mandag, april 30, 2007

I Allâh Navn, Den Nådige Den Barmhjertigs - (Bismillâhi'r Rahmane'r Raheem)

Visdommen bag ikke at se Allâh

Hvis Gud kunne ses i dette liv, ville livets prøvelser være nytteløse. Dét, at vi er påbudt at tro på Allâh, selvom vi ikke kan se Ham, gør livet til en sand test. Hvis Allâh var synlig, ville alle tro på Allâh og på dét, som Profeterne kom for at lære menneskeheden. Faktisk ville mennesket blive ligesom englene, der er i en tilstand af total og komplet lydighed overfor Allâh. Englenes tro på Allâh er uden valg, mens mennesket har et valg af at kunne tro fremfor at vantro. Netop derfor har Allâh ophøjet mennesket i forhold til englene, da mennesket ikke har set Gud og er således udsat for en større prøvelse. Allâh har holdt sig skjult for menneskehedens øjne og vil fortsætte med dette til den sidste dag.


At se Allâh i det næste liv

Der er en række steder i al-Qurân, hvor Allâh har gjort det klart, at menneskene vil komme til at se Sig (Allâh) i det næste liv. Allâh beskriver nogle af de hændelser, der vil finde sted på Genopstandelsens Dag:

"Nogle ansigter vil på denne Dag være strålende. Seende hen på deres Herre"

Profeten (Salla'Allâhu 'alayhi wa sallam) forklarede dette yderligere. Da han blev spurgt af nogle af sine ledsagere: "Vil vi se vores Herre på Genopstandelsens Dag?", svarede han: "Bliver I skadet af at se på månen, når den er hel?" De svarede: "Nej". Derefter sagde han: "Sandelig, I vil se Ham på samme måde."

En anden gang sagde han: "Sandelig, enhver af jer vil se Allâh den Dag, hvor I skal møde Allâh, og der vil ikke være noget slør eller en formidler mellem jer og Allâh." Også Ibn 'Umar berettede, at Profeten (Salla'Allâhu 'alayhi wa sallam) engang sagde: "Genopstandelsens Dag er den første dag, hvor et øje vil kunne se på Allâh, Den Største og Mest Ærefulde."

At se Allâh er en speciel velsignelse givet til menneskene i Jannâh (Paradiset). Denne ekstra gunst er i sig selv større end alle de andre fornøjelser og velsignelser, som Allâh har i vente til de rettroende arvtagere af Paradisets haver. Allâh henviser til denne ekstra velsignelse:
"De vil få alt, hvad de ønsker, og hos Os vil der være noget yderligere."


Dét at se Allâh

To af Profetens mest ærede ledsagere, 'Alî ibn Abî Tâlib og Anas, forklarede, at dén yderligere ting, som Allâh refererede til hér, er at få lov til at se på Allâh Selv. Sahâbien Suhaib berettede, at Allâhs budbringer reciterede (verset):

"For de, som gør godt, er der en god belønning og (noget) yderligere."

og sagde: "Når de mennesker, der fortjener Paradis, har trådt ind i det, og de, som fortjener Helvede, har trådt ind i det, vil en udråbe bekendtgøre: "Oh Paradisetsfolk, Allâh har et løfte til jer, som Den ønsker at opfylde." De vil spørge: "Hvad er det? Har Allâh ikke gjort vores balance (af gode dyder) tungere, fået vores ansigter til at stråle, sat os i Paradis og fjernet (nogle af) os fra Helvede?" Sløret vil derefter blive fjernet, og de vil se på Allâh. Ingen af de ting, som Allâh har velsignet dem med, vil være dem kære end at se på Allâh. Og det er dette, som er "dét yderligere".

Angående det tidligere nævnte vers: "Øjne kan ikke nå Allâh, men Allâh når alle øjne", så er det i dette liv, hvor Allâh ikke vil kunne ses overhovedet, og i det næste liv vil Allâh ikke kunne ses i Sin helbred. De rettroende vil kun være i stand til at se en del af Allâh, eftersom deres syn stadigvæk vil være et begrænset syn, som skabningerne besidder. Men Allâh er og vil altid forblive Den Ubegrænsede Skaber, der ikke kan omfattes af syn, viden eller magt.
Hvad angår de vantroende, så vil de ikke kunne se Allâh i det næste liv, og dette vil være et enormt tab og føles som en stor skuffelse for dem: Allâh siger:

"Men på denne dag vil de være dækket af deres Herre."


Kilde: TAWHÎDS Grundlæggende Principper,
Af: Abu Ameenah Bilal Philips

Ingen kommentarer: