Nafs).

Som Profeten (alâyhe wa as-sallâm) har sagt i et hadith: “Allâh vil hjælpe hvem som helst med at blive tålmodig, hvis han selv prøver at blive tålmodig”.

Profeterne er dem, som har haft det højeste niveau af tålmodighed – tænk på deres lidelser og strabadser og deres tålmodige stræben i at kalde folk til Allâhs vej.

“ I Allâhs den Nådiges den Bamhjertiges navn. Vi sværger ved tiden. Alle mennesker er I en tilstand af tab – undtagen de, som tror og handler retfærdigt og opfordrer hinanden til sandhed og tålmodighed.”{Sura al-Asr}

Man kan sige; Hvis en persons tålmodighed er stærkere end hans luner og ønsker, er han ligesom en engel, men hvis hans luner og ønsker er stærkere end hans tålmodighed, så er han ligesom en djævel – og hvis hans begær efter mad, drikke og sex er stærkere end hans tålmodighed, ja – så er han ikke bedre end et dyr.

Qatadah sagde: “Allâh skabte engle med fornuft, men uden begær, dyr med begær, men uden fornuft, og mennesket med både fornuft og begær.”
(Bukhari)

Vejledningen fra Al-Qur’an og Sunnah er I perfekt rytme med menneskets natur – det er ikke for ingenting, at Islam er kendt som Deen al-fitra. Deen al-fitra betyder naturens ideologi/opførsel.
Islam er fyldt med viden om menneskets opførsel – psykisk og fysisk. En stor viden, som kan hjælpe mennesket, nu mere end nogen sinde, idet muslimer lever I en verden med stort pres og fitna (fristelse) samt en enorm indflydelse fra Vesten – og overtro og traditionel livsførsel blandt de muslimske grupper.

En mand tilbad Allah i 50 år, så Allâh fortalte ham, at han var tilgivet. Manden sagde til Allâh: “O Allâh, hvad er der at tilgive, når jeg ikke har begået en eneste dårlig handling? Derefter gav Allâh ham en pinefuld sygdom i hovedet, så manden hverken kunne sove eller lave salah. Da pinen tog af og han blev I stand til at sove, kom der en engel til ham, og han beklagede sig over sin sygdom til englen. Englen sagde til ham: ”Din Herre siger, at dine 50 års tilbedelse er betaling for lindring af din smerte”.

Taknemmelighed

Taknemmelighed giver en tryghed og accept af Allâhs bestemmelse. Uanset om man får, eller man bliver berøvet, og uanset om man opnår målet, eller man bliver forhindret, så er man klædt med taknemmelighed.

”Og den, som takker, takker blot for sig selv” {31:12}

”Og Allâh vil sandelig belønne de taknemmelige” {3:144}

At være taknemmelig, lige meget hvad der rammer os, er en frugt af troen. Det ligesom normalt hvor vi udtrykker vores taknemmelighed til mennesker, som har gjort godt mod os, selv om de kun er midler, som Allâh har anvendt, for ar vi skal opnå godt. Omvendt føler vi os skyldige, hvis vi ikke takker disse mennesker.
Hvordan skal vi så udtrykke vores inderste taknemmelighed til Allâh, der har givet os alt, og lod os eksister i dette liv?

Mennesker værdsætter ikke altid Allâhs velsignelser før end det mister dem. Det er ligesom en person som lider pga. en dårlig tand, vil altid tænke på hvordan det er og hvilket dejlig følelse det vil være, at få tandet lavet, og intet smerter skulle have mere. Men lige så snart smerten går over, glemmer denne person denne velsignelse.
Derfor skal vi være taknemmelige, både når vi går sværer og nemme situationer igennem. Gennem handlinger og ord kan du takke Allâh. Ordene som du viser din taknemmelighed for til Allâh, og handlingerne ved at dele, hvad du har, med andre. En rig kan hjælpe en fattig, og hermed vise sin taknemmelighed. En stærk person kan vise sin taknemmlighed ved at hjælpe den svage, og en magtfuld person, kan vise sin taknemmelighed ved at handle retfærdigt og oprigtigt mod andre.

Det er ikke kun nok at takke gennem ordene, men Allâh vil også se ens handlinger på det. Så de bedste er de, som både takker og handler på en oprigtige måde.¨

Kilder: Al-Qur’an, Ahadith Sahiha og Patience and Gratitude af: Ibn Qayyim Al-Jawziyyah og Karima Fahim

Må Allâh vejlede, retlere og hjælpe os alle, så vi kan være mellem de tålmodige og taknemmelige – As’sabirin wa ash-shakirin, Amin.

Spred fredshilsen blandt jer

2006-09-27T15:32:00.000+02:00

I Allâh Den Nådige, Den Barmhjertiges Navn - (Bismillâhi Ar-Rahmane'r Raheem)

Spred fredshilsen blandt jer – fra Vejen Til Hjerterne

Islâm og Fred kommer fra samme ordform på arabisk. Freden (As-sallâm) er et af Allâhs Navne. Det sidste som afslutter muslimernes daglige bønner er ordet 'Fred'. Muslimernes hilsen, når de vender tilbage til Gud, er Fred. Den daglige hilsen muslimerne siger til hinanden, er at ønske Fred til hinanden. Selv ordet 'Muslim' betyder 'Fredfyldt'. Så vigtigt og dundamentalt er 'Fred-begrebet' i Islam.

Abu Huraira (raa) beretter: Allâhs sendebud (Guds fred være med ham) siger: ”I vil ikke komme i paradis førend I bliver troende, og I vil ikke blive troende førend I elsker hinanden. Skal jeg vise jer noget, som vil gør, at I kommer til at elske hinanden: spred sallâm (fredshilsen) blandt jer.”
Fortalt af Muslim

På denne måde giver han (Gfvh) os nøglen til det gode, og salam afspejler hvor tæt eller fjern man er fra islam. Der er altså forskel mellem dem der siger: (As-salâm alâykum) og svaret (salam) og på de, der siger (As-salâm alâykum wa rahmatullahi wa Barakatuh) og svaret (wa ’alâykuma As-salam wa rahmatullahi wa Barakatuh). Nogen kan også finde på at svare (god morgen) eller (hej) eller (hva så), når du siger (As-salamu ’alâykum) til dem, og det er ikke korrekt.

Andre udtrykker deres (Salam ’alâykum) som om det var en militær ordre, men fredshilsnen er noget helt andet.. Det er nogle ord, der betyder: fred Barmhjertighed og velsignelse.

Abu Zaar (raa) siger, Allâhs sendebud (Gfvh) siger: ”Lad være med at undervurdere det gode i at møde din broder med et åbent ansigt."
Fortalt af Muslim

Det er obligatorisk at svare den som hilser dig, enten med en bedre hilsen eller i det mindste med en hilsen der er ligesom den. ”Og hvis I bliver hilst med en hilsen, hils så med en bedre – eller gengæld den, Allâh holder regnskab over alting.” [Al-Nisaa: 8]

Abdullah bin Masoud beretter, at en mand spurgte Allâhs sendebud: ”Hvad er bedst i Islam?” Han svarede: ”At bespise folk, og at sige hilsen til de du kender og ikke kender.”
Fortalt af Bukhari og Muslim

At-Tufail bin Abu Kaab siger, at han plejede at komme hen til Abdullah bin Omar (raa) så de sammen kunne gå hen til byen og handlesstederne. Han siger: "Når vi kommer til butikkerne lod Abdullah hverken en forbipasserende, en butiksejer, en fattig eller nogen han fik øje på, persserer uden at sige sallâm til dem".

Abu Huraira siger: At Allâhs sendebud (Gfvh) siger: "Den ridende (kørende) hilser på den gående; og den gående på den siddende; og den yngre på den ældre".
Fortalt af Muslim og Bukhari

Af Abu Umama (raa), at der blev sagt: ”O Allâhs sendebud: når to mødes, hvem skal så starte med at sige hilsen?” han svarede: ”Den der er nærmest Allâh.”
Fortal af Abu Daoud, Ahmad og Tirmidi

Af Abdullah bin Masoud, at Allâhs sendebud (Gfvh) sagde: ”As-salam er et af Allâhs navn som han har givet på jorden, så spred den mellem jer.”
Berettet af Bukhari

Kaliffa’en og vennen Omar bin Khattab (Må Allâh være tilfreds med ham) gav et råd:
'Tre ting gør din broders hjerte mere kærligere mod dig':
1) at starte med at hilse, når du møder ham
2) at kalde ham ved det navn han elsker mest
3) at hjælpe ham med at finde en plads i forsamlingen

Man kan være i fred med sig selv, og sine andre medmennesker, ved at selv være et fredfyldt menneske. og at sprede fredshilsen til hvem man kender og ikke kender giver sikkerhed og sår barmhjertighed blandt mennesker.
Allâhs sendebud har påmindet os om dette, og anbefalet os at gøre det. "Tjenere af den Barmhjertig er dem, der vander i ydmyghed på jorden, og som, når de uvindne taler til dem, siger "Fred" (Qura'ánen 25:64)

Kilde: Vejen til Hjerterne

Be Ready

2006-09-27T15:25:00.000+02:00

Abu d-Darda' (Radiya Allâhu 'anhu) said that the messenger of Allâh ¨(Salla Allâhu 'alâyhi wa-Assalam) addressed us on a Friday saying:

"O people! Repent before you die. And embark upon good deeds before you become occupied. And connect what is between you and your Lord by remembering Him all the time and, indeed, you will be happy. Give much Sadaqah (charity) so you will be endowed by Allâh. And bid good to orthers so you protect yourselves, and forbid evil unto others so you will be victorious.

O people! the smartest among you is the one who remembers death the most, and the wisest is the one who is best ready for it.
Indeed, among the signs of wisdom are shunning the falsehood of this life, turning toward eternal life, being fully equipped to live in the grave, and being ready for the resurrection."

Hvad er Islâm og hvordan bliver man muslim?

2006-09-26T13:47:00.000+02:00

I Allâh, Den Barmhjertige, Den Mest Nådiges Navn

Alhamdulillâhi Rabil-a'alameen wa As-salatu wa Assalâmu 'Ala Sayidina Muhammad wa 'Ala A'alehi Ajma'een Assalâmu alâykum wa Rahmatullâhi wa Barakatuh, Kære respekterede brødre og søstre og ikke-muslimer.

Hvad er Islâm?

Profeten Muhammad (Alâyhe wa as’sallam) forklarede troen i tre korte sætninger. Han (Alâyhe wa as’sallam) talte om Islâm (religionen), Imân (troen) og Ihsan (gøre tanke og håb af forholdet til Allâh).

Hvad er Islâm og hvordan bliver man muslim?

Enhver retfærdig eller uretfærdig, gavnlig eller skadelig forening eller parti uanset dets intentioner, arbejder med bestemte principper og retningslinier som har sit mål, midler og en handlingsplan den vil nå til. Disse principper og retningslinier, er sammensatte i en lov for både medlemmer og følgerne. Enhver, der ønsker at blive medlem af en organisation, må læse om dens ideer. Hvis det viser sig, at personen kan accepter dem, og at det tilfredsstiller ham og hans fornuft, så vil han sandsynligvis slutte sig ind til gruppen, (organisationen/foreningen). Personen bliver enten medlem eller en støtter af det, fordi han netop ’tror’ og anerkender på indholdet af ideerne. Men fra det tidspunkt han underskriver sig til foreningen, bliver det ikke nok med kun at tro på det, men han bliver også nød til at adlyde dens love, og regler. Ligesom en elev som bliver optaget på gymnasium, har dette elev fra dét øjeblik den bliver sat og anerkendt i klassen, nød til at arbejde og adlyde reglerne og loven inden for gymnasiums rammer.

En anden meget vigtig ting er, at han i sin adfærd i praksis viser tegn på sin oprigtighed inden for arbejdet. Derfor er det vigtigt at personen altid minder sig selv om principperne for at være sikker på, at han ikke handler i modstrid med, eller imod dem. Han skal også leve op til organisationens forventninger til ham, og være et godt eksempel på overholdelse af tankerne og reglerne.

Vi kan derfor blive enige om, at medlemskab af et samfund betyder:
-Kendskab til dets system
-Troen på dets principper
-Overholdelse af dets regler og love
-At adfærden i dets daglige liv er i overensstemmelse med disse principper og regler her i.

