Kvindens Status i Islâm

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Islam anerkender kvinden som en fuldgyldig og lige partner til Manden. Han er faderen, hun er moderen, og begge er essentielle for livet. Hendes rolle er ikke mindre vital end hans. Dette partnerskab giver hende en ligelig del på alle måder. Hun har de samme rettigheder, påtager sig det samme ansvar og har ligeså mange kvaliteter og ligeså megen menneskelighed som hendes partner.

"Oh menneskehed, Vi har skabt jer af et enkelt (par), en mand og en kvinde, og gjort jer til nationer og stammer, at I må kende hinanden" [49:13;jf.4:1].

Hun er lige med manden i at løfte det personlige og fælles ansvar og i at modtage belønninger for sine handlinger. Hun er anerkendt som en uafhængig personlighed med menneskelige kvaliteter og værdig til åndelige aspirationer. Begge er hinandens lemmer, som vi læser i Qura'nen:

"Og deres Herre har accepteret (deres bønner) og svaret dem (ved at sige): "Aldrig vil Jeg forårsage, at arbejdet fra nogen af jer, mand eller kvinde, vil gå tabt. I er medlemmer, den ene af den anden." [3:195;jf.9:71,33:35-36,66:19-21].


Det sociale aspekt

Da Islam kom frem var det socialt accepteret af araberne og af de fleste samfund at behandle kvinden dårligt og at foretrække han kønnet (som det bliver nævnt i historien). Islam gjorde det en del af troen at behandle kvinden godt. Profeten Muhammad (Gfvh) lærte os: "Den mest perfekte i troen er ham som er bedst i sit adfærd og den bedste af jer er den bedste mod sin hustru".


Viden/uddannelse

Hun står lige med manden i jagten på uddannelse og viden. Når Islam opmuntrer muslimerne til at søge viden, gør den ingen forskel på mænd og kvinder. For næsten 14 århundreder siden erklærede Profeten Muhammad, (fvmh), at det er en pligt for enhver muslim at søge viden.
Erklæringen var meget klar og er blevet efterlevet af muslimerne gennem historien.

Hun har ret til at ytre sig frit, i lige så høj grad som manden har. Hendes sunde mening tages til efterretning og kan ikke forkastes blot på grund af hendes køn. Både Qura'nen og historien viser, at ikke alene udtrykte kvinder deres meninger frit, men de diskuterede også og deltog i seriøse diskussioner med Profeten og andre muslimske ledere. Desuden var der tilfælde, hvor muslimske kvinder udtrykte deres synspunkter om lovgivningen i sager af offentlig interesse og modsagde kalifferne, som derpå accepterede deres sunde aegumenter. Et specifikt eksempel fandt sted under 'Umars kalifat.

Historiske optegnelser viser, at kvinder deltog i det tidlige muslimske samfunds offentlige liv især under nødstilstande. Kvinder ledsagede de muslimske hære for at pleje de sårede, forberede forsyninger, tjene krigerne og så videre, De var ikke lukket inde bag jerngitrem betragtet som værdiløse eller uden sjæl.

Islam giver kvinden lige ret til at indgå kontrakter, have virksomhed, tjene og eje penge uafhængigt. Hendes liv, ejendom og ære er ligeså ukrænkelige som mandens. Begår hun en forbrydelse, er hendes straf hverken højere eller lavere end en mands i et lignende tilfælde. Bliver hun uretfærdigt behandlet eller skadet, får hun en passende erstatning ligesom det, en mand i hendes position ville få [2:178;4:45,92-93].


Tørklædet

Kvinder i Islam er betragtet at være meget dyrebart og smukt, og derfor er hun respekteret og æret. Sløret er faktisk snarere betragtet af den muslimske kvinde som en frigørelse end en undertrykkelse, da det betyder at de bliver accepteret for deres intellekt, personlighed og åndelighed istedet for at blive dømt på deres fysiske attributter. Sløret sikrer en kvinde beskyttelse snarere end udnyttelse.
Udnyttelsen af kvinder er en af årsagerne til forøgelsen af kriminalitet, voldtægt og overgred.

Dette er en interessant punkt at dybe sig i, for det interessante er at nonner klæder sig ligesom muslimske kvinder, mens de anses med respekt, beskyldes muslimske kvinder for at være undertrykt. Den respekt som kvinder og ders kroppe har i Islam, er blevet fremhævet på dét faktum at en mand som fundet skyldig i voldtægt kan få dødstraf, men i vesten kan en mand komme ud af fængslet efter få år. Dette er endnu et bevis på det vægt som muslimer lægger på forbrydelse begået mod kvinden.


Det sociale aspekt

Da Islam kom frem var det socialt accepteret af araberne og af de fleste samfund at behandle kvinden dårligt og at foretrække han kønnet (som det bliver nævnt i historien). Islam gjorde det en del af troen at behandle kvinden godt. Profeten Muhammad (Gfvh) lærte os: "Den mest perfekte i troen er ham som er bedst i sit adfærd og den bedste af jer er den bedste mod sin hustru".


Moderen

Islam værdsætter den ofrelse som forældrene gør, (specielt moderen) under børne-opdragelsen. Derfor har moderen en meget ærefuld stort plads i Islam.

Engang hvor der kom en mand til Profeten Muhammad (Gfvh) og spurgte: "Oh Guds profet, hvem er mest værdig af mit gode selskab og pleje?" Profeten svarede: "Din mor". Manden sagde: "Og hvem ellers"? Profeten svarde: "Din mor". Manden sagde: "Og hvem ellers"? Profeten svarede: "Din mor". Så spurgte manden igen: "Og hvem ellers?" Profeten svarede: "Din far".

Venlighed og kærlighed til begge forældre er betragtet i Islam at være næst-efter tilbedelsen af Gud (Allâh). "Og din Herre har påbudt: Tjen Ham alene og (vis) godhed mod forældre. Hvad enten en af dem eller de begge når den høje alder hos dig, så tal aldrig nedsættende til dem, og stød dem ikke bort, men tal et nådigt ord til dem." [Qura'ânen 17:23]


Konklusionen

For at forstå kvindens status i Islam, så er det at vi skal påstå at selvom mænd og kvinder er ens i Guds syn, så er deres arv stadig forskelige, og derfor er lovene som gælder dem forskelige. Det er klart at mange muslimer (Ofte pga. deres uvidenhed og kultur) behandler deres hustruer dårligt, men dette er en fejl fra selve personen og ikke religionen.
Derfor skylder vi os selv at finde ud af det (Svarene) på de tvivlsomme spørgsmåler, istedet for at dømme uden bevis.

Trods alt så er kvinder ikke behandlet dårligt i Islam, men måske er Islam ikke hvad du troede det var.
"...nægtede i mine tegn (beviser, vers, åbenbaringer) imens i ikke forstod dem med viden (om deres sandhed el. falskhed) og hvad var det (ellers) i plejede at gøre." [Qura'ânen 27:84]

Kilde: Kvinde i Islam