Den rene hjerte

I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige

Lovpriset være Allâh Den Almægtige Den Alvidende. Må Allâhs fred og velsignelse være med Hans sendebud Muhammad, hans familie og alle hans tilhængere.

”De bedste iblandt jer er dem der har den bedste manér og personlighed” (Bukhari, Abu Dawud)

Allahs sendebud (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) blev hånet på alle måder. Folk spyttede efter ham, kastede skrald på ham, og prøvede med alle metoder for at forvolde ham ondt. Han bad tilgengæld Allâh, om at tilgive dem. De skadede ham og han gengældte det med, at være en god og venlig mand, der bad om vejledning og tilgivelse for dem.

På Uhud-dagen, da Profeten (Må Allâhs fred og vilsignelse være med ham) var ladt tilbage blev han bombarderet med sten af Utbah Ben Abi Waqqas, hvor Profetens tand (tandet mellem hjørnetanden og fortænderne) blev skadet og hans underlæbe såret. Ligeledes også hårdt angrebet af Abdullâh Ben Shihâb Az-Zuhri, der slog ham så voldsomt med sit sværd, at Profeten havde smerter efter mere end en måned. Allâh (Subhana wa Ta’ala) sendte i denne forbindelse et vers ned, der lyder:

”Du har ingen del i denne sag; Han kan vende Sig (nådig) til dem eller straffe dem, thi de er syndere.” {3:128}

Men Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) bad Allâh om at tilgive dem:
"Min Herre, tilgiv mit folk, for de er har ingen viden." (Sahih Muslim)

Anas bin Malik (raa) beretter: "Mens vi sad hos Allâhs sendebud (Guds fred være med ham) en dag, sagde han: "Der vil nu komme en mand ind til jer, som er blandt paradisets folk." Anas sagde: Der kom en mand ind til os, som var fra støtterne, hans skæg dryppende af vand og med fodtøjet under sin venstre arm. han hilste og satte sig. Den næste dag, sagde Allâhs sendebud det samme, og den samme mand kom ind med samme udseende. Den tredje dag, sagde Allâhs sendebud det samme, og manden kom igen ind med samme udseende. Da Allâhs sendebud rejste sig og opløste forsamlingen, fulgte Abdullah bin Amr bin Aas efter manden og sagde til ham: "Jeg har en sag med min far og jeg har sværget ved Allâh ikke at sove hjemme i tre dage. Vil du give mig ly hos dig indtil tre dage er ovre." Manden sagde, at det var i orden. Anas sagde: Abdullah plejede at fortælle, at han overnattede tre dage hos manden uden at se manden rejse sig for at lave nattebøn, undtagen hvis hans søvn blev forstyrret, så gjorde han det, at han nævnte Allâhs navn indtil det blev morgenbøn. Ellers gjorde han intet, ud over altid at tale positivt. Abdullah sagde: De tre nætte gik og jeg var lige ved at se ned på hans gerning, for de var så få. Jeg sagde til ham: Kære bror, den sag mellem mig og min far var ikke et skænderi, men jeg har hørt Allâhs sendebud sige tre gange: "Der vil nu komme en mand ind til jer, som er blandt paradisets folk. "Da det alle tre gange var dig, der dukkede op, ville jeg opholde mig hos dig, så jeg kunne se de gerninger du laver. Men du laver jo ikke så megen tilbedelse, så hvad har gjordt, at Allâhs sendebud har sagt sådan om dig?" Manden sagde: "Det er kun hvad du selv har set." Abdullah sagde: Jeg forlod ham, og mens jeg var på vej væk, kaldte han mig tilbage og sagde: "Det er kun hvad du har set, men mit hjerte bærer aldrig snyd eller misundelse for nogen muslim, på grund af hvad Allâh har givet dem." Abdullah sagde til ham: "Og det er dét som ikke tåles." [Leveret af Ahmad]

Det menneske, som ikke bærer nag og som glemmer hvad andre har gjort eller sagt har et rent hjerte. Faktisk, er det også vejen til at blive elsket af alle, når man ikke bagtaler, mistænker, misunder eller bærer nag i sit hjerte.

Profeten (Må Allâhs fred og velsignelse være med ham) sagde:
”Bær ikke nag mod en muslim; vær ikke misundelig på andre muslimer; gå ikke imod en muslim og svigt ham. Oh Allâhs slaver! Vær som brødre overfor hinanden. Det er ikke gangbart for en muslim at efterlade sin broder i mere end tre dage.” (Sahih al-Bukhâri)

Et rent hjerte er et mere sikker vej til paradiset end at lave meget tilbedelse. Hele formålet med tilbedelsen er netop, at tilstræbe sig Allâhs vilje og opnå den rene hjerte. En sand troende skal ønske for sin bror, det han ønsker for sig selv:

”Ingen af jer er (sande) troende indtil han ønsker for sin broder det samme, som han ønsker for sig selv.” (Sahih al-Bukhâri)