I Allâhs Navn Den Nådige Den Barmhjertige
Allâhu salli wa sallam alâ Sayidinaa Muhammadin wa alâ alihi ajma'een.
(1) Allâh, Den Ophøjede, elsker dem, som elsker hinanden for Hans skyld.
Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde, ud fra det han berettede fra sin Rab (Skaber): Allâh den Højeste sagde: "Min kærlighed er for de, der elsker hinanden for min skyld".
Rapporteret af Ahmed (5/229), al-Hakim (4/169) og det er "Sahih".
Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: En mand tog af sted for at besøge sin broder i en anden by, og Allâh sendte en engel for at møde ham på hans vej, så da manden kom til englen, spurgte den: "Hvor skal du hen?". Han svarede: "Jeg skal besøge en af mine brødre i denne by". Englen sagde: "Har du gjort ham en tjeneste, som du ønsker gengældt?". Manden svarede: "Nej, jeg elsker ham blot for Allâh den Ophøjedes skyld". Englen sagde: "Jeg er en budbringer sendt af Allâh for at informere dig om, at Allâh elsker dig, eftersom du elsker din broder for Allâhs skyld."
Rapporteret af Muslim (eng. oversættelse 4/1362/no. 6226) fra hadith af Abu Hurairah, radiyâ'Allâhu 'anhu.
(2) De som har gensidig kærlighed til hinanden for Allâhs skyld, vil være under den Allerbarmhjertigste's (Ar-Rahman) trones skygge på den dag, hvor der ingen skygge vil være, udtagen Hans.
Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "Allâh vil sige på Dommens Dag: Hvor er de som havde gensidig kærlighed til hinanden for Min skyld. I dag vil Jeg lade dem være under Min skygge på den dag, hvor der ingen skygge er, undtagen Min".
Rapporteret af Muslim (eng. oversættelse 4/1362/no. 6225) fra hadith af Abu Hurairah, radiyâ'Allâhu 'anhu.
(3) De som har gensidig kærlighed til hinanden for Allâhs skyld, vil være på søjler af lyd på Dommens Dag.
Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: idet han rapporterede fra sin Herre: "Allâh den Ophøjede siger: "De, som har gensidig kærlighed til hinanden for Min skyld vil have søjler af lys og vil blive misundte af Profeter og martyrer."
Rapporteret af Tirmidhi (no. 2390) og Ahmed (5/235-237). Dens isnaad er "Sahih".
(4) De, som har gensidig kærlighed til hinanden for Allâhs skyld, skal være uden frygt, ej heller skal de sørge.
Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "Sandelig, blandt Allâhs tjenere, er nogle ikke Profeter, dog vil de blive misundte af Profeter og martyrer. Der blev spurgt: "Hvem er de, så vi kan elske dem?" Profeten svarede: "De er folk, som har gensidig kærlighed til hinanden gennem Allâhs lys, ikke på grund af slægt eller familie, deres ansigter bliver oplyste af lysende søjler, de vil ikke frygte, når folket frygter, ej heller vil de sørge, når folket sørger."
Rapporteret af Hibbaan (al-Mawaarid no. 2508) fra hadith af Abu Hurairah med hasan isnaad.
Så reciterede Profeten: "Uden tvivl! Sandelig, over Allâhs venner (awliyaa') kommer der ingen frygt, ej heller skal de sørge". {Surâh Yunus:62}
(5) At elske for Allâhs skyld leder til sødmen af Emân (troen)
Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "Hvem som helst, der vil smage sødmen af Emân, lad ham elske en person, og elske denne for Allâhs skyld".
Rapporteret af Ahmed (2/298), al-hakim (1/3 og 4/168) og andre fra hadith af Abu Hurairah, radiyâ'Allâhu 'anhu, og dens insad er "hasan".
(6) At elske og hade for Allâhs skyld er fra fuldbyrdelsen af Emân (troen)
Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "Den, der elsker og hader for Allâh skyld, giver og tilbageholder for Allâhs skyld - har fuldbyrdet sin emân."
Rapporteret af Abu Dawoud (eng. oversættelse 3/1312/no. 3664), fra Abu Umaamah og dens isnad er "hasan". Det er blevet rapporteret af ad-Tirmidhi (2521) og Ahmed (3/438, 440), så hadithet er "sahih" ud fra em kombination af dens beretterkæde og vidner.
(7) At elske og hade for Allâhs skyld leder til Paradiset (Jannâh)
Profeten (Sallâ'Allâhu alâyhi wa sallam) sagde: "I vil ikke komme i Paradiset, før I tror (har emân), og I vil ikke tro, før I har gensidig kærlighed til hinanden. Skal jeg fortælle jer om noget, der hvis I udfører det, vil føre til, at I elsker hinanden. Spred "As-salâm" hilsenen mellem jer".
Rapporteret af Muslim (eng. oversættelse 1/37/no. 96)
Kilde: Bogen, Elske og Hade for Allahs skyld
Ingen kommentarer:
Send en kommentar