Dette er en general forhold, som også gælder for Islâm. Enhver, der ønsker at være muslim må fra begyndelsen acceptere Islâms principper og være overbevist om dens rigtighed. Dermed har personen en overbevisning, som kaldes - (aqida).

Principperne

Disse principper er forkortet:

- ’At man bevidner, at der ikke findes nogen anden Gud end Allâh, og bevidner, at Muhammad er Allâhs sendebud’ – (La ilâha ila’Allâh, Muhammadan resoul Allâh).

- At alt på dette univers og jorden er skabt af én Gud, der er Almægtig. Og at Allâh ser og hør alt hvad I gør. ”Han er med jer, hvor end I er, og Allâh ser alt, hvad I gør” {57:4}

- At man tror, at denne fremstillet verden ikke er alt, og at dette liv ikke er det endelige liv.

- At Al-Qurân er Islâms grundlov. Enhver der bekræfter at den er åbenbaret fra Gud og tror fuldstændigt på den, kaldes ’momin/momina’. ”Dette er Bogen, ingen tvivl i den. En retledning for de som frygter” {Bakhara, 2} Men, man skal passe på med at dømme folk efter det ydre, for iman (tro)kan kun ses af Gud, fordi vi mennesker ikke kan finde ud af, hvad der er i andres hjerte og dermed se, hvad de tror på.

- At denne Gud er Én, Hans navn er Allâh. Ingen ud over Ham må tilbedes. Vi skal tilbede Ham alene med ærlighed og renhed i tilbedelsen oprigtigt. Sig: ”Han, Allâh er Én. Allâh, Den Uafhængige. Han føder ikke, og ej heller er Han født, og ingen er Hans lige!” {112: 1-4}

- At Gud (Allâh) den Almægtige er den eneste, der i virkeligheden giver liv og forårsager død. Han har skabt alt, og hvis Han ønsker det, så tilintetgøre Han det. "Allâh er Skaberen af alt. Og Han er Værger (Beskytteren) over alt. Ham tilhører himlenes og jordens nøgler." {39:62-63}

- At denne Gud ikke ligner det skabte på nogen måder. Han eksisterer før det skabte var blevet til, og vil eksistere evigt efter det. Han har også ubegrænset viden. "Og (der er) intet væsen på jorden, undtagen at dens provision hviler på Allâh. Han kender dets opholdssted og hvilested." {11:6}

- Allâh (Subhana wa ta’âla) er fuldstændigt retfærdig, og denne retfærdighed ikke kan sammenlignes med menneskets retfærdighed. "Den som udfører gode gerninger, mand eller kvinde - og han er troende, så vil Vi sandelig lade ham leve et godt liv og Vi vil sandelig give dem deres belønning for det bedste af det de gjorde." {An-Nahl, 97}

"...Og den som frygter Allâh, vil Han (altid) give en udvej. Og Han vil forsyne ham fra (kilder) hvor han aldrig vil forvente det. Og den som ligger sin tillid til Allâh, så vil Han være tilstrækkelig for ham.." {At-Talaq 2-3}

"Sandelig, for de Gudfrygtige er der haver af fryd hos deres Herre. Skal vi gøre muslimerne (der underkaster sig) lig Majrimûn (som bryder loven)? Hvad er der med Jer? Hvorledes dømmer I?" {68:34-36}

- At Gud har valgt bestemte personer blandt os mennesker, der skal viderebringe Guds lov og vejlede mennesker i den. Disse er sendebudene. ”Og der findes ikke noget folk undtagen, at en advarer har været i blandt dem.” {35:24}

- At mennesket ikke har skabt sig selv, men er blevet til, før den har kendt noget til sig selv.

- At det er Ham (Subhana wa ta’âla) som har lagt de naturregler, som vi kender i vores liv.

- At Allâh har udstyret os (mennesket) med fornuftens kraft, sådan så den kan tage stilling, og frit vælge at handle efter dets valg. Den er samtidig også blevet udstyret med Viljen til at handle, og Evnen til at opnå det den vælger.

- At alle synlige og usynlige skabninger er skabt af Ham. Noget er levende, og andet er dødt. Blandt de usynlige er englerne en af dem, som er skabt for at gøre alt godt. Der er self. også djævle som er skabt, som onde og negative kræfter. Derudover er der også en tredje gruppe blandt de usynlige, kaldes Jinn.

- Gud har skabt et evigt liv, som følger efter dette midlertidige liv, hvor den der har gjort godt, vil blive belønnet med paradiset, og den der har gjort ondt, vil blive straffet i helvedet.

Fra det øjeblik man bevidner og støtter dette fuldt ud, er man muslim og deler samme rettigheder som enhver anden muslim, men denne udtalelse betyder også, at personen har accepteret at udfør de forpligtelser, som Islâm kræver af hende/ham.

Pligterne

De her pligter – (ibadat) er de former for tilbedelse. De er få, og nemme at udfør, og kræver heller ikke meget anstrengelse eller kræfter.

4. meget vigtige punkter inden for pligter-rammen:

1. Bønnen – (Salah)
Man skal bede 5 gange om dagen på faste tidspunkter, som er:
Fajr – den tidlige morgen - (2 raka’h)
Duhur – middagsbønnen - (4 raka’h)
Asr – eftermiddagsbønnen – (4 raka’h)
Maghrib – solnedgangsbønnen – (3 raka’h)
Isha – Aftensbønnen - (4 raka’h)
..Og det er obligatorisk for enhver mandlig muslim at møde op til fredagsbønnen – (jumu’a-bønnen)

Allahs Sendebud (alâyhe wa as-sallam) sagde: "På Dommens Dag vil bønnen være det første, man bliver stillet til regnskab for, hvis man har udført den korrekt og til fuldkommenhed, vil man få succes, hvis ikke, vil man være fortabt og skuffet." Hvis man mangler eller har forsømt en af de foreskrevne bønner, vil Allah sige (til sine engle): "Se efter om han har udført nogle ekstra frivillige bønner?" Har han det, vil man tage af dem for at gøre antallet af bønner, han skulle udføre i levende live, komplet. Og således vil alle hans øvrige gerninger blive bedømt." An-Nissai, Ibn Madja, Abu Daoud

2. Fasten – (Sawm)
I en bestemt månede skal muslimerne faste fra daggry til solnedgang, i måneden ’Ramadan’. Man faster ikke kun fra mad og drikkelse, men man skal heller ikke have seksuelt kontakt. Det er også så vi kan mærke til de som intet mad har, for at spise.
Ramadan er netop for selv-renselse for muslimerne, og det er både for kroppen og sjælen. Og fordi det er den bedste måned for muslimerne, er det ekstra belønning ved gode gerninger.
Man kan også faste i andre tidspunkter på året.

Abu Huraira (Må Allah være tilfreds med ham) beretter at Profeten (Allahs fred og velsignelse tilkommer ham) sager: ”Når Ramadan måneden starter så åbnes paradisets porte, helvedets porte lukkes og djævle bliver bagbundet.”
Bukhari og Muslim.

3. Zakah – (Almisse)
En muslim skal give 2,5 & af sin rigdom som en hjælp til fattige folk, da er i nød. Dette gøres en gang om året, men selfølgelig kan man også betale til syge og fattige når som helst man har lyst til.

Abu Huraira (raa) har udtalt: "Allahs Sendebud (saw) har sagt: "Den, som Allah har gjort rig, og som ikke betaler zakat af sin rigdom, hans rigdom vil på Dommens Dag forvandles til en skaldet, giftig havslange med to sorte pletter over øjnene. Slangen vil sno sig om hans hals og bide hans kinder og sige: "Jeg er din rigdom, jeg er din skat."
(Bukhari)

Profeten (Gfvh) reciterede også disse hellige vers: Sura 3 vers 181: "Og de, som er nærige med det, som Allah har givet dem, skal ikke mene, at det er godt for dem. Nej! det er slet for dem. På opstandelsens dag skal det, de var nærige med, lægges som en halsring på dem. Og himlenes og jordens arv tilfalder Allah, og Allah er velbekendt med, hvad I gør."

4. Haij - (Pilgrimsrejse)
Der forventes af en muslim at møde op i Haij en gang i sit liv, men kun hvis han har midler og penge til det.

