I Allâhs Navn, Den Nådige Den Mest Barmhjertige

Vore kære brødre og søstre som har været på deres livs bedste rejse, pilgrimsrejsen er vendt hjem fra den spirituelle rejse. De er vendt hjem som nyfødte masha'Allâh, og glæden hos dem er ubeskrivelig efter denne vilsignede rejse.
Må Allâh (Subhana wa Ta'âla) accepetere deres pilgrimsrejse, og må deres plads være i firdaws al-ala, amin.
En ærede bror fortæller med de smukkeste ord en af sine oplevelser:
Jeg er nu kommet retur efter en rejse, som der ikke findes nogen lige af.
Jeg har gået i samme fodspor som vores store profeter Ibrahim (as) og Muhammad (saw).
Hvilken rejse over hele verden kan tilbyde sådan en rejse? Hvem kan tilbyde en sådan autentisk rejse som der ikke hersker nogen som helst tvivl om? Hvem kan tilbyde den tranformation, der sker med almindelige muslimer?
I Islam har vi alle svar og fra Islam kommer alle velsignelser, hvis vi formår at følge og forstå hvad vores Skaber beder os om at gøre i denne verden.
Mine kære brødre og søstre, tag til Hajj før det bliver forsent. Gør det i jeres ungdom og i vi opleve Hajj på en måde i aldrig vil kunne komme til som gammel.
Det vil være et vendepunkt i jeres liv og i vil komme tilbage som nyfødte, hvis i kan overholde alle betingelser for Hajj. Folk kommer til Hajj for forskellige årsager. Men når de står ved Arafah eller ved andre steder så vil Allah ramme dem med noget, som vil få deres kærlighed og ære for Islam til at vokse.
Jeg lyttede til Sheikh Hudhaifi i Medinah til Salah Isha og prøvede at finde ham, jeg kune sige salaam til ham og se hvordan en gudsfrygtig person så ud. Det går jeg udfra han er, hvis Allah har puttet ham i en position til at være Imam i Profetens (saw) Masjid og gjort ham verdenskendt for hans exceptionelle korrekte og smukke måde at recitere Quraan på. Han er en institution indenfor sit område og samtidig er han en Qadi/dommer, der tager sig han de mange forskellige sager, der opstår i den islamiske retslige proces.
Jeg venter ved Fajr-tid udenfor det der hedder Baab al-Janaiz, som er typisk der han kommer udfra. Den ligger lige lidt til venstre for Profetens (saw) grav. Jeg venter og istedet myldre det ud med folk som bærer på lig på vej til Baqia(der hvor mange mange sahabah og ulema er begravet og bl.a. alle Profetens (saw) koner. I mine tanker kører denne hadith når jeg ser alle disse mennesker,
Berettet af Abu Huraira (Radi Allah Anhu): Allah´s Budbringer (saw) sagde: "(en troende) som følger et begravelsesoptog for en muslim ud af oprigtig tro og håber på at opnå Allahs belønning og bliver med det til begravelsesbønnen er udført og begravelsesritualerne er udført, han vil vende tilbage med belønningen af en Qirat. Hver Qirat er som størrelsen af Uhud(-bjerget). Ham som kun beder begravelsesbønnen og vender tilbage før begravelsesritualerne er overstået (dvs. tager ikke del i selve brgravelsen), vil kun returnere med en Qirat."
Sahih Bukhari: Volume 1, Book 2, Number 45
Så jeg skipper min hilsen og tager med optoget ned til grvapladsen imens jeg hjælper til med at bære liget. Der er masser af folk der gerne vil hjølpe til med at bære og den dag var der også 2 børn med i optoget. Alt dette er igang efter der er blevet bedt Janazah for dem. Det er stadig mørkt udenfor, så når vi træder ind på grav-pladsen, er der et sti-system vi følger og det er pletvis oplyst af transportable lamper rundt omkring.
Vi når til selve stedet og jeg ved ikke hvordan de ved at det lige er i det specifikke hul,det pågældende lig skal begraves i men det er også ligemeget, da der ingen navne eller andre kendetegn er på denne gravplads. Som det bør være islamisk set.
