At vare sin mund

Abdullah b. Abi O'faa (raa) sagde, at Allâhs Sendebud (Salla Allâhu alayhi wa sallam) brugte magen tid på at ihukomme Allâh (Gud) ; han talte ikke, uden at det var nødvendigt. Han forlængede sine bønner og forkortede sin prædiken, og han holdt sig ikke for fin til at hjælpe den, der var trængende, fattig eller enke.
(Ibn Hib'bah 6423)

Profeten Muhammad (Salla'Allâhu alayhi wa sallam) undgik tre ting: formåsløs diskussion, at tale for meget og at blande sig i ting, der ikke betød noget for ham.
(Baihaqi)