Allahs Sendebud (saw) har sagt: "Den lille pilgrimsfærd (Umra) udsletter synderne indtil den følgende Umra, og en syndfri og korrekt udført pilgrimsfærd har ingen anden belønning end Paradiset."
Bukhari og Muslim

Note: Disse var så pligterne for tilbedelsen for enhver muslim. Der er også andre ting og sager som kommer ind under (tilbedelse kategorien). Her er de mange eks ang. Hvad man også skal holde sig fra; Man skal ikke dræbe uden gyldig grund, og overtrædelse af andres rettigheder. Alle de former for uretfærdig handlinger, dyrkelse af sex udenfor ægteskabet. At tage renter, løgn, bedrag, at sværge på løgn, at vidne falsk, behandle forældrene dårlig og vise urespekt for dem m.m.

Men en muslim kan godt være ikke-troende. Du vil nu spørge ’hvordan’, og ’hvorfor’?

Det kan sammenlignes med en person, som er medlem af et politisk parti, møder op til alle møder, bataler og udfør alt, hvad der kræves af ham/hende. Men han afviser så dets principper og er ikke overbevist. Og hvis man ikke er overbevist, så kan alt det andet jo være lige meget?.. En sådan muslim kaldes – (Munafiq), så man er faktisk ikke-troende.

Hvis vi kigger på Profeten Muhammad (Må Allâhs fred og velsignelse være over ham), så har han sagt at en ’Munafiq’ kan kendes på 3 ord.
-At han ikke overholder sin ord
-At han lyver
-At han bedrager den tillid, da bliver givet til ham.

Dette punkt er meget vigtigt at huske og passe på, netop for at man ikke ’tvinger’ en, da benægter Islâm og som ikke er troende oprindelig til at konverter til Islâm. ”Der må ikke være tvang i troen” {Bakhara, 256} Overbevisningen skal kommer fra en selv, dybt fra hjertet, ellers er alt som sagt ligegyldigt.

Man vil ikke få troen - (imân) gruet i sit hjerte med mindre man i ’praksis’ lever som en troende muslim.
Profeten Muhammad (Alâyhe wa as-sallaam) sagde:

”Du skal tilbede Allâh, som om du kunne se Ham…”

En muslim skal altid være opmærksom på Allâhs tilstedeværelse - hele tiden.

En sand troende frygter og håber. Det er ligesom at flyve med to vinger der skal balancere.
"Sande troende er alene de, hvis hjerter skævler, når Allâhs navn nævnes, og når Hans tegn forelæses dem, forøger det deres tro, og de sætter deres lid til deres Herre.” {Anfal, 2}

Hvis man har forsyndet Allâh så skal man ikke tvivle på Allâhs Rahma (Nåde) da Allâh i flere steder i al-Qurân har sagt at man ikke skal tvivle på Hans (Subhana wa ta’âla)’s tilgivelse:

"Oh Mine slaver, som har forsyndet sig, fortvivl ikke om Allâhs Barmhjertighed, sandelig tilgiver Allâh alle synder. Sandelig er Han den Mest Tilgivende, Den Mest Nådige." {Zumar, 53}

Den, der opgiver Allâhs Barmhjertighed og tror, at Allâh ikke vil tilgive, er ifølge Al-Qurân: Kafir (vantro)" {Yusef, 87}

Jeg slutter hermed min lidt lange tekst med en hadith af:
Abu Dahr (raa) berettede: Allahs Sendebud (saw) sagde, at Allah (swt) siger: Den der bringer en god handling, vil få tidobbelt belønning, eller mere. Den der bringer en slet handling, hans straf vil kun være ifølge denne ene slette handling, eller Jeg tilgive ham. Den der søger Mig med en hånds-længde, drager Jeg nær til Mig med en arms-længde. Den der søger Mig med en arms-længe, drager Jeg til Mig med en favns-længde. Og den der kommer til Mig gående, vil Jeg komme løbende i møde. Den der møder Mig med synd lige så stor som jorden, møder Jeg med tilgivelse lige så stor, med mindre, at den ikke tilbeder andre end Mig.
Muslim, Ibn Majah og Ahmed

Kilde fra: Generel introduktion til Islâm