En saudisk mand spørger mig om jeg er familie til den afdøde og det siger jeg nej til også beder han mig om at løfte liget fra benene til manden, der står neden i graven og tager imod. Lige i det jeg rækker ned efter benene går det op for mig at jeg faktisk bærer på et menneske, som nu skal ind i sin næste fase af sit liv. det ryster mig men jeg sætter min blokker på for at koncentere mig om ikke at tabe liget. Jeg løfter og det virker forbavsende let at bære. Der bliver taget imod det nede i graven af manden, som manøvrerer det ind på plads i graven. Graven er udformet på den islamiske måde ved, at der først er en hul i jorden også er der gravet ind til siden. Ligesom et bogstav "L" i jorden. Graven er oplyst af en af de mange transportable lamper og efter at manden i graven har manøvreret liget ind på plads, begynder folk at komme med mursten som bliver brugt til at bygge en væg op ad siden af liget.
Jeg står og kigger og er først ved at opfatte, at det er noget som vi alle vil stå overfor. Mand, kvinde, barn, ung, gammel. Det er intet andet at se end ligklædet og denne grav som lukker sig om ham og der er så trængt at det går fra skulder til skulder på liget. Et hvid sæk med knude i toppen indenholdende et menneskelig. Det eneste jeg sådan kan komme i tanker om at denne person vil tage med sig, er sine handlnger i denne verden. Mand såvel som kvinde. I graven vil man blive spurgt 3 spørgsmål som man skal svare på for at kunne komme i Jannah.
Profeten (saw) sagde: Når Allahs tjener bliver puttet i graven og alle hans følgere forlader ham, så vil han høre lyden af deres fodspor. To engle vil komme til ham og spørge ham: "Hvem er din Herre, Hvad er din religion, hvem er din Profet?"
Den troende vil svare: "Min Herre er Allah, min religion er Islam og min Profet er Muhammad."
Så vil de spørge ham: "Hvordan vidste du det?"
Han vil svare: "Jeg har læst Allahs bog og troet på den."
En kalder fra Himlene vil sige: "Min tjener har svaret korrekt. Læg ham i en seng fra Paradis og dæk ham med den og åben en dør for ham til Paradis."
Han vil føle og dufte, parfumen af Paradis og vil se ind i det så langt øjet rækker.
Den ikke-troendes sjæl vil returnere til hans krop i graven. De to engle vil komme til ham og spørge ham: "hvem er din Herre?"
Han vil svare: "Oh, det ved jeg ikke."
De vil spørge ham: "hvad er din religion?"
Han vil svare: "Oh, det ved jeg ikke."
De vil spørge ham: "hvem er denne mand, som blev sendt til dig?"
Han vil svare: "Oh, det ved jeg ikke."
En kalder fra Himlene vil sige: "Min tjener svarede ikke korrekt. Læg ham en måtte fra helvede, dæk ham med den og åben en dør for ham til helvede."
Han vil føle helvedes varme. Hans grav vil blive så smal indtil hans ribben nærmer sig hinanden. En blind og døv mand vil blive udpeget til at slå ham med en steel bar (en form for ko-ben/bræk-jern), som kunne lave bjerge til støv. Han vil slå ham med den een gang, så den ikke-troende vil skrige med en høj lyd, som kan blive hørt af alt pånær mennesker og jinn. Han vil blive til støv. Herefter vil hans sjæl vende tilbage til ham igen.
Sunan Abî Dawûd (4738).
Som jeg står der på gravpladsen i mørke ved fajr og kigger på folk, der sørger over deres familie, folk der arbejder som robotter med at lægge lig i graven, andre folk der ivrigt hjælper til med at begrave i håb om hasanat så tænker man på hvor kort ens liv egentligt er og hvor hurtigt ens egen tid nærmer sig og hvor lidt tid man bruger på at tænke over dette.
Vi kan sikkert også svare på dem men har vi foreberedt og renset vores hjerter til at vi kan svare oprigtigt på dem, når vi går bort? Den dag vi skal svare på disse spørgsmål, kan ikke "planlægge" vores svar som vi kan gøre i live. Her gælder det virkeligt. Der er ingen vej udenom også vil man se om man i denne verden har foreberedt sig på det uundgåelige.
Man kan altid ændre sig og Adams børn fejler men bare husk at søge om tilgivelse og lov dig selv aldrig at udføre den dårlige handling og erstat den med en god handling.
Bed Allah om hjælp og undervurdér aldrig Hans ubegrænsede Evner og Magt.
Må Allah gøre os alle iblandt dem, der svarer rigtigt på de 3 spørgsmål og må Allah gøre os til redskaber for at flere kan svare rigtigt på de tre spørgsmål.
Må Allah tilgive mig og os alle og lade vores Nafs påvirke af dette på en positiv måde.
Wa Aleikum As Salaam Wa Rahamtullahi Wa Barakatuhu mine kære brødre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar